Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 hyskevogn—Hyvls jæger
hyskevogn, no. hyskdwon æn (S.
Hald) karret, vogn med dække.
hysom, no. hysom de (D.) : hy89’>i
de best. -9 el. -t, også: hyssristrek best.
-9n flt. -9r (Vens.); hys9ii de (vestslesv.)
— et slags tyndt reb, lagt af tre strenge
;
tim.: han vel et stram ce hysom (Vejle
egn) o: ikke anstrænge sig; smlgn. mnt.
husinge, ein diinnes aus drei garnen be-
ræw! hyt dæj sjæl få dæn føst gåri, så
skal a hyt dæj sin ! (Andst) ; hyt si skin,
pæls (D.); a ku et hyt mæ få skramn,
grimn, får o liJ9 (D.) bare sig for; ve
do hyt dæl (Bradr.) dy dig. — 2) hyt
sæ (vestj., Agger) = bare sig (s. d.) o:
holde varmen, modstaa kulden; haj ka
ene hyt sæ, haj frysar (Vens.); a ka it
hyt me i dæn fob kul (Søvind s.); jfr.
stehendes seil, Sch. Liibb. II. 340. 38;i*’Aasen hytta seg; htsk. hiiten uo., hutno;
Outz. Gloss. hiising, Aasen hyssing,
hysse, uo. — 1) forslå ; de æ nåt
dær hys9r (Holstbr.); sig no, te de ka
hys nåt (vestj.); måske hører herhen: ,a
hyhst et it få en hejt", Yuelb. s. 3, jeg
regnede det ikke for en hægte; „no
engen mæ hyhse så møj som en bit",
I Fer, 15. — 2) se hvisse 1.
hyssel, uo, se hvisle.
eng. heed, ænse; dy sig.
3. hytte, no. hyt æn best. -9n flt. hyt9r
(Vens.); hyt æn hxjpr (Lild s., vestj., Ag-
ger) — 1) hus til en daarlig finger, alm.;
læderhylsteret til den hojre hånds lille
finger, når man binder garn (Holmsl.
kl.); se finger-, tå-. — 2) et løst låg til
en pibe (alm,); sU hyt9n åpå pijb9n!
(Vens.); se pibe-. — 3) et lille dårligt
hyssel , no, hys9l æn -9r (vestj,, 20 hus (alm,) ; maj homr i æn hyt åpå féh
Agger) hytte; et lille dårligt hus; nar
man vil betegne noget ret almindeligt,
kan siges: i hwær h— ; jfr. Sgr. IX. 25;
af en nedertysk form, svarende til htsk.
håuslein ?
hyssingstrikke, no. se hyssing.
hyste, uo. se hviste.
1. hytte, uo,
hyt -9r hyt hyt (Vens. ; Vlb.)
;
hyt -9r hyt hyt (Lild s.)
kaste et kort stykke; dryw, derimod af
al magt (Vens.); lægge fra sig, f. eks.
piben; hyt æn stipn (Lild s.) kaste fra
sig; hyt de hæn te mæ; ka do hyt dæ?
til et barn f. eks.: kaste dig ned på
jorden; ska wi prøw å røk9s, a trow9
nåk, a ka hyt de! haj hyt9r se åpå
serpn e ywhlek! wæ så gu å hyt røw9n
te hæriki! (Vens.) o: sæt dig ned; „hyt
uw war haj, å hyt uw hløw haj’’, Grb. 40 levende fisk
(fælleden) (Vens.) ; hål kæft, kæhri ! hyt9n
(g mi, a h9tål9 huslæJ9n, Sgr. I. 87. 376
(Århus egn); jow memr hypn ær, des
I
mi9r hdhr di såmtir g 9n (Lild s.); haj
ivar hor i hyt9n (Vens.) o: hovmodig;
jfr. hysken, hyssel, hyve; se smstn. —
I
4) de leq9r i hyt9r (D.) om gronjords-
I
plovfuren, når den ligger uregelmæssigt,
I
op og ned ; klep hyt9r (Thy, Agger) blinke
so med ojnene af sovnighed, spøgende; se
firskilling. — Jfr. Aasen, hytta huk., hyl-
ster, lille hus ; htsk. hiitte ; mnt. hutte, ght.
hutta; henføres til gr. keuthein, skjule,
sign. eng. bide; fåre-, halm-, knald-,
prygle-, ryle-, sadde-,
hyttefad, no. hytfa e best. -t fit.
-fa (Vens.) ; hytfqd æn -fad (Agger) ; Jiyt-
fad æ,n -fåd (D.); hijtfaj et (Søvind s.)
rgsm., kasse med huller til at gemme
66. 18, jfr, 35. 12; hvad vil du helst,
hytte eller tage? Kr. IV. 277, VIII. 17;
hyt sæ (Mors) = dukke sig; hyt hul
(Vlb.) spille boldt; hyt krak (Vlb.) slå
kolbøtte; jfr. Aasen, hytta, true; hviste,
kaste, kyle, tytte.
2. hytte, uo.
hyt sæj -9r hyt hyt (vestj., Agger), ft.
hyt9t (vestslesv.)
;
hyv, to. uo. se hoj, hoje.
hyvde, no. se hojde.
hyve, uo. se hoje.
hyve, no. hyw æn -9r (Agerskov,
vestslesv.) en bikurv, en lille hytte; jfr.
angels. hyfe, eng. hive; bi-.
hyver, no. se hyrde; to. se hojre.
hyvi, no. hywi æn (Årø) stykket af
skorstenen mellem loft og manning, kaldes
hyt -9, -9t el. hyt, -9t el. hyt (Søvind s.); so først skorsten ovenover taget; om fynsk?
hyt -9 -9t -9t (Elsted);
hij9t hyt9r hy9t hyt (Agersk.) —
1) = rgsm., hytte sig, vogte sig; be-
skytte sig, bjærge sig; hyt dæj får æ
hyvl, no. se hjul.
hyvlbo, no. se hjulbåre.
Hyvls jæger, no, Kr. Sagn II. 105. 15,
se Odins jæger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
