Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758 hørsom—høst
h— ømr; a hd bor høsom el. hbsdm
øw9r i (Vens.) o: holdt hånd over; hål
i høsom (Røgen, Årh. egn, S. Hald); \te
høs9nhruq\ (S. Sams) til anvendelse, hvor
der bruges nænsomhed. — 2) ophævelse;
de er ene nm å hål sont e høsom øw9r
(Vens.) o: det er ikke noget at gore
ophævelser af; jfr. 1. førm, hør.
3. hørsom, to. høsom (Vens.) skånsom
;
å wær h— mæ sin klæar, nænsom over;
haj er høsom øwdr hans sacpr; >se 1 . hør,
hørrende.
hørstuge, no. hostyk æn -9 (Sunde-
ved) lille knippe hør, således som det
bindes op på loen.
hørsvinger, no. hdrsweri9r æn -9r
(Malt s.) person, som i ældre tid drog
omkring og beredte hør ved skagning;
jfr. flass sv^^engen, Schiitze IV. 234 ; mnt.
swingen: den flachs mit der „sv^’inge"
schlagen; , swinge", brett um den flachs
weich zu klopfen, Sch. Liibb. ; skagemand.
hørsæd, no. horsæ æn best. -9n
(Vens.) = rgsm.
hørsøk, no. horsøk æn (Støvring)
sted, hvor hør kan lægges i blød.
hørt, tf. sehør, to. ; høre; -høret; u-.
hørtop, no. hotåp æn -9 (Sundv.)
toppen, hvorpå hørren ved spinding sættes.
hørtoje, no. hortæj æn best. -9n
flt. -9r (Vens.) hørtave.
høru, no. se hør du.
høs, no. høs i best. -i flt. høs (Vens.
;
Løgst.); \hp9s’\ (Fur) — 1) svinehoved;
høS9n hløw kbqt te hwikgl (Lild s.) ; også
:
we do ha nm pd høsi? (Vens.) o: en
lusing; han har et høs som en halvdor,
Sgr.VI. 13. 193 (Himmerl.). — 2) tyk kind;
de ær k par pæn høs, do hår (Vens.);
man kan se på dine høs’, at dine tænd
er ikke løs’, Sgr. III. 88. 275. — 3) skæo.
til en fed kvinde (Vens.). — Jfr. Aasen,
haus, hjærneskal; isl. hauss hak.
høsken, no. se hysken.
høslæbe, no. høslæb æn -9r (Vens.);
hyslæh æn -dr (Lild s.) — stang med et
langt reb fastgjort ved hver ende, hvor-
med høet køres sammen, når det ligger
i haler, inden det sættes i stak.
høslæt, no. hjøslæt æn (vestj); hy-
slæt æn (Agger); hjøslæt æn best. -9n
(Støvr.); høslæt æn best. -9n (Vens. sj.)
— tiden, da græsset slåes på engen;
wi hor så’mån9 das høslæt, en dags hø-
slæt er = 1 td. land (Vens.), alm. bruges
der høbjærging (s. d.); i Horning, Arrild s.,
lægger arbejderne hatten, når de skal
stryge, mens de slår, for at de kan se,
hvor de skal begynde igen, Kr. IX. 105. 126
(Sønderj.), det er spot over de magre
enge. I høslætten bandt for en 50 år
siden slåkarlene i Herning egnen fjæle
under fødderne for ikke at synke i de
10 bløde enge, se Mejborg s. 95; Tvilde h
—
og helvedes pine får aldrig ende, Kr.
Ordspr. s. 518 o: der er så store enge
til byen, som ligger i Gjørding h., jfr.
høkjøren; om høskikke se Gr. GI. d. M.
III. 177, Kr. Almueliv I. 47; se demat,
slæt.
høslætgilde, no. gilde, når hø-
slætten er tilende, se Kr. Almueliv IV.
31.75, 33.80 (Torring).
høslætmand, no. hjøslætman æn
(Støvr. h.) slættekarl.
høsmul, no. hjøsmol de (vestj.) af-
faldet af fine blade og frø i høladen.
høsse, uo. se hysse.
høssel, no. se hødsel.
i
høssing, no.; høssom, no. to. se
hørsom.
høst, no. høst é best. -a (Vens.);
høst æn best. -9n (Hjelmsl. h., Rougsø h.,
30 Søvind s.) ; hf9st best. -9n hak. (Tved)
;
I
hø9St best. -i (S. Sams); høst æn (D.,
j
vestslesv., Bradr., Fjolde); host æn (Ag-
I ger); jøst cpm (Agersk.) ; hy9st fl?« (Fjolde)
— årstiden, da der høstes, høstens ud-
bytte; i høstens ti, hun hd wa9 her i
høst (Søvind s.) o: i høstens tid; korn-
høst, vistnok over hele N. Jylland; i en
del af Sønderjyll. både om høhøst og
kornhøst (Agersk. —Bradr.) ; hy9st (Fjolde)
40 = det at høste (Lyngby), „høst" der-
imod = plt. årnt; i si høst9n (Hjelmsl. h.)
sidst i høst; dæn el. de he9st han tva
hær (Tved), ellers hak. ; én gow9, én sæh
høst (Søvind); é gåt, wu, waq høst (Vens.)
godt el. dårhgt høstudbytte; hun ær i
host el. hæn i host (Agger) o: har høst-
arbejde; dæ’h, dær sow9r i æ høst, ska
horpr i æ vint9r (Ang.); kommer under
høstarbejdet en fremmed ind i skåret,
"lægger opbinderen bånd for ham, han
’
må da give brændevin, Kr. Almucliv 1.
47. 158 163, sign. Mannhardt Myth. For-
schungen s. 32 flg. ;
jfr. Aasen, isl. haust
itk. ; harvest; efter-, hø-, korn-, rug-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
