Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7^0 hOne
Italien, Rusland, Tyskland; d’aprés un
proverbe sicilien la poule, qui chante
comme le coq , ne doit étre ni vendue,
ni donnée, mais mangée par le proprié-
taire, Mélus. 1. 149. 498, III. 93 (hos India-
nere), Pitré Archivio II. 131 (Sicilien), Ma-
gyar Tales s. XLVI, Amer. Folkl. IV. 152,
Andree, Parali. I. 13 (Ital., Rusl.), Amira
s. 14, W.Gregor s. 141, Folkl. Journ. II.
24, VII. 43; falder en hone død ned af^
rikken, varsles lig el. uheld (vestslesv.)
;
hcehr æn ko a æ bas som æn hon a æ
reJc (Agersk.’), jfr. Sgr. VIII. 182. 758, Wig-
strom II. 135, Mélus. I. 455; når hons
kagler på ranen om eftermiddagen, skal
de snart slagtes til begravelse, Kr. VI.
278. 255, IX. 9.65; ligeså, når de flagrer
mod vinduet, Sgr. V. 42. 362; når hons
slås, kommer kvindfolk i ustand, Sgr.
VIII. 222,905, el. det er dødsvarsel, Kr.
;
IX. 59. 652 ; — en sort hone sad på den
dødes hoved, Kr. III. 260. 341 ; man skal
vogte sig for en sort h —, Sgr. IV. 158.482
(Sæll.), jfr. Ndl.Volksk. II. 229; æg af en
kulsort hone bruges til trolddom, J. Saml.
IV. 164. 154, jfr. V^ultke nr. 156, Wolf
N. S. s. 551 ; — en hone skal først ind i
et nybygget hus, så vil alt uheld ramme
den, Sgr. VIII. 177. 706, Kr. IX. 60. 674,
ligeså Lild s., jfr. P. Bjerge, Kulturh. År- -
bog II. 57, Grimm.Myth.2 1096; Wuttke
nr. 440, Krauss Bauopfer s. 19; jfr. i
Normandiet slagtes en hane og nogle
dråber af dens blod dryppes på tærske-
len af et nyt hus, inden man bebor det,
Mélus. I. 12; il faut tuer un poulet et le
faire saigner dans toutes les parties de
la maison, car il faut qu’il y passe un
mort, avant qu’elle soit habitée par les
vivans, Mélus. I. 72, Veckenst. Volksk. III.
231, se kat, skånepige; langfredag mor-
gen skal honsene vejes i en sæk over
skorstensvarmen uden at man ser efter
vægten, så går de fri for høgen, Kr. Al-
mueliv IV. 157. 18; suppe af sort hone
med gule ben drikkes som råd mod
gulsot, Kr. IV. 395. .527, jfr. Thiele Over-
tro nr. 484 ; levende sort hone nedgraves
i port mod kvægmist, J. K. 202. 140 (Fyen)
;
sort hone med gule ben kløves og læg-
ges varm om skurvet hoved, J. Saml. IV.
240; se endnu Sgr. V. 207. 788: , klip-
pede hons gor ikke æg (Fyn), jfr. Strac-
kerjan 1.25.9,11.96.384; — i ævent. og
sagn: en „hojkjælling" i honeham, Kr.
Sagn I. 186.679; en hone smutter ind i
bjærget, sts. I. 35. 155; en spøgelsehone
med kyllinger, Efterslæt s. 144; mare i
honeham, Kr. Anholt 75. 171; en hone,
der lægger et æg for hvert trin, J. K.
134; jfr. Kr. Ævent. 74, 360; „æn bets
gro høn, dær gor æg på komando", Grb.
90. 19, jfr. Hartland Fairy T. s. 40; en
„fiskehfis hon" (S. Hald) kunde skaffes
ved den ondes hjælp og lagde firskil-
linger for æg; den rejser til Rom, Gr.
GI. d. M. I. 223, Kr. VII. 321. 49; trold-
kongen har tre hons med guldfjer, Kr.
V. 141; hons sættes i troldens hår for
at efterligne pigens kløen, Kr. 5. 126,
andetsteds katten, Gr. Ævent. II. 84 ; heks
omskaber sig til h—, Sgr. IX. 239. 832,
jfr. Bartsch II, 38. 31; •troldmanden, Gr.
GI. d. M. I. 233, jfr. Mhoff 467 ; i logne-
remsen: dens fjer bruges til master i
tremasterskibe, Kr. VII. 251, Sgr. VIII. 81;
øgeremse om hone-pone, Gr. Æv. 111. 21,
GI. d. M. I. 74. 79, Kr. Anholt 119. 313,
jfr. Vang, Reglo s. 36, Asbj. 1. 70. 16, 213,
Z. f. M. IV, 97 „héntjen-péntjen" ;
jfr. Gos-
quin Contes de la Lorraine nr. 29; h —
er skattevogter, Kr. Sagn 1. 390. 67 ; skatte-
graverne ser en hone, der kører en svensk
harve frem, Kr. IV. 21. 28; spændt for en
vogn, Kr. Sagn I. 376. 28; en sort hone,
som fjerter, sts. I. 369. 4; i longangen
går en sort hone og klukker, Sgr. I. 134;
i Skåne vogter sorte hons skatte, se
Wigstr. 1. 147. 176. 207, II. 299; — honen
kaldes i bornerim: skrukfanderikkereja,
kluklibone, skrukkebone, skrukketebone,
skrukkelibone , skrukkefallereja, skrukh-
donnerfantereja , fingelifangelifeje , viski-
’
vaskiveje, skjonne Akkeleje, Gr. GI. d. M.
III. 190 anm., Skruklidonnerfanterej sts.
II. 147. 287, jfr. lignende navne Sgr. V.
146, Strackerjan nr. 368; krur i bøt
(vestslesv.) ; honen nævnes i gåden: jom-
fru Hejdæ, Sgr. VL 27. 352, jfr. II. 41. 243;
jomfru Hojlen, Sgr. IX. 222.726; jfr. Z.
f. M. III. 355. 113 med henvisn, til Runa
1850 nr. 29 ; — havmåger kaldes : æ bjærd-
mans hons, J. K. 214. 204 (vestj.). Barms
hons (Skast, vestslesv.), se Romø ; „ Kirkeby
hons" i Velling og Lem, Sgr. V. 106. 663;
„Nis’s hons" (Vestsall.); „Risom hons"
(N. Sall.), Kr. 102. 93. 98; „Spøttrup hons"
kaldtes mågerne, som ynglede i Spøttrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
