Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvervp—hvevte G! »O
(// kiipast åm å lurers (Lild s.). — 2)
bringe et kreatur til at voiide tilbage;
lnvér9 hé9r9n; go liæn å Jiirerd ci/dnf
især med fho. we: ka do htvérs we’fgan
O: møde fårene og genne dem tilbage;
„så skul Pir hwær9 we’ hær wejstan i
gori" , Grb. 17. 5, så skulde P. genne
’or hende vesten i gården; hwhd we’ få
nu9f stå imod, så meget man kan; jfr.
værge. — 3) hwer æn huw9s o el. hwers
sæ i 9n ]mw9s (Thy) trække en strompe
på ved at krænge den. — 4) hwærd
søjn (vestj.) skuffe ved et goglespil; hver9
sjon (Hanh.); hwærd sjon (Agger, Thy,
Mors); se firkløver; til de anførte hen-
visninger kan endnu fojes: ]>^icolaissen,
Nordl. 111. 16. 49, Grimm Sagen nr. 253.
54, Yeats F. Tales s. 148, Liebr. Volks.
s. 115, Busch s. 138, Knoop s. 86. isi,
Urquell 11. 185, III. 212, Toppen, Aber-
glauben aus Masuren s. 37, Strackerj. 1.
284. Kuhn N. S. s. 122. 139, sign. Mélus.
111. 537. I., Fort. i Gylfaginning kap. 45,
Vedels Saxo s. 106. 137, Steph. 93. lo,
1 12. 20, Arnås. I. 28. 512. 559. 562. 571,
II. 195. 411. 485 flg.; spar es forvandles
til klør es, Kr. IV. 401. 585; salve, som
hindrer synhverving, Kr. IV. 321 ;
jfr. isl.
sjonhverfing. — Jfr. Aasen, kverva, isl.
hverfa, hvirvle rundt intr., dreje omkring
trs.; herve, 1. hurl, -hverve, hvirvel,
svarve.
3. -hverve, uo. Jfr. htsk. werben,
mht. : dreje sig om en akse ;
gfr. hwerwa,
isl. hverfa; for-.
4. hverve, no. vendested med plov,
hvor to plojede agre støder sammen
(Hovlbj. h.). Mb. till. hverre; jfr. vrat;
se 4. hverv, hverve, uo.
hvervedags, bio. i udtr. te hiværd-
daws (Lb.) på den tid om formiddagen,
man kan begynde at hverve hø, kl. 9, 10.
hvervende, no. i udtr. som: de
stil læri åpå e hweri mæ de cøbi huws
(Vens.) o: det stod længe usikkert hen
med den køben hus, vedkommende kunde
ikke bestemme sig; se 3. hverv.
-hverver, no. se for-.
hvervesten, no. hwelstjen el. hwerl-
stjen i hest. -stjæn el. -stjæn flt. -stidu
best. -stjæn el. -stjændr (Vens.); hven-
stijm æn (Han h.); hwær»sfein æn (Lem-
vig); hwerdstjæn æn (Mors); hwærdstijm
æn (Thy) — slibesten til at dreje rundt:
de ær for min øwn såin æn hrerdstipn
(Lild s.) det løber rundt for mig; i
skæmtesagn navn til præstekrave, se Gr.
GI. d. M. II. 129, Kr.VllI. 248, Molbohist.
s. 99. 315-17; gåde: hons é de, dh rhjd
rojdn om å jør eq? {yens,., alm.) ordspil
mellem æg, ovum, og æg, skarphed på
skærende redskaber.
hvervestenslue , no. hweristjæns-
10 luw æn best. -Iuw9n flt. -Iuw9r (Vens.)
slibestenshue, en slags lådne luer, der i
sin tid brugtes af gamle mænd, med
puld af toj el. læder; de havde omtrent
form som en slibesten, deraf navnet.
hvervestensstol, no. hwer9stinstu9l
æn (Lild s.) stolen, hvorpå slibestenen
hviler.
hvervestenssving , no. hwærst’m-
sweti æn (Agger) svinget, hvormed slibe-
20 stenen drejes.
-hverving, no. se 3. -hverve, for-.
hves, to. se hæs; uo. se hvæse.
hves, no. hwes æn -9r (S. Hald,
Galten) — 1) tot el. dusk af hår ; i et
bornerim, se h. s. 532.5; i en variant:
hwgr hor hor huj9r hwij hwep9r (Vens.);
i en anden: hwær hor hår humr hwij
hwihr (Andst); se hvip. — 2) spids af
en mark; han bdmr ud 9po hwesøn (S.
30 Hald, Mors).
hvese, uo. se hvæse.
hvesenæb, no. hwesnep æn (Thy)
person med spids næse; se hvesse.
hvesenæbbet, to. hwesne^dt (Thy)
spidsnæset.
hvesel, no. se væsel; uo. se hvisle.
hvesse, uo. hwes -dr -9t (S. Hald;
Skanderborg, Vejr.) — 1) gore spids;
j
hwes et plowjan (Tåning) tilspidse et plov-
40jærn, ej slibe; se hves. — 2) måske
også: hvæsse, men sjælden, hwes (Sø-
vind); se hvæde. — 3) i udtr.: de hwe-
sar nåk snåt ud mæ ham, o: han spiller
snart fallit; de ska nåk hwes ud æn goy
mæ dæm o: deres venskab vil gå over-
styr (S. Hald); er det beslægtet med
hvæde? jfr. Aasen, kvessa, 2) tilspidse.
hvet, steo. se hvilken.
hvetten, steo. se hvilken.
50 hvevre, uo. se hvibbre.
hvevs, no. se hveps.
hvevse, no. hwæws æn -ar (Agger)
en art store grå måger; se hveps.
hvevte, uo. se vifte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
