Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hane
749
155.443; på 13, Sgr. III. 158. 893, Kr.
IX. 7. 45, Thiele Overtro nr. 283, jfr.
Bartsch. II. 159. 735, Strackerj. I. 105. 145,
Aubrey s. 178, hvor der henvises til Pli-
nius Hist. Nat. X. 54; i næde, Sgr. IV.
1 54. 442 (Assens), ikke om Tirsdagen, Kr.
IX. 6. 44; jfr. Bartsch II. 199. 949; se dog
Sgr. V. 124. 695 i ny (Sæl].); og der skal
siges, når man helst vil have honekyl-
linger
:
di røkd å slid i mi tåp,
tol hondkywlerid å æn A-rtÅ-.^(Skandrb.);
el. a læqd mi hijti æpo træt^n æk,
a sæts mi ftod ve ce stak,
gu gi mæ æn f’awdr fldk,
tol hijns å jæn kåk! Kr. IX. 7. 45;
jfr. Wigstr. II. 13G, Gavall. Warend I. 386,
Bartsch II. 159. 736, Revue desTr. II. 1 12;
dæm /ions, dær ei^an ek gor imn fastslawn,
di ska hå æ. huwd å (vestj.); hons, der
ikke gor æg inden hvide tirsdag el. aske
onsdag, skal slagtes, Kr. IV. 370. 270; får
huns æggeskallerne at æde, gor de mange
æg, Sgr. IV. 154.441, andre advarer dog
derimod; af runde æg kommer hone-
kyllinger, af spidse hanekyllinger (alm.),
jfr. Wigstr. 11.271; for at få hons til at
bhve ved huset, skal man putte dem
baglængs ind ad honsehullet første gang,
man sætter dem ind om aftenen; el. man
skal rykke fjerene af honens hale, binde
dem sammen og liænge dem over røgstan-
gen i skorstenen (s. d.) ; el. stryge dens hale
stiltiende tre gange på muren oppe i skor-
stenen over ovnsmunden,Kr. VI. 258.51 53,
Almueliv IV. 157.18; el. stiltiende kradse
med dyrets fødder tre gange på arnestedet,
mens der brænder ild, J.K. 184.42, Thiele
Overtro nr. 280, Sgr. VII. 53. 215; Liebr.
Gervas. 227. 93, Bartsch II. 159.733.40;
råd når hons er forheksede, Sgr. XI. 205.
566; — honen siger: gåi, gåt gor æk,
gor i mow9n ijæ’n! el. gåt, gåt gor a,
de ska lild Kårøn ha! el. gåt, gåt gor a,
a gor i guwdr, a gor idww, liq stuwdr tak
hår a! el. dåk, dåk, dåktdr Gad! Kr. VI.
297.365, jfr. IX. 79.31, Sgr. I. 106.416,
223. 1251, IV. 75. 215-17, 158.485; V. 44.
398, VII. 227.830.36.44, IX. 214.663 64,
XI. 144. 440 flg., jfr. Wigstr. II. 170. 272;
Nordlander, Barnvisor s. 162; Hazelius,
Samf. f. Nord. Museets Framj. 1890 s. 28;
Wegener, Volksthuml. Lieder nr, 272;
Rochholz, Kinderlied s. 79. I57flg.; Ndl.
Volksk. I. 83.20, 180.20. — Hiinen er
et varselsdyr: vi får blæst, æ hons
skræver, Kr. IV. 355. 92, Sgr. III. 104. 412,
VII. 60. 296; ligeså når de flyver op på
huse, Kr. IX. 9. 70; går de i- læ for regnen,
hører den op, ellers bliver det dagsregn
J. K. 198. 119, Sgr. V. 41. 346.364, 35!
269 %., Thiele Overtro nr. 97 ; hår æ hon
æn kor [kor, kårde?] o æ sij, så ska vi
iosnår spør liq, Kr. IV. 355. 95 o: har den
en løs fjer i vingen; går hons langt fra
huset og søger føde, varsles dyrtid, Gr.
GI. d. M. II. 241. 377 (Fyn); drikker hone
af æggeskal, forliser skib, Thiele Overtro
nr. 170; slæber hons med strå, varsler
de dødsfald, J. K. 198. 117, Sgr. III. 70.220,
V. 41. 351, VII. 60. 291 %., IX. 233. 792,
jfr. Grimm Myth.2- 1089; h -, som galer,
varsler uvejr, el., især om den er sort,
20 død i gården, J.K. 199. laiflg., enten
dør „koen i klowen" el. , manden i
stowen" (østj.), jfr. Sgr. 111.70.222, VII.
60. 293, Kr. IX. 9. 63.64; sætter splid
imellem ægtefolk, Sgr. V. 43. 379; ellers:
golin høn æ gu i go, næ9 dæn må
vær uhant, Sgr. III. 1 03. 399 (Skanderb.)
;
hermed slemmer: en galende hone bli-
ver hverken hadet el. bandet i gårde,
Sgr.V. 43. 379 (vist Adslev v. Skanderb.)
;
30 når honen galer, tager konen monnet
fra manden, Sgr. VIII. 222.905; el. der
går to skilling fra huset, J. K. 199. 124;
i Skåne 9 daler, Wigstr. II. 284; for at
afvende den varslede ulykke, skal honen
snarest slagles, Sgr. IV. 159. 491 ;
går
honen i hanens embede, skal den hals-
I
hugges og brunsteges, Sgr. III. 158. 893,
;
jfr. Arnås. I. 425, II. 552, Wigstr. I. 117,
I
Nicolaiss. Nordl. III. 18; ligeså Tyskland,
40 Bartsch II. 159. 736, Grimm Myth.^- 1087,
I
Busch Volksgl. s. 207, Henderson Folkl.
I
s. 43, Liebr. Gerv. 223. .53; i Frankrig, når
i honen „chante le coq", spår den død og
I
skal dræbes, Mélus. I. 47; il faut tuer
la poule, qui chante ,jaulon" c-å-d. qui
imite le coq; cette poule pondrail le
„cacatru" ... du „c — * naitrait un ser-
pent . . . cette bete grandit sous les tuiles
des toits, cause de grands ravages et
60 finalement fait périr les gens de la maison,
Mélus. 1.416; fuldstændige oplysninger om
honegal findes Roulin, Histoire Naturelle
et Souvenirs de Voyage p. 337, Paris
(Hetzel), forestilhngerne alm. udbredte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
