- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
757

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hørfrøsåld—hørsom
757
XI. (34, jfr.Kr. VI. 290.363, 355.2i, 372.179;
over h— kan ingen genganger komme,
derfor strøs h— efter liget, når dot føres
ud, el. det strøs om huset, se Sgr. VIII.
189. 79(), X. 100, Kr. IV. 400. 579, VIII.
252, 268.455, Almueliv III. 129 ned., IV.
90. 57, Gr. GI. d. M. II. 84, Thiele Overtro
nr. 705, J.K.165.25, jfr.Wigstr. 1.106.164,
II. 127, Skytts h. s. 176; i æventyret skal
helten bringe hørfrø tilbage, som er sået lo
året i forvejen, J. K. 49.
hørfrøsåld, no. hofrhgl et (Søvind
s.) et fint såld.
hørfrøtorn, no. se høffeltorn.
hørgarn, no. horgån e\. Mrgån é
best. -I (Vens.) ; horyår de (Agger) ; hdrqm
de (Mors; D., Agersk., Fjolde); horgdn
de (Søvinds.) = rgsm.; hørgdns lat {Lh.)
lærred af børgarn; horgms laqdu (Ag-
ger); en horgåns skåwt (Vens.); jfr. 20
brødegarn.
hørgarnsklæde, no. klæde af hør-
garn ; di håi et hwi horgånsklæ om halsdn,
Kr. IX. 222 (Linå).
hørgarns lordag, no. i lim. i hor-
gåns lo9rda jir en hrøgåns uq (Vens.)
en horgarns lordag giver en blårgarns
uge, ordspr., jfr. hærpensnærp. I
hørgrav, no. horgrmv æn (S. Hald) |
graven, hvori ilden antændes, hvorved 30
den rødede hør torres inden skagningen,
se Kr. Almueliv I. 52. 185.
hørgård, no. gærde om en hør-
ager, glds. (Sønderj.) Mb.
hørhat, no. horhat æn (Agersk.)
en hat af filt el. pap, som sættes på
rokkens opstander, når man spinder hør,
derom rulles hørren: æ horhpi (et), og
uden derom svøbes atter et papirshylster
:
æ horbrow (et).
hørhegle, no. horhæql æn (Thy;
Andst) — rgsm.
hørhoved, no. horhu é flt. htoo9r
(Vens.); [horhum æn] (Thy); horhomd
et (S. Hald) ; hohowi et (Søvind s.) ; hor-
hpi et (Agersk.) — 1) en lok hor, hvoraf
flere tilsammen danner en krans (Vens.).
— 2) hovedet på rokkens opstander,
hvoraf hørren spindes (Thy, S. Hald,
Agersk.); se horhat.
høri, no. se hør du.
-høring, no. se af-, over-, på-,
hørive, no. høryw æn best. -sn flt.
-dr (Vens.) = rgsm. ; er sværere end en
høstrive, den ,
bruges undertiden til at
bære vådt hø op med.
hørknebel, no. Jwrknevsl flt. (S.
Hald); horknebd æn best. -m flt, -ar
(Vens.) — frøkapslerne på hørren; se
hørribbe.
hørkrans, no. horkråjs i -kråjs
(Vens.) en krans bundet af hørlokkér,
hvis hoveder vender ud ad.
hørl, no, se hurl.
hørlag, no. kaldes de personer,
som årlig hjælpes ad med hørarbejdet,
se Kr. Almueliv I. 53.
hørlærred, no. horlæt de (Thy);
[Jiårlart] de (Læsø); horlat é best. -9
(Vens.) = rgsm,
hørm, no. hørm i best. -i (Vens.,
vestj.. Røgen, Søvind s.) stank, ilde lugt;
dér e kraft i dje mbq, få dé war i swer
hørm we d (Vens.); jfr. Kalk, hurm no.,
hyrme uo., jæs.
hørme, uo.
hhrm -dr -t -t (Vens.);
hørm -dr -st (vestj.; Røgen, Søvind s.);
hjbrm -9r -t (Lild s.) —
stinke, også med forestillingen om, at
noget hvirvler omkring som en sky,
aske, flyvesand el. lignende; „dé bléw i
ståtik i stowdn, så de hørmt", Grb. 182. 26
;
se hjørme; haj wa så ful, de hrewnt
hørtnt uk å muj å’ ham (Vens.),
-hørms (?), se pran-.
hørrende, to. hørdh (Herning, Lb.)
nænsom; hørdh omr (Lonb.); æn h—
kwin, en kvinde, som er pæn og ordent-
lig i klæder; se l.hør; jfr.Aasen hyrden,
agtsom.
hørribbe, no. horret æn best, -dn
flt, -dr (Vens.); horrev æn (S. Hald);
horef æn (Sundev.); [horrifd æn] (vest-
slesv,) en slags kam, hvori hørrens frø-
kapsler afrives,
hørrøde, no, horød æn (Sundev.)
den samlede hørmængde, som på en
gang „rødes".
hørs, uo. se herse.
hørs, udrbso, Aørs.’ (Bj. h., S, Hald);
hørs (Søvind s,, Årh.) — tilhojre! plov-
mandens råb til hestene, se hid.
1. hørsom, to. hørsom (vestj.) lydig,
som gerne vil høre.
2. hørsom, no. hésom h el. hésomhjé
(Vens.; Røgen) ; måske også høseti (Vens.)
;
[høsdn] (S. Sams). — 1) nænsomhed ; hål

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free