Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 i jantijjuer—ilagentid
ihunnen di boh dem aj", Jyd. I. 3. l;
æ wel ek tced å 9r o sæj, ihudan el.
ihu’ddn de så gor (Agger) ; a jør a ehc,
ihwada’nt de så gor (Vens.).
i jantiguer, bio. se andendags går.
ijemmel, fho. se igjemmel.
ijæn, bio. se igjen.
ijævne, bio. ijayon (vestslesv.) jævn-
sides med; omsi9r gek æ ham ija’mi,
omsider kom jeg til at gå jævnsides med
ham, O: nåede ham; æ kåm ham ija’wn,
nåede ham; arbssfålk må sip om somar
å kom ija’wn o: komme jævnsides med
deres udgifter, få den gæld betalt, de har
sat om vinteren.
ijåns, bio. iåm (Bradr.); æjå’ns
(Sundev.) — betegner en lidt længere tid
end javnt : for, for lidt siden : han va her
ajå’ns (Ang.) ; ordet er ganske alm. i
Sundev. og såvidt mindes uden forsta-
velse: jans; jfr. sv. ijåns, se Rietz ijedans;
glsv. jadans, isl. å5an, nylig.
ikap, bio. se kap.
ikke, bio. ek el. et, glds. en^(Agger);
ek (vestj., D.); éki el. ek (Søvind s.);
ek eki ik iki (østj. former) — 1) = rgsm.,
nægtelse, se ingen; de ær ek tej »r o
wær hat wo?/ (Agger) det er ikke til (det)
at være tjent med; „di ær ek så vår!"
så han æ dræti om hans mælmad (vestj.)
;
a hår ek æn bet; de vel a ekd hæjdr
(Andst); de ær ek ant som, det er ikke
andet end; de vel a ak hæJ9r et (D.) det
vil jeg heller ikke; hon ka ek æn gåti
fæj (Elbo h.); „ekki et kwap di vil Mads
Brasen mie den gang", Yuelb. s. 27; næj,
a vel iki, Kr. IX. 243. 82 (Koed, S. Herred,
Mols) ; „ a hå wal de jenn, men ikke de ant "
;
„kan ikki dæ tiden blyw lang" ;
„herinn
kan ik længer a blyww da", Blicher
Bindst. ;
„så a et ikki nok"; „nej gu æ
et ik"; „skam slå dæ, ka do ik eed!"
And. Bars. ; éki så dæn minstd bet (Sø-
vind) ikke den mindste smule; næj , a
vel dki el. vel »k, vil ikke; han kan dki
el. kan dk el. ka dk (Søvind s.), måske
kun således, hvor nægtelsen er enklitisk;
a kan ek mest de, jeg kan ikke undvære
det; han komar oUr ek, de kan ohr ek
gå an (Fjolde). — 2) i betydn. jo; ja,
ka do éki kom! o: du kan jo komme;
han kommer aldrig så snart, te vi æ hær
éki o: at vi jo er her; han gik aldrig
ud, te han éki to hans kowdn mæ, o:
uden at han jo tog sin kone med; jeg
kan ikke nægte, te a éki hb wad dæ, o:
at jeg jo har været der (Søvind s.);
dær ær åhr så skavd æn sow,
dær ær ek liså såm æn diq;
dær ær åhr æn frow så riq
hun ær ek himr kow liq (vestj.),
smiign. med koen gælder de 40 uger,
den går drægtig; prH ær dis så låti,
iftywlawtdn ær ek liq tråfi; vohæ’r skavdr
bh såman9 mon, han skavar eki åsd mad
te ddm;
dær ær bh dæn skå, dæ koma te Ian,
dæn ær eki nu9 te gawn;
bh så hor æn kvi,
dæn gor eki nm fåbi’ (Randers eg
se ej, ingen.
ikke heller, bio. ek hæfar (D., vestj.)
;
åkæh (Ry); icæhr o; ene hæhr (Vens.)
= rgsm., se ingen.
ikkel, no. se egle.
ikuld, bio. ikd’l (Mors, Thy, A^
ger); åkb’t el. ækb-l (Vens.) — omkuld
stret ikå’l (Mors) falde omkuld; fat o;
kåi (Davbj.).
ikkun, bio. e’kon (vestj.); e’kuns
(Agger) ; å’kon (Ry s.) ; i’koms (Støvr.
h.); e’cons el. ecas (Vens.); e’kons (M.
Slesv.) = rgsm.; „a hår ikkun lille gleh",
30 Blich. Bindst. ;
„løb do econs hjem ijén"
,
Grb. 189. 59; men præsien siger: „kjør
do ekons!" sts. 200. 22; æ har e’kons jet
(N. Slesv.); er en smstn. af ikke ud
se ingen II.
il, no. se igle.
1. il, to. bio. il (D., Vens.) — 1)
hb wat så ilt i wer9 (Vens.) lummer-
varmt mod regn el. torden, se ile, jfr.
søget. — 2) hestegal, om hopper glds. (D.).
2. il, no. Yyl æn] (Randers egn) lum-
merhed luft.
3. il, no. fodblad, fodsåle, den hårde
hud under fodsålen (Sønderj.), Mb. efter
Outzen ;
jfr. Aasen isl. sv. il fit. iljar, fod-
såle; fris. ili Richth., eel Outzen.
ilag, bindeo. bio. law el. ila’w (vestj.)
;
law el. æla’w (Agersk.); æla’w el. ela’w
(Bradr., Angel) — da, mens; så, æla’w
hun fårnåm, te hun em fræj kun få,
60 Gr. GI. d. M. III. 193 (Haderslev amt); liq
ila’w æ suwal kam (vestj.); æ kan æ dåwdv
æla’w (Ang.) jeg kan spise davre imens.
ilagentid, bindeo. ila’w9ntii (vestj.)
= ilag; se lag.
jet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
