Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710 hvitar—hvor
hvitar, no. se hvidteine.
hvitjen, steo.; hvitjer, bindeo. se
hvilken.
hvitjonning, no. se hvidkjærning.
hvitte, uo. hwit -dr -$6 -dd (Thy)
kaste med fart et kort stykke; hwit øw9
Tcdl, slå kolbøtte; se hviste.
hvittefugl, no. hwitfåwl æn (Lon-
borg) vandrikse, rallus aquaticus, Sgr.
III. 156. 868.
hvitten, steo. se hvilken.
hvitter, bio. ; hvitti, bio. ,,se hvilter.
hvit-tid-dags, bio. hmpdaws (Mors)
;
hwitødaws (Vens.); h — ivel do kom?
hvad tid på dagen = hwitørdaws (Lild
s.); også: hwa daws? (Vens.); du skal
sætte mig over sundet, ihvitterdags det
så er, Kr. VI. 26 ; se dags, hvilter.
Hvitting, no. i talem.: a æ fræ
Ilwétefi (andre: Hwehri) hærst^ howd hem-
hn stomp9 å jorøn tg ve (Søvind s.) som
afvisende svar på sporsm. : hvor er du
fra? betydning? — mulig siges også:
Hittum herred, se Kr. Ordspr. s. 530;
stumpe.
hvittisom, bindeo. hwitssom (Vens.)
dersom, ifald der ej kommer noget ivejen
;
hvilketsom.
hvitur, no. se hvidtorn.
1. hviv, udrbso. et udråb, som høres
i legestuer; når dansen går vildest, kan
karlene stampe i gulvet og råbe: hwiw!
2. hviv, no. stift torklæde, som pigerne
binder over ojnene om sommeren (Skagen),
Mb.; jfr. Kalk. 11.319, Rietz hviv, smlgn.
isl. veifa uo., slænge; Weinhold, Volksk.
I. 349 ned.: „huif, navn til kvindernes
hovedbeklædning på Sild (Sylt).
hvivklæde, no. hwøwUe (Mors, Thy)
;
[hijklæj] (Læsø) — hovedklæde, som
kvinder svøber om hovedet i form af en
solhat, for at skærme ansigtet mod vind
og sol (Slet h., Mds., Vens.), Mb.; ordet
er sagtens — vifteklæde (Støvr. h.), Mb.
hviv-skjød, no. hue, se Outz. GI.
s. 135; Mb. formoder, at -skjød svarer til
norsk isl. skaut, kvindehue.
hvo, steo. = rgsm. ; bruges ikke i
daglig tale, men udtales, når der læses:
hwow (Vens.).
hvoddem, no. hwåjdm æn (Lonb.,
Hmr.); hwdjmøfi æn (Gjedsted); hwdjøm
æn (Gisl. h.); hwopm æn (Mors, Thy,
Sall.) ; hwojdtn et (Elbo ; Vejr.) ; hwodsm
(Bj. h.); woJ9m (N. Slesv.); i)0J9>n (M.
Slesv.) — 1) stedet i sengen, hvor hovedet
hviler (alm.), se hoved 4. — 2) hvod-
demsager (s. d.). — 3) en smal strimmel
eng på tværs af de andre lange og brede
skifter (Hern.). — 4) et stykke tømmer i
vandmøllen, som sidder tværs for akselen;
ordet tydes af Lyngby, Sj. Sprogl. s. 90
hoved-hjem, isl. -heimr; Thorsen påviser
10 i Dania I. 104, at smstn.’s sidste led er
plt. dime, bunke af hø el. halm, høstak
;
diemen, Schiitze; hoved, hovd.
hvoddem dyne, no. voJ9m dyn æn
(Branderup, Agersk.) tværdyne i sengen.
hvoddems-ager, no. hwåpmsawdr
æn (vestj.); hwojdmsawar æn (Vejr.);
hwemsaq9r æn (Vrads h.); wojdmaqdr æn
(Agersk.) — den tværplojede ager for
\
enden af de lange agre, pladsen, hvor
20 ploven vender; jfr. 2. andet, hovedager,
hovdsager.
hvodder, no. flt. se hoved; hvod-
deret, to se hvoddet.
hvoddet, to. hwodd (Mors?); hwåddra
(Agger) ; hwdJ9r el. hwoar el. hwod (Vens.)
— hoved-ør (?), drejesyg, om får ; svim-
mel, om msker; a wa så hwodr som i
tosori (Vens.) så svimmel som en tudse-
unge; småtosset, sær; afledet af hoved
30 (s. d.), jfr. hvoddem, hovedet.
hvoer, no. flt. se hoved; to. se
hvoddet.
hvojem, no. se hvoddem.
hvojer, no. flt. se hoved; to. se
hvoddet.
hvol, no. se hul.
hvolm, no. se holm.
hvon, no. se horn.
hvolme, uo. se ulme.
hvons, steo. se hvad.
Hvons jæger, no. se Odins jæger.
hvor, no. se horn.
hvor, bio. hur foran vokal, hu foran
konsonant (vestj.) ; hur, hu, u (D.) ; hwar-,
hwa (Lild s.. Mors); hwar, hwa, hwe,
hwb (Vens.); hur, ubetonet ho (Lisbj.
Terp, se Jyd. I. 48. 2) ? howdr, horn (Sø-
vind s.); hwot (i enkelte østj. målarter);
wor, wo (vestslesv.) ; vor, vo, måske også
:
&ovår, vå (M. Slesv.) = rgsm.: på hvilket
sted, i hvor hoj grad? hbm ho du gor
bw 9t? O: hvor har du lagt det? a ver
ii, hbw9r a ska gør ow mæ sjH, men:
homr a ska gør ow dt el. 9n (Søvind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
