Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
764 hånd
æ kål, do hor ene den mødom (Vens.)
kan siges til piger ; a ku et sijd æn hån
fræ mæ (vestj.) om tykt mørke; kom
mæ æn krom han (N. Slesv.); ,,kroin hoj
jø kroqdn low", Grb. 235. 118; æn krom
hån gir æn nåd9 dom (vestj.) o: bestik-
kelse, gaver ; det er som en krum hånd
i en skovergryde, Kr. Ordspr. s. 1 38 ; lånt
fræ- hån (Mors) afsides; mam hindr gor
lempe på, god lykke til; haj hor 9 sont
å de jen hdj å i de nan (Vens.) når
han netop har udkommet; do to de i
muj, do hor dUr hat i hæjm (sts.) til
en, som praler af det, han aldrig har
gjort; de ær il
få mi han (vestslesv.) o:
jeg står ikke således, at jeg ret kan få
fat, det passer mig ikke; hål hån omr
(vestj.) = rgsm., skærme, beskytte; hon
rask arhed, o mam mon tom fåd (vestj.); lOg blown hæle å jen hpj å i’ inqn (Vens.)
dæn pæn hån (Lild s.) hojre |iånd ; han
æ. wes te hans hån, når hans æn (el.
rotp) klør, Sgr. XII. 135. 272 (Thy); A.
:
hon e døqti mæ hér hæj9r! — B.: ja,
nær her ^i klør (Vens.); han æ rap o
æ hån, nær hans roic klør (D.); han æ
rask te æ hån, han ka snårdr ed æn
panøkåq en æn hun (D.) ordspil mellem
hund som objekt og subjekt; po re hon
hun er bleven særdeles omhyggelig be-
handlet; lok æ himr samdl (D.); „han
lut hans hænne sammel", Tkjær 11.10 o:
folde hænderne; el. leq si hinsr samsl
(vestj.); „præjsten hoj it lo hohn å dem",
Tkjær II. 1, d: viet dem; der er oUr
så mø som dh ka leq hgq upå min hoj
(Vens.) ; hon spr på hær idn hoj el. row
(Vens.) om piger, der ikke tager tjeneste.
(Søvind s.); æ ræt hån (Lindk.) hojre 20 men bor tilleje som arbejdersker; di
hånd ; æn skidsn hån gor æn fiJ9d mon
e\. æn ræjn skæhri (D.) o: strengt, snav-
set arbejde giver god, ærlig fortjeneste;
mé tp^r dæj jen hpJ å ræJ9r dæj nån
mæ, Sgr. XII. 137. 332 (Vens.); de er å
de jen hoj å i de nan (Vens.) f. eks.
hvad mand giver kone; tåw hin9r æ snar
fylt (D.) 0: enkelt mand kan snart blive
overlæsset af arbejde; æn tro ha9n å
mumr hår nåk skæn dæj i di hån (vestj.)
forblommet udtr. til et barn f. eks., der
står med et stykke , skåret" smorrebrød
i hånden; „hun slow hind hinner te hind
lohr alt mæ så stuer en ræssel", Blich.
Bindst. ; sid hpmn bw jen (Søvind s.) —
rgsm. ; hun såt sæ imumd 9r huimds mæ
himr o fæd9r (Agger); no spøt9r vi i
æ himr o så tæjsr vi bæj9r ve (vestj.);
æn tæt mon, di hreri9r jæn vit (Valsb.) ; 30 stp mæ nåw9t i æ himr (D.) have noget
mæ æn trbw hån o æn tæt mon ka æn
ræjs værddn ront (vestj.); vi gé hwæ wo
hpn (Søvind s.) o: spiller kort, kegler
på egen risiko; hun vil ikke danse ved
fattig karl’ djer hånd, Kr. II. 224. 1; en
moder skal drikk’ en sonnekon’ på hånd,
Kr. I. 333. 16 o: drikke til, kredense; pj
hån (vestj.) hilse med håndslag; æ fæk
da hån i hatik mæ’ ham (Agger) = rgsm.
;
rede; søq jæn o hån el. o æ hån (vestj.),
epo hån (Mors) søge råd el. hjælp hos
læge, sagfører; do ka jo søq mæ. o æ
hån, vel do nåt! (vestj.) o: anlægge sag
mod ; dæn skit9 hun søgt mæ o æ hån
(Malt) o: angreb mig; tæj dæn jæn hån
o tuw9 dæn amn inæj (D., alni.) lade den
ene hånd to den anden, el. betale gamle
udgifter med nye indtægter; dukatanæst
fo hpJ i håt^k mæ (Vens.) ; vi fæk han <«
få hån, lisoni Jpn tuw æ piqer, Sgr. V.
te å få æn kp (vestslesv.) o: vi fik det
held at få en ko; æ vel gi dæ æ haan
å 9t (Ang. alm.) jeg vil love dig det
med håndslag; jeg giver dig penge alt
på din hånd, Kr. II. 195. 3 o: giver penge
forud; go o si æJ9n hån lisom di stuw9
^esleii9r (Agger) ;
go på sin in hpJ (Vens.)
gå for sig selv; go te hån (Vejr.) gå til
hånde ; de ska tvær i bet9 fesk om ene haj
33. 228 (vestj.); ta hpJ i mæ nu9 (Vens.)
O: tage fat med; ta æt9r 9 mæ hm hæj9n
(Vens) gribe efter med begge hænder;
de e te jen hpJ (Vens.) o: det er lige-
meget, ens, ligedan; „di e te jen hpJ"
,
so maj om hans wånc, de war hn f€ti9r
i dem (Vens.) ;
„i de haj treksr håj9n te
slaw", Grb. 27. 55, idet han løfter h —
til slag; hqj ka wej hans hæj9r te’ å
kajen (føre) håjm te wtf/(Vens.); di hår^«jør ol te^ (Vens.) har godt håndelag; de
ek mij9r en å æ hån o iji mon (Agger) ær som æn væmr æn han om (vestslesv.)
o : de er fattige folk ; haj hor bu9 hæJm o : så let kan der ske forandring ; han æ
ful (Vens.) ; han hår gåt hpn p 9t (Hjelmsl. så katp (kejtet) , te han kan oUr wæn
h.), han hår gum hån te dt (D.) o: god hemr te nmr teti (Lild s.); vi vint9r apr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
