Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hSvvi—hånd’ 763
hbvvi, no. se H6jen, hdvd, hoved.
hå, no. se had.
hå, no. ho i besl. hgi flt. hpsr best.
-9)1 (Vens.) ; ho æn -sr (Holmslands klit,
Thy, Lild s. ; Agger) ; hd æn -9i’ (Fanø) —
en slags lille haj, acanthias vulgaris; så
ruk som i hghål (Vens.): halerne bruges
som sandpapir; æn smordhrø hg, en spi-
selig haj, se U. Bl. I. 42; også: wi ho
cMt no røqe hg ida- (Vens.); jfr. Åasem
haa hak., isl. hår; blad-.
håb, no. hgv æn (D.); hgh æn (Ag-
ger) ; itk. best. -3 (Vens.) = rgsm. ;
gi æ
hov åp (D.); „di håæ så glåe i hovet
løuet", And. Frieri; „du får a^ leve i
håbet!" i Håbet lever firbenene, Sgr.V.
22.-27; H— er et stigbord i dæmningen
for Bessermade; low ive hgb, Ilsom Job
(Agger); hgU e slopm åp (Vens).
håbe, uo.
hob -9r -9 -d (Vens.);
hov -9r hoft hoft (D.);
håv -9r haft haft (Agersk.)
— rgsm.; med et ordspil siges: han
lomr ve o håp lisom æ tus9r (Andst) o
:
håbe, hoppe; jfr. Aasen haap, no.; htsk.
hoffen uo.; mnt. hopen, hapen, Sch.
Liibb.; eng. hope.
hå-blase, no. hohlasdr flt. (Vens.)
=^. håvable. ^
håd, no. uo. se had, hade; ft. tf.
se have.
håflnne, no. håfen æn -9r (Agger)
— rgsm.
håg, no. se hage, 2. hug; uo. se hugge.
håhest, no. håhæst æn -hæst (Holmsl.
kl.) en slags haj, jfr. hå.
håiplæt, no. se hadeplet.
håj, no. se hånd.
håjboj, no. se hanebånd.
hajs, no. se hase.
håjsk, no. se handske.
håk, no. se hok, hug.
håkenren, to. hdk^nræjn (D.— S.
Jyll.) — i Mellemslesvig forekom ordet
meget alm. i aftægtskontrakter : så og så
mange sider h— flæsk; her kendes det
kun i udtr. han æh—, ejer intet mere.
Sch. Liibb. 11. 176.14, hakenschon, haken-
rein, von schweinen die geschlachtet und
ausgeweidet am haken hangen; haken-
rein, Schiitze II. 91.
håkilling, no. håkihti æn -9r (Ag-
ger) håens (s. d.) unge.
hål, no. uo. se hagl, 3. hal, hale, hul.
hålke, no. hblk i best. -i (Vens.)
glathed, om glat føre på veje; sbn i
hblk å sbn i glal9ri; no kr hblki b, nu
er glatheden på vejen forbi; jfr. Aasen
haalka, isl. hålka huk., glathed,
håltj, to. se halt.
håmand, no. håmæn flt. (Lb.) en
plante, eng-troldurt, pedicularis paluslris L.
håme, uo. se 2. humme,
hamp, no. se hamp.
håmpel, uo. se humple.
hån, no. se hane, hjorne.
hån, to. hå9n (Vlb., Bradr.); hån
(Agersk.) — undseelig, skamfuld; å hlytv
h— ; de ær så håsnt å ræjs væk får et
å9r o: det ser ilde ud, når tjenestefolk
rejser efter et års forløb.
hånd, no. hån æn hin9r (D. ;
Øsby,
»Vonsbæk); flt. himr (Agger); flt. himr
(Vejr.); hbj æn best. håj9n flt. hæjdr
best. -n (Vens.); hån best. hån9n flt.
hæn9r best. -n (Jetsmark); hån æn hemr
(Liid s.); hgn æn hæn9 (Hjelmsl. h.); hgn
æn (Søvind s.); hgn æn best. hgn9n flt.
hæn9 best. hæmrn (Ålsø, S. Hald); flt.
hæpr (Støvr.); hån best. -9n flt. hin9r
(Årdestrup); flt. hen9r (UeW.h.); hån æn
hæmr (S. Sams) ; hipfi best. -9n flt. hæn9r
(N. Sams); hqh æn himr (Agersk., Bran-
derup, Skrystrup, Nustrup) ; han æn }iæn9r
(Brader.); ha9n æn hæm (Sundeved, N.
Angel); sydligere: Msn; ho"n æn himr
(Fjolde) — 1) hånden udenfor håndledet:
tæj mæ æ himr (D.); han hår lån ^t:in
o æ hi’h9r sed9r enda’ ud9nfår (D.) kan
siges om den, der kan række langt; ræk
mé én hgn! (Søvind s.) o: giv mig en
håndsrækning; ji håJ9n, ta jéj i håj?n
»(Vens.); dæfi fæjl hån (Agger) venstre
hånd; de jøw hgj (Vens.) o: den hojre
hånd; tæj mæ æ huml hån (D.) tage
ubeskedent ; æ hyw9r hån, modsal æ kæj
h— (Lindk.); dej hest ho wat i måmr
hæj9r, i pråridr9ns hæj9r (Vens.); leq få
hår han å 9t (vestsiesv. ) ; do b9hdw9r et
o leq hor9r hån g en do vel (D.) o :
ar-
bejde strengere ; hun hår tæj9n riq9l9 hgr
hån o (D.) o: taget altfor hårdt fat; æ
kon hån (Lindk.); gi ham dæn fcon hån
(vestj,) o: hojre hånd; jfr. Aasen, fager-
hand; hun æ kart får æ hgn (Tånmg)
o: studs; æn kgl hån, æn tvarm hjåt
(vestj.), jfr. J. K. s. 57. 9 (alm.); den hæJ9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
