Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’håndstang—håndvarm 769
håndstang, no. mindre vægtstang,
bræksUing (Ang.), se Hag. und. vagt.
håndsten, no. hanstijm æn (vestj.,
D.) — 1) en sten af den storrelse, man
kan tage i hånden: a tuw æn hanstejm
å task æ kat får æ panhejw, gi. remse.
– 2) i potterne, livoraf pottekakelovnen
bestod, anbragtes en „liåndsten", som
man kunde tage ud og varme sine hænder
på, se Nyrop, Pottem. s. 3.
håndstok, no. hanståk æn (Bradr.)
håndvollen af pJejlen, forskellig fra slag-
vollen.
håndstrippe, no. håjstrep æn (Vens.)
en lille strippe. r
håndstund, no. hamtun æn (Vlb.,
Ang.) et cijeblik, en lille kort tid: kom
in æn h— å itråM mæ vås! (alm. Mel-
lemslesv.).
håndstærk, to. håjstérk (Vens.) 20
stærk i hænderne.
håndtag, no. hqjtaq é best. -tnqd
(Vens.) ; hbntaw et (Søvind s.) = rgsm. ;
(ler er ene no hqjtaq åpå dej dor; under
skattegravning synker kiste eller kedel,
mens manden beholder håndtaget i hån-
den, Kr. Sagn I. 358. 73.76, 363. 88, se
ring; også en håndsbred i mål (Vens.).
•
håndten , no. håjtin el. hujfjen i
best. -tjæn flt. -tin (Vens.); haMen ænso
-ten (Agersk.); hantijm æn -tijm (D.)
— håndvinde, hvormed der snos tojr til
kreaturer af hår f. eks. (Agersk.), til at
tvinde reb med (Vens., D.), se sno-ten;
den gammeldags h— har en rund, tung
skive (snold) med en stang igennem,
hvis øverste kortere ende (hoved) har
en krog (nokke) til at fæste garnet i ; dens
nederste længere ende kaldes „halen";
den bruges endnu i Agger sogn af 40
kvinder og born til at tvinde indtil
5—7 tråde tvist til ålevåd istedetfor rok-
ken; også taterne brugte håndtén: denne
var en passende krumvokset lynggren,
kvartérlang, med en spalte i yderenden,
hvorigennem den tvindende tråd nåede
ud under arbejdet til ulddyngen; den
hånd, der førte håndtenen, gav denne
en omdrejende bevægelse, hvorved tråden
både snoedes og lod sig trække i læng- 50
den; var den bleven 6 — 10" lang, vik-
lede spinderon tråden op om lyngstilken,
indtil noglet var blevet af en valnøds
storrelse; så skar man lyngstilkens ender
Feilberg: Jysk Ordbog.
af og måtte fortsætte arbejdet med en
anden lynggren, se udførligere herom
J. Saml. 111. 133; billeder se Fb. Bondeliv
s. 124. 129, Gavall. Warend II. 125, Stolt
Optegn, s. 44 efter billeder fra Nord.
Museet.
håndtere, uo.
håjtijdr (Vens.)
;
håntijdr -ar -9t (D.);
hantijdr -9r -dd (Agger);
hantejd -rd -rdt (Søvind s.) —
at tage i hænderne og tumle med, jfr.
hånde, hånd tre.
håndtering, no. hånti-J9r9ri <^n (D.)
;
hanti-jdrdfi ce« (Agger); hqjtijyratiiVem.);
haMe-pr9ri æn (Søvind s.) — 1) r= rgsm.
2) hartad om alt muligt ; én sejta haé-
tejdrøti (Søvind s.) et stykke sigtebrøds
smorrebrød; ojnene „fik søen en rø han-
tiering" o: rødt udseende; „tesist bløw
Engelsmannen kyw åw ål den hie han-
tiering" o: kampen; ,de wa den .særest
h— te a ha sit i nown kjærk", Blicher
Bindst., o: skuespil, færd; den h— bliver
han da noget forundret over, Kr. III. 265
o : færd.
håndting, no. hånteti æn (Mors);
hån- g\. hantefi æn (Thy; Mds. h.) ; han-
tdri æn (Vejr.); hånte-ri æn (Heil. h.);
hbntexi ^^ (Søvind s.) — 1) et meget
rummeligt ord, der omfatter alt, hvad-
somhelst, til at rumme, bære, tage noget
i: fli mæ æn hdnte’’^ å hæl de i, å øs
mæ (Heil. h.); også: dæ war æn ån
hånteri, dedd han trotmd h9tjænt9r9n wn
kloqdr i en han sjæl, Kr. IX. 228 (Horn.)
o: en anden slags sag; jfr. del. — 2)
æn hanten ^^U (Vejr.), en håndsbred lang.
håndtre, uo. nf. nt. tf. håncdv fl.
håncdr (Vens.) tage i hænder, håndtere;
hånc9r é bon; a ka nåk hånc9r dej stin.
håndtægt, no. hantæjt æ.n (D.) =
håndfang.
håndtor, no. hant9r æn -9r (D.,
Lindk.); hantør et -9r (Agersk,, Bradr.,
Mellemslesv., Fjolde); hant9r et -ar (For-
ballum) — håndklæde (s. d.) at torre hæn-
derne på; torrer to sig i ét h—, samler
de kærlighed, tre derimod spektakel, Sgr.
IV. 123. 303, VI. 68. 641 (Fyn, vist alm.).
håndvarm, to. i udtr. han kam
så hanwarm (vestj.) o: busende, farende,
enten i vrede eller for at forta^lle nyt, nys-
gerrig; hav tvip 9t så nwj //((n/n/rii/ (vestj.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
