Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. i, bogstav ; nævnes : æn ij (D. og
;igtens vestj.); ig el. ik (Gram); ic el.
/y> (Vens.) , se j , bogstav. — Rigs-
målets korte i beboides: i, vi, gi, mil,
pisk; går over til e: klep, hel, drek,
glenip (glimt), hrerik, lem, stel, hweral,
k»ierk, fesk, mest; foran n synes N. Jyl-
land i mange egne også at have e,
altså: sken, ben, memr; men S. Jylland
og grænseegnen har : skin, hin, mimr; — to de^ day^,
der intet feltråb gives, svarer: ,så skider
a!" Kr. Molboh.45. 146; — langt i i jysk
kan stamme fra langt e i rgsm., således
hipn, stipn (D., vestj.); bin, stin (Søvind
s.) ;
jfr. Uc, le ; sic, se (Vens.) ; se herom
Thorsens lydlære s. 49.51. — Forbindel-
sen i el, e —a er almindelig i en række
aflydsord, således:
bleddr bladår.
ngsm. s lange i beholdes: htvid, riq, lim,
fin., hwil, piv, ris; ligeså i udlyd: ni, bi,
swi; herved må dog mærkes, at i en
stor del af N. Jylland forandres lyden på
grund af den ejendommelige udtale af i,
så at bi (apis) udtales bij el. vel endog
bik; i Vens. synes der at være dobbelt-
former: bij og bie, frij og frie, gnij og
gnic, skij og skic; bij infinitiv af bie^
deti9l daydl,
dit dat,
drehr drahr,
fjis fjas,
flis flås,
glem glam,
himp hamp,
hip som hap,
hjeådr hjaddr.
men bie! imperativ; ligeså tij, tie, \nen:’2^hjep el, hjip hjap.
lid tij el. tic 10; ligeledes: tywarij el.
tgwdric, Marij el. Marie, se i fho. ;
jfr.
lie uo , le ; sic , se ; tcie , vie ; langt i
foran s gælder den samme lov for: ijs
(A. ics, is; fijs eX.fics, fis; grifs e\. grics,
rijs el. ries; atvi’cs, avis; i andre egne,
vistnok enkelte steder i Vestjyll., Fanø,
haves bej, apis; bej, fréj (Skader s.,
Østjyll.); hvor i har stødtone, opløses
lyden i Mellemslesv., altså: vi9r (hvid), so wM- mask.
pik pak,
i en tælleremse
kqvdda ; med tre
ridk. Ham, fi9n; — i foran -w el. -wt
bliver i den stiirste del af landet til
-y-: knyw, lyw, gywt, gywt; i Kolding
egn, Hvejsel og tilgrænsende soghe der-
imod kniw, liio, giwt osv.; jeg kender
ikke grænsen; den storre del af Jylland
har skrotvt, rliwt; Kolding egn, Hvejsel:
skræwt, rætct; — i for y i enkelte østj.
mål f. eks. Molboernes; soldaten, der står
på post og sporges hvad han vil gcire, når 40 Dm/, tæki, selki; -i
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
pinkus parikus,
pjidsr pjaddr,
pjesi pjasi,
pjit pjat,
rifsl raføl, se rafle 3,
rint rant,
rips raps, ’
sev9l saml,
sik sak,
slidsr sladdr,
slint slant,
snik snak,
snip snap,
stemp starnp,
stjimp stjamp,
stmhr swahr,
swit stvat,
tip tap,
trit trat,
vida vat,
teis was,
vrik vrak,
vririkdl vraiikal;
ivsdd qvddd , kivdd9
led: snep snap snud,
tep tap tøn; trep trap træsk; — -i er
afledningsendelse for en række ord, der
betyder personer, som gor et el. andet,
måske mest skæo., f. eks. p^åni, flansi,
flanti, fliski, tåri; som endelse for rigs-
målets -e: gali, galge (vestj.); østj.: diqi,
ligeledes aflednings-
1
kliddr kladdr,
kleri klari,
klis klas,
klit klat,
krims krams,
kris kras,
kwins kwans,
lirom Iqrom,
mik mjak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
