Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
686 hus
huws; hqj hdr hmc9n huks hæh hjem;
a koma mø i hans huks; de e gåt å
kom te huws, næ de rændr; a hør hukst
te’ O: har hjemme i huset; haj ér en
trøqbr i gus huks o: lian går ikke i
kirke; gamdl huws fahr oltdr i toq; no
ér 9 fåhi’c me Pias huks o: nu er den
historie, sag, til ende (Vens.); ffå hus
(Bradr.) hjemmefra; hus o hjæm, lån jæn
hmos", Grb. 160. 15 o: blev der spek-
takel; di halt et fæjt hu9s mce ham (M.
Slesv.) O: hånede ham, holdt ham for
nar; di halt æn søndiq hus (D.) gjorde
svær larm ; dér ér é søh huks dær (Vens.)
O: ulykkelige forhold; hun ær ek gum
o wær i huws we, om den urimelige; æ
ka ek go fræ huws idå’; wi kam da te
huws, efidii æ ram kam’, spøgende kan
hus; husdns falk (D. , vestj.); „så soioi regnvejr siges: de æ gåt å wær i tar
huwsans falk, de héjsti ha slo ham å"
,
Gr. 196. 21; huwsms falk (Agger); „i
ganidl fåfrésdn stakdl kam å hær om
huws", 190.78 o: husly; haj wel jan ha
huks hær i net, ka m ji ham huks?
(Vens.); fo fri hus ve jæn, sed te hus
ve jæn (D.), sej te hus (Søvind s., alm.)
O: bo til leje hos; de ær æn soh huws,
dær ær et hrø ij o et lyjs ij (Vestervig
fålkds huws (Agger) e\. de æ gåt te falk hå
byqt æ hus huwdl imni (D.) ; de é gåt,
de huksan ér huwl ejan i (Vens.), når
man er i husly; ta i huws, optage krea-
turer (Agger); de iæjar hus i hæht (vest-
slesv.) o: det tager en gal ende; dær
wå kon tom hus te nqqdn man (vestj.)
;
de, dær ær i hust, de fø9 fålk9n (Ran-
ders egn) ; nyj huws bahowar eti9n styw-
s.); „æ huse skal være efter æ fæ! "20 rar (Agger); sæt9 do stot9 te nøf hus?
sagde fanden, han jagede æ gedebuk i
hans oldemors rov, Kr. Ordspr. s. 470;
a ka gåt læ dæ huws for æn nætas tij
skyl (Agger) ; ejendommelig bruges fit.
om huset i flere forb. i Vens. : maj i
huwsan, se Grb. 149. 37, 181. 18; „de
hejst, de huwsan fåmo", 186.9; „én sleqi
tøs de célerpr får ol i huwsan^’, 71. 4;
é toran no tor? — ja, di hd da sat ej
Sgr. II. 60. 336 (Lisbj. Terp) o: sætter du
hånd under kind? til horn; „ér a é nye
huks di bowar i?" — spøgende svar :
,Ja,
de hd ene ivat wænc!" (Vens.) ; i en skæmt:
a halt æn gowa, ræjn hus, ja så mæn
gow a så; mi hans so te rån o mi
væwil o mi kåk so o æ særifjæl , Sgr.
XII. 139. 339 (Sir); æ rø hus (Herning)
arresten, se hotel, hul 2. ; i mørke taler
i huksan i wehcar (Vens.) o: siddet i 30 bruges om huset: „ tolvben ", „tyveben’
hus i vinter; ved disse flertalsformer
huwsan og husan (Vens.), der bruges
iflæng, forstås i det mindste sine steder
andre folks huse; di hd så trapalt i
huwsan el. husan o: i gadehusene med
sladder; di snaka om a i huwsan; se te
læj i jet a huwsan; ved huksan flt. for-
stås: ens eget hus el. huse (stuehus og
udhuse) ; un Ijæt bl stear i huksan båda
„ fireogtyveben " el. lign. med hentydning
til antallet af de stolper, der bærer det,
se hundens navne; i gåder „virrevej",
Gr. GI. d. M. II. 132. 12; - i ævent. trylles
en helmissepande til at have skikkelse
som et hus, Kr. V. 232 ; huset forsvinder
pludselig og vedkommende står på den
bare mark, Sgr.V. 121, Thiele II. 89, jfr.
Maurer Isl. S. s. 6, Vedel Saxo III. s. 42
uw å ^j; di hor no i huksan o : er vel- 40 Stephanius s. 39. 42, Steenstrups Folkeviser
stående; huksan é gu o: er gode, nye;
wi hdr dia plas te dej cijst non stear i
huksan; de war dlar é bæ brøj i hila
huksan; selv om det er en eneste lille
ronne, kan det hedde huksan; huks synes
flt. i udtr. : a skal ene kom, i djær huks
så faq, ellers måtte der være sagt: djæt
huks; hwarqn huks é met! (Vens.) siger den
halte; de ær ei^an spøq, nær dær gor il
s. 290. 61 i visen om Marsk Stig, Gr.
DgF. III. nr. 145 s. 353. 67, Arnås. I. 24.
92, II. 377, Wigstr. II. 87 ned., Rolf Kra-
kes S. kap. 46, Krauss Hexens. 23. 24,
Hartland Fairy T. s. 170, Science s. 168;
advarsel mod et mosgroet hus. Efterslæt
s. 51 i ævent. om de tre råd (s. d.); hus,
som skal bygges, ses forud i varsel, M.
Skr. s. 33; huset er død af lungesyge.
i gamal hus (vestj.) fig. om gamle folks 50 se Kr. Molbohist. 9. 25-6; i et nyt hus
forelskelse: go fræ huws o hjæm, miste
alt, gå fallit; di wa wej ar o sæt æ huws
o dæn jæn æn (Agger) o : de gjorde en
svær stoj ;
„da hæqsan kam hjem, lo dér e
skal den , som først drager ind , dø,
derfor kastes hund (s. d.), kat (s. d.)
el. bone (s. d.) derind , Kr. IX. 60. 674,
J. K. 203. 146, jfr. Krauss, Bauopfer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
