Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivoriif.^- Iivdffra
711
s.); „hwat huws , hw(t syqdn war ej",
^
Grb. 22. 4f, hvert hus, hvor sygdommen
I
var inde ; hwa bowd do ^ hwar e do frå ?
’
hioa skat do hen ^ Jmar ho do wat ?
(Vens.); o, gu bawgr os, hwe de é sko!
til el. om den, som fornærmet trækker
sig tilbage; ,a houer åltj få wal, hwe |
niøh al matt døvv å hve møh nar lion I
johr ;i iiiæ",ToNov. 26; hwo møiCVens.); !
di ka hør hwa di ær, de kan høre, hvor lo
de er; ol wæn hiva ådr hlyw9r rør we
womd, allevegne, hvor der bliver rørt
ved vandet; hwar 9n hå (/pen, hvor den
har gået (Lild s.); „hvort er du fræ og
hvort skal du hen", Sgr. VI. 82 (Grenå-
egn); „hwem han war, elle hwot han
wa fræ, de mo a ett sejj"; „han ka got
rih, hwot han wil", Blich. Bindst.; hu
wel do hæn ? (S. Sams) ; måske sammen-
trukket : hud9 hæn ? (N. Sams) ; hifr æ do 20
fræ? hnr ahr do o wær? hu ska do
liæn? hu moj, let, mam, fo? (Agger);
hu huimr han, hu ska do hæn? hur æ
do frå ? hu mam, moj, fp, let, tit ! også
kan høres : u ær dt hen, u koma do frå ?
(D.)? vo ser M da U9r hær! (Valsb.);
på sporsmålet: huw9? — kan svares: ve
do it, te de æ fdbå’pn i bipbn ? Kr.Ordspr.
s. 654 med spil på hore (østj.); a war
himda-nt jpr haj (Vons.); Jiwaiit løvve
do hellens?" To Nov. 7; de ka bhjw
bodd hudm o sådan (Malt) o: det kan
blive både på den ene og den anden
måde; hun hod do 9t? (Søvind) bruges
næsten som eng. how do you do ? hun
ka dé ve? hun æ de? o: hvorfor? huå
æ de du komd så sih? hvorfor kommer
du så silde? — A kdm9 nuj sih i da’w!
— Hun ka dé ve? (sts.); mæn hur9n
trow9 do, de vel yp ? (Lisbj. Terp) ; ihuh
de blyw9 o : hvordan end (Tåning) ; „ hun-
nen sku han veh kommen die?" Tkjær
II. 8 ; a wæ ene, hwant de ka wær; „kwant
de no war å hwant de war ene, så" . . .,
Grb. 4.54; A gor aftale med B., at han
skal sige: hivada’nt til ethvert sporsmål;
A.: „a war i byj igp’r." — B. : „hiva-
dan-t?" — B.: „så fek a 9n ørfiqan!"
— B. : „hwada’nt?" — A. er da ikke
sen med at vise hvorledes; hwant hår
do 9d? a wed ejt hwant de ka wær; a
ka fo low te å fotél, hwans (hvad) a wel
å hwant a wel (Lild s.), synes at være
en itk.’s form af livans, se hvad; di skul
te å si åp, humn de haj sæ dis, hu9 di
haj hat i! å, Kr. IX. 251 (Framlev h.);
huda’m el. hudsn æ 9r ? (Agger) ;
„huddn
wå’ di ?" — „å, nåw9r stuw9r o nåwdr smp
ej^ te Pjæ Kræns å bæ om 9n alm9s, 30 Usom æ falk, dæ go te kærk" (vestj.);
men di so bhr så mø te me som: „hwar
e din nis? hær e min røw!" kan tigger-
sken fortælle, når folk har ladet hende
stå; se hund 674.52; jfr. Aasen kor, isl.
hvarr; sv. huru; i-,
hvoraf, bio. = rgsm.; hura’w kornar
de? (D.); hwarå’ kornar de? (Vens.).
hvordan, bio. hud9n, huran (vestj.,
D.); hivuran {^b\\.)’, huda’na,hudan,hudan,
huan el. hu (Agger) ; hudan, hoda’n, huda’n, 40
hunt (Mors, Thy) ; hont (Stagstr.) ; hwant,
hwoda’n, hwoda’nt, hwada’nt (Vens.) ; hwo-
da’n -t (Heil. h.) ; hwant (Ullits) ; hwodan
(Hammer, Vrads h.); hwpan (Egtved);
hworan, woran (Maltbæk); horan (Tarup,
Fjends h.); hwian (Tavlov); huan, huan
(vestenf. Randers); hun, hun (Braband,
Århus egn); hujan (Gjern h., Odder, Øst.
Starup); hujan (Lejrskov, Åle); hwudan
(Jælling egn) ; hunan (Framlev h.) ; hunan so
(Skanderborg egn, Hundsl. s.); hwoda’n
el. hun (Søvind s.); voda’n voran (Ager-
skov); voda’n vodant hunt vont vuM (M.
Slesv.) ; vurnt vuda’nt (Brader.) = rgsm.
;
voda’n æv æ væj? (Agersk.); han spur,
vunt a gek el. voda’M han no skul (Vlb.)
;
vurant el. vuda’nt gør han? (Bradr.); se
hvordanner; i-.
hvordanner, bio. hvordan, udvidet
form, se Kr. IV. 229.
hvorefter, bio. = rgsm.; hwarh’tar
skal a ret mæ? (Vens.); hura’tar, hur-
æ’t9r (D.).
hvoren, bio. se hvordan.
hvorfor, bio. hwofår hufår (D.,
vestj.); how9få hwafå (Søvind s.); hwa-
får honsfår (Vens.) ; vofår (M. Slesv.) =;
rgsm. ;
„no fåtal prejsti dem beskin om
lyjst å honsfå de piq9n ku ene slok 9"
,
Grb. 192. 114; når Å. sporger: hufår?
kan svares: få de ål nar sku ha nårnt
o fåro’nar si omr o do sku vær dæn
føst (D.); se hvi, hvifor.
hvorfra, bio. hufrå’ (D.) = rgsm.;
alm. indledende sporsmål til en fremmed,
man møder og samtaler med, er: hufrå’
æ dæn hær pærsp’n el. man ? (D.) ; hwar
é de hæ gam9l mqj frå? (Vens.); når
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
