Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770 håndved—hår
så heftigt; a tåw ham hanwarm (D.) o:
inden han havde fået tid til at betænke
sig; når bonden tager sit korn for tidlig
ind, kan siges ; de ær u tæj 9t hanwarm
(vestslesv.) ; han kam så haéwarm dæren
(Mors) om den, som kommer uformærkt
til at høre og se, hvad han ikke måtte.
håndved, no. hanøt æn -dr (D.,
vestj.) ; hånwed itk. hest. -wedd (N. Sams,
glds.) — håndtag på plov og plej); den
stærke bonde tager ploven i „ håndvidien
"
med den hojre hånd og peger med den,
Kr. VIII. 121; jfr. håndskede.
håndvol, no. hånwol æn (Heil. h.)
;
hanvol æn (Sundv.); hanwol æn (Søvind
s.) ; hajd h hest. -t flt. -dr (Vennebj. h.)
;
håjdl é hest. -t flt. -dr (Børgl.) ; hajøl æM
-9r (Lild s., Thy, Mors); hånd æn -9r
(Han h., Hmr., Vejr., Elbo h.); haml et
-9r (Agersk.) — håndtag på plejl og plov
;
jfr. greb, drag, svøb; plejl-, plov-.
håndværk, no. hanværk æn (D.; Ag-
ger) ; håJ- el. hd,jwerk e best. -9 (Vens.) =
rgsm, ; net9n hanwærk9r æ tyw uløk.9r (Ag-
ger) ] æn h— æ gum o lær, vel 9n et bruq
9n, så kg, æn læ vær (Andst h.); „de æ
gåt o kun æn hamværk!" så haii æ Awbo,
han ku høst (Agger) meje korn.
håndværksbursch, no. hanværks-
hårs el. -svæn (Agersk.) ; hanværksbås æn
-9r (Bradr.) omrejsende håndværkssvend,
nævnes sædvanlig : en bås, se 1 . bos.
håndværksfolk, no. håjwærksfblk
flt. (Vens.); hanværksfålk flt.’(D,) — 1)
— rgsm. — 2) hovedpine, „tømmer-
mænd", efter en rus (Vens.).
håndværksmand , no. hanværks-
man æn (D. ; Agger) = rgsm.
håndøkse, no. hanyws æn -yws
(Thy, Agger); hohs-yws æn (Søvind s.);
hanojs æn (Sundv.) = rgsm.
håne, no. se hane, hjorne.
hånes, uo. undse sig, skamme sig;
„hånes ved at lade nogen se sig" (Hor-
sens) Mb.
hank, no. se hank.
hånkuld, no. se hjornekuld.
hånlig, to. hawnU (Vens.) = rgsm.
;
haj so så h — te mæ.
hånnlnger, no. se Han-herred.
hånre, no. se hanrej.
hånske, no. se handske.
hår, no. uo. se hare; uo. nt. se
4. have.
hår, no. hor æn = flt. (D., Thy, Ag-
ger); hor e best. -9 flt. hor best. ho9n
(Vens.); hg9 et best. hgr9t el. hg9r9t flt.
hg9 (Søvinds.); hår et (Sønderj.) = flt.;
hå9 et (Sundv.) = flt. — 1) == rgsm.;
e swær hor; hgr9 æ gon å hwot å’ ham;
a trowr dær ær e gro hor i det hu
(Vens.); „hon ræjst se åpå hwot å tjæ-
n9ri" j Grb. 209. ,39; hg9r9n flt. best. kol-
lolektiv håret (Søvind s.); sæt æ hå9; hon
hær æ hå9 fæj opsæt (Sundev.); skyd æ
hor, skywt æ hor, æ hor gor løs (Thy)
om kvæg, der skifter hår; hwid, swot,
strij, blød i æ hor (vestj.); æ hor krowht
reqt9 o mi huw9 el. om mi ør9r ve o
hør 9t, el. a blow så ræj, te æ hor bræn
om æ ør9r o mæ (vestj.) udtryk for
rædsel; om spind kan siges, når tråden
er ujævn: somstæJ9r ær 9t som æn hor
20 o somstæJ9r som æn Igr (vestj.) ; men
:
bæJ9r gråw hgr en bår Igr (vestj.) o:
hellere grovt toj end nøgen krop; dæn,
dær hår strij hgr, hår bUj_ sen (Agger,
alm.); di slåmst te hgr o man røq a’
dæm (vestj.); di kom i æ hgr o hwær-
amr (vestj.) o: kom op at slås; de æ
we å, sæt grg hgr i æ pan a mæ (Ag-
ger) o: volder megen hovedbrud; de séf9
grg hgr i hwot å’ me (Vens.); ha hår å
30 cB tæn (Agersk.; Bradr.) o: have ben i
næsen ; a hb fåtrøt 9 lis9 mån9 gåri som der
h’ hgr åpå met hu (Vens.); fig, „der er
tynde hår på marken", Kr. IX. 38. 407, kun
lidt korn el. græs ; de hgr, kwenmemskdr
rer o djer hu9, samhr di sam9l å spemr,
å så twen9r di ed sam9l mæ wulgår å
be’h9r iobnt9r å såk9r g 9d, de æ de
varmsst å stærk9st benwærk dær ær te
(Lild s.) ; endnu kan henvises til Sgr. X.
40 158. 425 (Sæll.); gifte kvinder skal i Vest-
jylland have gået med kort afklippet
hår under huen, J. K. 3G7. 1127; når en
pige blev gift, klippede hun sit hår af,
hun ventede ikke at få tid til at rede
det som kone, Kr. Almueliv IV, 80. 207
;
mændene på Fur gik med langt hår,
Kr. Almuel. V, 40. 109 ; — hår kan bruges
til trolddom, Kr. IV. 222.312, 400.580,
VI. 377. 229, Thiele II. 101; h— skal
50 klippes i tiltagende måne, Kr. IX. 49. 529,
Thiele Overtro nr. 556 (alm.), jfr. Arna-
son II. 549; Strackerj. I. 49. ,52; Mélus. I.
453, Folkl. Journ. V.’ 208 ; men aldrig i
juleugen, Kr. IX. 49. 5,31; afklippet hår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
