Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iiænge 731
hæti hærid hæn hcpsn (Elsted);
hceti hæridr hæø hænt (Gimming);
hæn ^^^U^ ^’^^ /((Ew (Vejlby, Årh., Saxild,
Tiset, Røgen, Tåning, Rårup); ft.
httfi (Linå)
;
hæti fx^tl^ M^ hen (Søvind s.);
hæn hærpr hæn hæn (Agorsk. ; Aller,
Bjært)
;
hæn "^ ^’^^ hon9n (Sundv.);
hen ’^> h^^"- cl. hån, ’’?3^* g1. hon9n
(Åbenrå), begge foirner tr. og intr.
;
hen ’^’’ ficen^ hæift (Angel)
;
hæn ’^’’ h"^ hån9n (Vlb.);
hæn -9r -t hæn intr., ft. hæn tr. (Bra-
derup) —
1) — rgsrn.; såvidt vides har opdet med
samme bqjning i de fleste målarter trs.
og intrs. betydning; hlyw heni (Vens.)
blive hængende, se vedhængende; de ær
æntdu hæn æUr spræn (vestslesv.) o : det
er gået tilgrunde på én måde el. en
anden; det hænger som en Sørupsogns
piseldor (Ang.) o: skævt; hen ^^^^ wen^n
(Vens.); hun hen^ inæ æ wen^r, de ær
ek gum tæjn (Agger) o: er bedrøvet,
forsagt; do æ guw9 te o hæn ^ ^ ^^^^
mæ myj9l i (veslj.) om den dovne; han
hæn^r i æ skek o pred9k9r, dæn kål
(Lindk.) o: han taler store ord og er
ved .at gå fallit; ino’ hæn9r di i æ Mør,
mæn de war nåk et læn, så fåhr di
nifar i æ skit (vestj.) o: endnu holder
de sig, men de går snart fallit; hon é
så hdskit, de slo mé hær imo én weq, så
hlyw9r hon heni; haj hen^r dlt9r åpå
røqi å 9 øq, om den, som ikke gider
gå; hon Uqfram stor å hen9r ømr ham;
haj hen9r dlt9r i bøq9r9n; hon jik å han
mé njæs9n (Vens.) o: var nedslået. —
2) være utilpas, syg; hqj gor å hen9r o
æ skit (Vens.); se hængeskidt. — 3)
hænge sig; de æ slæm mæ æ man, som
hår hænt sæ, de æ war mæ hans lu,
dær æ hæn, Sgr. XII. 136. 290 (S. Hå);
a hor ene så mø red, a ka hen "^^ */
hqj hor hon9n sé få de skyl, de hqj
kunc klor sé (Vens.); han hår hæn sæ
sjæl (vestj.) o: taget sig af dage ved
hængning, en såre alm. dødsmåde; den,
som har hængt sig, skal have rebet og
de klæder, han gik i, mens han gjorde
gerningen, med sig i graven, ellers går
han igen, Kr. IV. 116. 159, 390.486, VI.
165. 231, VIII. 215. 370, 318. 539, J. K.
388. I2il; det var i ældre tider skik, at
hængte, som andre selvmordere, i lighuset
blev førte gennem vinduet, nedkastede i
et markskel, Kr. III. 158, VI. 116. 167,
VIII. 48, Sgr. X. 128. 400; i et „trebundet"
markskel, Kr. VIII. 1 97, Almueliv IV. 97. 290;
i en stendysse, Kr. VIII. 48; skete begra-
velsen på kirkegaarden, da førtes kisten
over kirkegårdsdiget, ikke gennem porten,
•
og liget blev begravet i en krog for sig,
Kr. III. 306. 411; om forestillingen, at en
storm følger ugerningen, findes her-
hjemme, véd jeg ikke, jfr. Maurer Isl. S.
108, Arnason I. 484, Folkl. Rec. IV. 127,
Mhoff 109. 132 anm., Wuttkc nr. 265,
Mélus. IV. 13; mestertyven forestiller en
hængt mand ved vejen, Efterslæt s. 177,
jfr, Arnås. II. 513, se selvmorder; når
mennesker graver i hoje, straffer de under-
jordiske dem med tungsind, så de hæn-
ger sig selv, Kr. Sagn I. 152. 559.562; de
døde misdædere kalder på deres kamme-
rat, så hænger han sig, Thiele II. 1 29, se å;
hængt mands pandeskal bruges mod slag-
tilfælde, se Thiele Overtro nr. 503 ; med
lap af hængt mands troje gnides heste
fede, sts. nr.257; fortælling om at hænge
sig for spøg i en sytråd, Kr. III. 294. :^97,
jfr. Arne, Slagelse s. 1 7 ; manden vil hænge
I
sig for spøg, men skal flojte, når han
vil skæres ned, Kr, Molbohist. 17.56-58;
soldat, som har hængt sig, skærer sig
selv ned, sts. s. 105.325; di ka kom tih
nåk, dæ ska hen9S, om de så et æ fa
(forend) we æ månskæn (Thy); hængt
mand truffet under rånokken på strandet
skib,Kr.Anholt s.12.21; -— hængning fore-
kommer som alm. straf i viser og æven-
tyr, især som straf for tyveri, se f. eks.
iKr. II. 58. 17, VII. 7. 15, Sgr. X. 54, Gr.
Ævent. II. 226; manden hænges ved en
krog i hagen, Sgr. IX. 182, jfr. Gr. Registr.
nr. 72 b; galge, Grimm R. A. 682. i; i
ævent. spås om barnet, at det skal hæn-
ges, inden det fylder 15 år, Efterslæt
s. 189, jfr. Folkl. Journ. II. 35, Kr. VII,
49, 9, æventyret „Klæd’stejle", se stejle;
uheldige friere hænges i æventyret, se
Gr. Registr. nr. 22 b; i udenl. varianter
>
afhugges deres hoveder og sættes på
jærnpigge, se f, eks. Gurtin, Myths s. 37.
114.193, Liebr.Volksk. 142; — „hænge"
er en dom i panteleg, den domte går hen
til en dor, strækker armen ud og siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
