Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 hørager—hør-avne
dan det så end falder ud; de ær o di
dawj te di ku fyjr åjdr dje kijpl mæ
skymr, så møj hør had di å gør i lat
(Lild s.) o: de dage er forbi; „mé ka
jém hør så Ufi, de blytv9r te selki" , Grb.
246. 352, se to, uld, Kr. IX. 39. 442; nær
æ frusntemar hæqhr o kon for letdh hor,
så takdr di guj få hlgr, mæn for di
hor nåk, så takør di hwærkdn få hor
æhr hlor (Vejleegn); ,h6r og blår" (Ris-
gårds Bredning) er udtryk fq- tallet 6;
St. Hans aften skal hørren „majes" o:
der skal stikkes gronne løvgrene ned i
markerne, nok især hesselgrene, se And.
PI. V. s. 112, J. K. 165. 23, hyldegrene
Sgr. VII. 89. 586, så kan heksene ikke
øde den (måske dog kun Sæll.) ; m. h. t.
arbejdet med horren findes en række
udtryk: rosk hor (Hmr.), røk Aør (Thy),
rykke planten op; søk høri (Vens.):
lægge hørren i vand til rødning; syk hor
(S.Hald); dråwn æ. /tor (vestslesv., Sunde-
ved); kaldes også: rød hor (vestj.), rø
ho (Sundev.), leq hør i rød (Thy) ; bjers-
leq høri (Vens.) strø den rødede hør ud
i lange rader, leq æ hor o hre (vestj.) ==
spre (Thy), strø el. leq hor (S. Hald),
bre ho (Sundev.); den optrilles så med
en rive, når den er tor, rywss å’p (S.
Hald) ; det prøves ved at gnide på steng-
;
lerne, om den er „nok", om æ taw æ
frå9sprok9n (Sundev.), så rives den sam-
men til tæjt (Sundev.), hvilket arbejde
kaldes: å bin ho in (Sundev.); tilsidst
torres den over en „ hørgrav " af en
„torrekone", at gore dette godt er en
kunst; de forsigtige torrer for lidt, de
raske stikker ild i den; jfr. endnu Sgr.
X. 61, Kr. Almuehv I. 52. 185; Sundblad
Glds. Bruk s. 125, Wigstr. Folkseder^
s. 22; se bjærgelægge, 2. brøde, hegle,
lokke, ribbe, ruske, skage, stub; hørren
skulde i de glds. hjem nok være op-
spundet til fastelavn (D.), se spinde ; i for-
tæll. forlanger moderen ,en tot hør" at
torre fingrene på, Sgr. VIII. 82 D : et stykke
linned, jfr. fjer; jfr. endnu Strackerj. II.
77. 359; en hørmark ser ved synhverving
ud som vand, se hverve 4; manden, som
mener at blårene gror ved siden af hør-i
ren, Kr. Almueliv II. 85. 218, Molbohist.
s. 73, Sgr. XI. 105. 204; gåde: hwa æ
de, som gron grow9r o styw stor, æ
piq9r håhr å 9t, å æ kål bær dt i djær
båu-S9r? Sgr. IX. 15. .5G, el. så lih som
æn lus, så gro som æn mus, så gron
som græjs, så bio som æn du, så hwiå
som sne; æ kål di bær dt i djær båwsar;
æ piqar dl gidsr gqn lij 9t ? Sgr. IX. 45. 173,
el. de kasled mig i den sorte jord,
de drog mig af den sorte jord;
de kasted mig i det vilde vand,
de drog mig af det vilde vand;
de kasled mig på den blæsende mark,
de drog mig af den blæsende mark;
de kasted mig i den hede ovn,
de drog mig af den hede ovn;
de knuste hvert lem på mit legem var;
om dag så nyder jeg mange kys,
om nat sover jeg på jomfruens bryst,
Sgr. IX. 136.421 (Sundev.).
el. jeg rank og ret af væksten er,
en smuk person jeg fører;
min kjortel gron, kasketten blå.
min sommerdragt mon være, .
når jeg aflægger den kasket,
mit hoved bær en krone
;
jeg ager på forgyldt karet,
jeg sidder tit på trone;
jeg søger kongens datter nær,
for hende mer at pryde;
jeg tjener også bonden grå,
mig selv til liden både;
min hustru gir mig mange stød,
så jeg må gå på krykker;
og når jeg gammel vorden er,
jeg fast mon gå i stykker;
og når man skriver sort på hvidt,
gæt så, hvad jeg mon hedde?
gåden findes i mange varianter, se Fb.
Fra H. 143.7, Sgr. III. 141. 829-30, VI.
25. 325, 49. 450, 51. 473, 62. .578, IX.
139.450, 171..507, 173. .530, jfr. Z. f. M.
111. 182. 14 (Mark), Strackerj. II. nr. 359 a,
Ndl.Volksk. II. 35, Urquell i. 132. 12, 172,
Korrrespondenzbl. XI. 54. 23, Mélus. I.
255. 22, Holland Devinettes nr. 93, Pitré
Archivio 11.86 (Toscana, Sicilien); — jfr.
Aasen, horr; isl. hiirr, hak.; ght. haru;
lim.
hørager, no. horaqar i best. -i flt.
-aq9r best. qq9n (Vens.) = rgsm., ager
besået med hør.
hø-rane, no. høråj best. -rå.jan flt.
-råjdr (Vens.); hyrån (Mors) — åbent
loft over stalden, stænge.
hør-avne, no. hnr-on flt. (Søvind
s.) hørrens knuste kapsler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
