Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
730 hænde—hænge
1. hænde, uo.
hej el. hi^j h.æJ9r hæm hænc el. JiæJ9S
hæjds hæncds hæncøs el. Jioij sæ
(Vens.);
hæn -dr hæn hæn (Agger);
hæn sæ -ar hæn hæn (Andst) ; hen
(Søvind s.);
hæn hæ9nd hæn hædn (Elsted);
liæn sæ -dv -dt -9t el. hæms hænds
hændst (Agersk.) —
S9
løs og virmer ned, Kr. Sagn II. 72. 123;
se hånd.
-hændet, tf. -hæm -hæn9 (D., vestj.)
;
-hænc (Vens.) — i sammensætninger, se
hånd; dratte-, hård-, krat-, tom-.
hændig, to. hæm (D.); -hæm el.
-hændiq (Agger); -hændi el. hæjd de gi.
(Vens.) — grundbetydningen er mig ej
klar: si h — ud, mager og ussel; hæm
10 i æ klæjdr, siges om den, som klæderne
hændes, ske; de hæncds få måm or sin
(Vens.) ; de ka nåk h^j el. hej sæ (Vens.)
;
de ku hæn sæ, te æ ku fo dæ tej sr o
ta boj mæj te Kræk (Agger) o: det var
måske muligt, at jeg kunde få dig til at
tage bud med til Krik; de ka nåk hø
sæ, de do æ hløwdn fijn i da’! (Vens.)
kan siges til et pyntet barn; de wil a
ene sku ha hænc får æn mark! (sts.);
jfr. Aasen isl. henda, se hånd; kan 20
hænde sig.
2. hænde, no. se af-, nødder-i-; boj-
ningsform af hånd (s. d.); haj fæk hans
øwdmaj får hæj (Vens.) han fik sin over-
mand for hænde; hons ho do får hæJ?
(sts.) O: hvad er du ved at bestille?
wi ho så mø får hæJ o: så meget at
bestille; haj hdr ene så let i hæJ (Vens.)
o: er velstående.
ikke passer for, enten for vide el. snævre;
ordet betyder ialtfald vist i en del af
Sønderj. : bekvem , som ligger let for
hånden; se af-, be-,
hænding , no.
ring) tøge (s. d.) el
gi hæmridr åp.
-hændings, no.
-hænds, no
hæng, no.
knap-.
hæmti et -dr (Støv-
tave i langboldleg;
se halv-,
se halv-.
liæri æn (vestj.); -hen ^
(Vens.); se efter-, for-, ge-, om-, over-,
på-, sammen-, til-, ved-.
1. hænge, no. hæ’^ æn -ar (D., Andst,
vestj., Agersk., Bradr.); hey, æn -ar(Lb.);
hådri el. hæri æn (Fjolde) ; hori æn (S. Ho)
— 1) hængsel, drejer sig på krykker
(s. d.) el. kroge ; lowt æ dar å æ hæipr,
gåv æ mon å æ hæridr; a skal et ri
jær æ dar å æ heti9r (vestj.) jeg skal
hændegang, no. hæjgåfi i (Vens.) 30 ikke komme for tit; el. vi løber da ikke
enkelt gang, slumpetræf; dreksr haj sæ
ful? — de ær ene usn i h — ; hdr a
wgt dér, så ho de da wat ih — o: hæn-
delsesvis; „de ka wær i h— !" sd dreyi
om å få sø grib, o: det kan ske en
sjælden gang!
hændelig, to. hæmU (vestj.) be-
hændig; se handelig.
hændelse, no. hæmls æn -dr (vestj.,
Agger); hemls æn -9 (Søvind s.); hæjdlsio
æn best. -9n i\i. -9r (Vens) = rgsm.; æ
fæk 9r o wed we æn hæmls (Agger);
de ku ski we æn hæj9ls, wo kat ku hlyw
syg, å dø å hdtæj9ls (Vens.).
hændelsesvis , bio. hæjalsdswics
(Vens.) = rgsm.
hænder, no. flt. se hånd.
hænderop, bio. se hellerop.
hændesløs, to. hæj9sløs el. hæj9s-
løs (Vens.) vel : hænders-løs ; i udtr. som : so
ta dæ i ae (ija’c), do ku næmt ri hæj9s-
løs, styrte hændeløs, o: miste taget og
falde ned, el. fig. om en farlig stilling:
han slår til ham, så han bliver hændes-
Ordspr.
,
nfris.
malle-,
s. 298,
D.
hængerne af deres dore, Kr.
s. 133: se Aasen, hengje itkj.
honge, Outz. GL; dcir-, krog-,
port-. — 2) hængedynd, Fisch.
jfr. vonkeholm.
2. hænge, uo. tr. og intr.
hæn hæy^ar hæft hæn (Gjørd.
vestj., Andst, Sem);
hen hen9r hæn hæn (Lyne s., Ølgod s.,
Grindst. s., Lb.);
hæn "3^ ^^^ ^^V- (Mors, N. Sall., Mo-
genstrup) ;
hæn ’^^’ hænt hænt (Skyum);
hen "^’* ^<*^ ^^^’^ (Agger);
hen h^n^i’ han hon9n (Vens., Lild s.);
hen ["^’^l ^^^^ ^^’^V’ (Heil. h.)
;
hæn hæn9r hæn hæ9n (Ålsø, Ginnerup)
;
hæn hæt^9r hænt hænt (Nimtofte);
hæn hæn9r hæn hæn (Falslev, Harrids-
lev, Hasl., Torring); ft. hen tf. hen
(Støvr.)
;
hen hen9r hen hen (N. Sams);
hæn hæn9 hæn hæn (Halling, Bjering,
Rødding, Norl. h.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
