Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 hvevver—hvidagtig
hvevver, to. se væver.
hvi, no. se hud; to, se hvid.
hvi, sporgende steo. hwi (D., vestj.,
Søvind s., glds.); hvoi el. hwe (Vens.) —
hvorfor? hwi så? hwi så do dt et? (D.);
,hej, rovt a, hwi løvver I ett?" Blich.
Bindst., hvorfor løber I ikke? ^dierfor i
sier a et, hwi hon sku betænk sæ"; „ih !
nej, hwi ær a de, Berret?" And. Bars.;
han spurgte ham , hvi han ikke vilde lo
med, Kr. V. 231 ; hwi go done hen å jbr
de? hwe ku de wær, do kam ene ija’s?
hwe skøj9 do dæ ene å wo far9 ? (Vens.)
hvorfor skynder du dig ikke at vorde
færdig? — jfr. Aasen kvi; isl. hvi; hvor.
hvibber, no. hwep9r é (Vens.) —
1) dask, let slag; ji jej é hw — øwar
tryn^ give en et smæk over snuden. —
2) mundrap person, mest om born.
hvibre , uo. nf. nt. ft. hivehør tf. 20
hwep9r el. ft. hwebørs tf. hwebdra (Vens.)
— 1) rise bom i måsen; hq^j hwebdr
ham. — 2) lade munden løbe, være mund-
rap (Brønderslev); hon hwebsr å’p, men
dé war en, dér høt étsr 9; dæ wa sont
é hwebøri å’ dæm (Vens.) en hvisken og
tisken; herhen hører sagtens: æ hun
hwevrdr (Sall.) gør. -
3) hwiv9 -r9 -røt
(Søvind s., Torrild) tale med pibende røst,
se vippe. 30
hvibreskank , no. hweb9rskårik i
(Vens.) sludrehoved.
1. hvid, to. hvoij el. hwic itk. hwit flt.
hwij; hwic, hwi9r, hwidst (Vens.); hwid
flt. kvid (D., vestj.); hvij. itk. hwet flt.
hwij (Saras); hwif flt. hwij (Agger); hwi
flt. hwi (Søvind s.); vir el. wir (Emmer-
lev), se Lyngby Sj. Spr. s. 33 ; vir flt. vir
(Agersk.); vit (Fjolde); vi itk. vet flt. vi9
(Ang.) — 1) = rgsm.; i hwij uærn9lsi^
cbwl, i hwic hæst, é hwic støc, cowl e
hwic; weq9n æ så hwij, di skømr, væg-
gene er så hvide , de skinner (Vens.)
;
hwid i æ huw9 som æn laqdn (D.) ; hwid
imæl æ skåUrør (Andst) o : bleg i ansigtet
;
hon é hwic å røj/, haj bléw så hwic i
ansec9 som 9n kalk9 iveq, som 9 liq, som
9n laq9n, som snej (Vens.); så hwij I
såm æn laqpn, æn kalk9d wæq (Agger); |
så hwid i æ hum som Skan (Skjern) 50
kærk, o dæn æ kalk9t mæ swot (vestj.); i
så hwid som sne (D.), jfr. Sgr. XII. 118;’
gør sivot te hwid (D.); haj ka jør sot \
(sort) te hwit (Vens.) o : fremstille logn el.
’
skyld som sandhed el. ret; fo kori9ns di
fir hwid o sip (Malt) o: blive beruset;
téw9 é no i de htvij (Vens.) o: hvidagtigt;
folk gik i hvide klæder, og når det skulde
være stads, var de blakkede i ellebark,
Kr. Almueliv III. 95, 332, 42. 1^)2 o : klæder
af ufarvel vadmel; gengangeren, som er
løst fra helvedes pine, synges der om:
hvid så var hans hest og hvid så var hans
hund, og hvide var alle de andre små dyr,
ham fulgt gennem rosenslund, Kr. 1, 68. 15,
Sgr. I. 165. 18, DgF. nr. 92, Gr. GI. d. M.
I. 6, Kr. Anholt s. 76. 172; jfr, Strackerj.
I. 176. 193. 196. 198, Kuhn W. S. I. 134.
141, II. 53. 154, Mélus. I. 97, Magyar Tales
s. 280, smlgn. Oldn. Sag. III. 167, Thorst.
Bæjarmagns S. kap. 7 slutn. ;
jfr. i ævent.
den sorte pige bliver hvid, Kr. Æv. 278;
i ævent, skal som en prøve hvidt garn
el. toj vaskes sort, Sgr. VIII. 197, Kr.
Æv. 7, Gr. Æv. I. 202, Sgr. XII. 213; jfr.
Asbj. I. 212, W^igstr. S. s. 34; ellepiger
går i hvide klæder, Kr, Sagn II. 3. 4.8;
frugtsommelig kvinde må ej se et lig,
mens hun har et hvidt klæde i hånd,
Kr. IV. 346. 7 ; dødens hest er hvid. Møl-
ler, Bornh. s. 39; hvide planter varsler
død, se ligkål, jfr. Wultke nr. 285; bryl-
lupsbordet må ikke pyntes med hvide
blomster, så bliver bornene stygge, Thiele
Overtro nr. 358 ; mange henv. Strackerj.
II. 68. 342; hvide drenge, Kr. Sagn I. 36.
160; drenge med hvide luer, sts. 15.60,
er bjærgfolk; i pantelege befales det: du
må ikke sige: hvid, sort, ja el. nej (alm.),
se fruens penge, jfr. Ndl. Volksk. II, 91
ned. ;
gådesporsm. : hvad er hvidere end
hvidt? svar: dagen, J. K. Ævent. s. 197.
— 2) de hwi, trøske hos born (N. Sams)
;
hår do nåu)9r hwid? (D.) o: sølvpenge,
se rød. — Jfr. Aasen kvit, isl. hvitr; htsk.
weisz; jfr. hvede; hvide, rød; fanne-,
krid-, milrende-, skinne-, skranne-, sne-.
2. hvid, no. hivi æn (Vens.) — 1) lille
skillemønt; han hår såt ænhwæ’r hwid te
(D.) ; hwærk^n hirij hæh skæhij (Agger)
;
a fék ene så mø som 9n htvi (Vens.) ; se
penge, kors-. — 2) æn vir (vestslesv.)
en snaps kold brændevin, se rød, sort.
hvidagtig, to. hwiah (Aggev) ; hwiac9
(Vens,); hwidawt9 (D.); vetawt9 (Bradr.)
— vel meget hvid ; tøu:9 é hmac9 nåk
te i dawh cowl, me kane hol 9 rætd
(Vens.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
