Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endelse for en del udsagnsord (vestj.),
f, eks. iidi, fist, flasi, tini; -i best. efler-
hængl kendeo., se 4. -en s. 245.24b;
kommer nok i udtale i Vens. ofte lil at lyde
som -e el.-a; -i participialendelse, se
3. -ende; i ejestedo. se 2. din; -i fler-
talsen del se for enkelte østj. målarter:
bak -i, bosk -i, æy^ æni, gofi gotii, kæp -i,
niaq njeqi, stak -i, sæti sætii, spoti spotii,
sæk sæki.
2. i, fho. bio. / el. i (alm.); ics ilk.,
iei hak., icøm flt. (Vens.), i det, i den
el. ham, i dem; — rgsm., bruges i mang-
foldige forbindelser, af slige kan frem-
hæves: — 1) ind og indenfor grænserne
af: in og in i æ hus (D.); således også:
æ do i mæj ? ~ med i legen (D.) ; a vel
it ver i; lok dadrdn i! de b9héw9s il,
få
dæn ær i; træk i din kleja (Søvind s.)
dåhr i fæm ørdr, fa si Ion i kuuan (D.).
— 7) i løbet af en tid: sist i ær uq, han
wår hær i æ julhæht (D.) ; i daw, i or
osv. ; ligeledes: / posk, i pensts, i ywl
= ad, til (Vejr.). — 8) med vorde el.
blive: æ vur i tæqkdn g at (sønderj.) o:
jeg kom lil at tænke på; koman i slJwn,
blywdr han i dromati (Valsb.) efter at
være falden i sovn kommer han til at
lodromme. — 9) i en tilstand af: i sliwn,
i gåfi, i ro (D.) osv. — 10) i henseende
til: i åh niåddr (D.). — 11) i egenskab
af, under navn af: ordspr. : han spøt så
fjæt, som han gåw æn dåhr i skat (Malt
h.), i hyt, i Ion, i læj (D.). — 12) i over-
gang til, i forvandling til: æ lærkøn æ
slaw9n i støkdr (D.); giJr »t i gami, baq
9t i pankaqar (D.) ; han skaber sig i et
svin, Kr. V. 280; hun kunde skabe sig
træk dine klæder på; p æn sij hawtréj^o i disse dyr, Kr. VIII. 299; „å skær i brøjaq
(Lild s.); dæn gor en i klet, men: di
høhr, dær oltir ær id æn g (sts.); mær-
kes kan : An el. Hans i Gråkær, i Haw-
gor, siges om konen, pigen, karlen,
drengen i Gråkjær el. Havgård, men når
manden nævnes, siges: Jakob Gråkær,
Sdr9n Hawgor (Holstebro); herhen hører
sagtens udtr. : dæj ganidl krek, hon duwr
såmdn ene te om ej å sku row i, skyde
* hakdis", Grb. 56. 14, skære et halm-
knippe til hakkelse; „hqj tow i wul å
waj samdl i e hywdl" , Grb. 119. 68, han
tog en pilekvist og bojede den sammen
til et hjul; bojan sanwl p æn knep (Lild
s.). — 13) med et pers. stedo. : a hår
æn guw9 væn i ham; de ær æn dæjliq
man i ham o : han er en dejlig mand
;
de ær æn skit i hin; de æ så moj æn
ræve på ; hqj er uj i bræmn (Vens.) o : 3o ldJ9n profæ’s9r i ham (D.). — 14) på
han bliver vred, når han bliver fuld;
ho mé ene bon d gnaw i, så bléw mé
wal ari i sæ si9l (sts.) havde man ikke
hornene at skænde på, blev man vel
gnaven på sig selv. — 2) i berørelse
med: griv i, tæj i 9t, tæj æn hån i mæj
(D.); her kan nævnes udtrykkene: øq9
fu9lt i haiyn, øget fik føl, mens det gik
for harven; øq9n er ene mjest ap9tit, næ
grund af smærte el. svaghed ’\:
go te æ
doqt9r i si tæn; a ku et såw i mi biJ9n,
på grund af smærte i dem (vestj.); han
hår Ig læri i hans jæn biJ9n (vestj.) o
:
været sengeliggende på grund af sår el.
sygdom i det ene ben; jfr. narresporgs-
målet: kan du tåle at grave i dine ben,
hugge i dine arme, Sgr. II. 140. 707, ord-
spil mellem , grave ind i" og „have kræfter
di sånt hwq da ska go i pldwi (Vens.)4oi’’ benene til at grave el. hugge. — 15)
hestene er ikke rigtig livlige (el. ivrige),
når de således hver dag skal gå for
ploven; hun so så sær, hon sq derop i
doqi (Vens.) sad i dugen o: knælede ved
alterets dug. — 3) i samling el. blanding
med: dær æ ami9r i æ kuw9n, wan i
æ mjælk (D.). — 4) i beløbet af, som
en del af: han hår part i æ skif (D.).
— 5) i et antal af: de blow skywt i træl
om det hvormed, under brugen af hvilket
no*get sker: slås i stijan, snebul; æn guw9
1cåw9l o dans i (D.), han shm ham i æ
kæp (Holstbr.); sid i stin, slå med sten,
slos i knotnéw (Søvind) slås med knyt-
næver; slås, polc9s i snej; gnic kow9n i
fiaskan, gnide koen med flasken; / ma
ene slås i føan! I må ikke slås med
maden, kaste maden i hovedet på hver-
dijal, de gek i mam støkar, han tåw 9t so andre ; di tim 9 i feri9n, sq mæ 9 i fe^an.
i (a) jæn sprøtj (D.). - 6) i form el.
skikkelse af: de leqar i raj; de stor i
æn båw, båwt (D.); flywsåmd leqar i9
æn låri roq (Lild s.); bestående af: æn
de tog det med fingrene, sad med det i
fingrene (Vens.). — 16) tit bruges ordet
med et no. i ubest. form som et bio.:
i stæj, i gåtf, i ro osv.; hvor det bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
