Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hyrdemand —hysken 721
I
for i værdm æ herkumr (vestslesv.) ; thi
hyrdekonens mand kom først hjem om
aftenen; „næe hjoerkonen ka få måggen
ud, te hjoeren komme hjem om awtenen!"
(Linde v. Randers) kan siges, når en pige
er sen til at blive færdig; i visen: langt
hellere vil jeg en hyrdekon’ være, end
;jeg vil en krone af røde guld bære, Kr.
i. 112. 12; fig. ,no ka hjoerkon bæe hjoe-
i udtr. hyj9r sæ sil (Vens.); „hqj wil
wæ stu kdl å htjjr sh sil ijém9l møhns
gor", Gr. 43. 20; a ka nåk hyjsr mé sil
lisam di stu jæjsldtpr (Vens.); hyri sæ
sjæl (Røgen) = passe sig selv, ernære
sig selv ;
jfr. Aasen hyra; forsyne, hjælpe,
henføres til isl. hir9a; torve.
3. hyre, no. hyr æn (vestj., alm. Søn-
derjyll.) — 1) leje: ær et æjmdom? —
|ren" (Linde), når smorret i kærnen er så-ionæ/, de æ kon hyr (D.); få, sidde, bo til
ledes samlet, at det kan bære kærnestaven. [
h— ; hetål æ hyr (D.); ta hyjr (Agger)
hyrdemand, no. æ hjowdrman (Fanø) tage hyre på skib ; hu stumr ær æ hyjr ?
byhyrden. (sts.) hvor stor er den månedlige Ion på
hyrdens skifte, no. \ uåiv. han hoqsr skibet? se l.hyre. — 2) han hår si hyr
o æ hjæw9s skiwt (Lejrskov s.) o : han mæ »t (vestj.), sit læs, stort besvær med
;
stjæler tømmer i skoven; hyrden fik sag- dær hå do nåk fot hyjr! (Agger) o: en
tens sit brændsel anvist af alle gårdmæn- vanskelig stilling, opgave, se 2. hyre.
dene, hans skifte bliver altså hele skoven. hyrested, no. hyrstæj æn -stæj9r (D.)
hyrdepige, no. hjdw9rpiq æn -piq9r |
kaldes det sted, som en hyrsmand har.
(D.); hjorpiq æn (Vejle); høwrpiq æn^o -hyret, tf. se ud-.
(Vens.) = rgsm.; „én søb fat9 høwrpiq’’, hyrii; no. se hjorne.
Grb. 23. 16. hyrri, uo. se hyre.
hyrdepisk, no. hjdw9rpisk æn — hyrsmand, no. hyrman æn (D.);
flt. (D.); hjorpisk æn(V(-i]e); hømrpesk i hyrsman æn (Ang., Brader., alm. Søn-
(Vens.) = rgsm.; se gaj, svøbe. !
derjyll); hyr9ns)nan æn (Agersk.) = en,
hyrdesnak, no. hhw9rsnak de (Mors, \ som har lejet en gård el. er forpagter
glds.) bornesnak. af en ejendom; hyrsfålk, fællesnavnet:
hyrdestreg, no. hømrstreq i -streq9r i
hyrfålk (Fjolde) ;
jfr. husmand , leje,
(Vens.) bornestreg. |
stede.
hyrdesved, no. i talemåden: /yo-so hyrsmål, no. hyrsmål et (Angel)
swe æ hæh (Låsby s.), mulig tydende |
lejemål
hen til at hyrden holdt andre til at løbe
for sig, se løbedreng; hjoswei å mu-swei,
de æ dyr9st swei, Sgr. III. 43. 133 (Ås);
jfr. apothekervand, prokuratorblæk.
hyrdetaske, no. hjdw9rtåsk <cn (Lind-
knud) til mellemmadsgæmme.
hyrdetøs, no. hømriøs æn (Vens.)
en ikke fuldvoksen pige; „haj war éno
hyrt, no. se hojtid.
hys, udrbso. se hvis.
hysing, no. se hysom.
1. hyske. no. hysk9 et (S, Hald) glds.
kyse; hwæ (hvad er) de får et hysk9,
do ggr mæ po hdwd9t? — presenningen
over de gammeldags fragtvogne; se hus.
2. hyske, uo. så riq, te de hysk9r
léwi, men a tjænt dér å war én Aøw-’a- 40 (Holstbr.), så det forslår, se hysse; han
tøs", Grb. 183.8
1. hyre, uo,
hyr -dr -9t (vestj., alm. Sønderjyll.)
;
hyjr -9r hyjr hyjr (Agger) —
leje ud, el. til sig selv; hyr jæn te æn
arb9d, h — æn støk Ian (vestj., alm. Angel,
Mellemslesv.) ; léj et hus, men alm. hyr
æn går (Agersk.); tage søfolk i tjeneste
på skib (Agger, alm.); plt. hiiren, Schutze:
mnt. huren, Sch. Liibb.
2. hyre, uo.
hyJ9r, -9r el. hyj9r, -9 el. hyj9r, -9 el.
hyJ9r (Vens.);
hyri -9 -t (Røgen s., Hovlbj. h.) —
Feilberg: Jysk Ordbog.
hysk9r å (Mors) går rask.
hysken, no. hysk9n æn -9r (D.,
Agger) — 1) et lille usselt hus, jfr.
hyssel, hytte. — 2) et foderal; hullet,
hvori skaftet på jærnspader, skovle fasl-
gores; jFr. hus. — 3) hysk9n é hest. -t
flt. -9r (Vens.); høsksn æn -9r (D.) en
art læst af flere lag læder, som sko-
mageren stikker ind over den alm. læst,
60 for at fodtojet kan få en god form i
vristen; se Aasen husk, Rietz 276 hysk,
hysken; V. S. O. hysken. — Jfr. Aasen,
hyske, plt. hiischen, Schutze II. 177; htsk.
håuschen.
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
