Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iland—ild 9
iland, bio. ila’n (Gjern h.) op; se
land.
ild, no. il æn de (D., vestj., alm.,
Gram, Søvind); il i best. -9n (!) (Vens.);
il æn (Agger); il æn best. -^n (Randers),
hak. (S.Sams); el gph (Agersk.,Vodder);
el æn (Bradr.); e9l æn (Sundev.); {$1 el.
i9ti (Ang.); ial æn (Fjolde) = rgsm.
;
gi mæ æn nist il te æ piv (D.); gér il
o i skåstinan, i kakdlowuBn, tænde ild, lol. 30 øv.; om en gnist kan siges: dær
(vestslesv.) om et sted, hvor tilstanden
er slet; „nær iUn kr uw, er åskan kdl"
,
Grb. 236. 148; hqj é som ihn (Vens.) o:
opfarende; dær wår il i æ Væstdrhaw
(s. d.) o di slot dt mæ hlor (vestj.) ; dær
æ il i Måssø, vi må ha noj lotihalm å
slok 9t niæj, Kr. IX. 10 i. 113, kan siges,
når der fortælles noget utroligt, jfr. Gr.
GI. d.M. 111. 196 ned., Pommersche Volksk.
fyre; la ivos Igw én to kaf9, mæn vi
hdr il o (Søvind s.); sæt il o (D.) an-
tænde ild på skorstenen, såvelsom andre
steder; leq tf æ il (D.) lægge tørv til
ilden; jér åpå ihn e\. Jør il åpå’ (Vens.)
gdr ild på; råq æ il (D.) lægge en løs
tørv over gløderne om aftenen og dække
det hele med aske; gloi il (Agger) tørve-
el. træstykker i stærk brand; så salt som
ær il ndk te åU koqms kryi (vestj.); å
hl het9 gnist ka kom i stur il (Vens.); —
af talemåder og fig. udtr. kan mærkes:
dær ær il i æ pisk (vestj.) siges om den,
der kører hurtig; han stor imæl tåw il
(Vejle) o: mellem to onde kår; dær æ
mer, dær hær el som wan (vestslesv.)
o: der er flere, der tirrer og hidser end
de , der søger at dæmpe . ufred ; el ær
il (Søvind s. ; Agger, Vens.) ; de æ som il 20 æn ggi indrst, mæn æn h9drdw9t owsrst
å laq (Vens.) om hvad der smager bræn-
dende og skarpt; dække i— om aftenen
kaldes også: o ivår æ il (Plougstr.), høl
ihn (Vens.); jfr. Gr. Æv. II. 95, Kr. Æv.
314, Sgr. IX. 147, jfr. Asbj. I. 236; slo il
(D.) frembringe ild ved sten og stål
;
hvorledes man i gi. dage gjorde ild ved
stål, sten, tønder, svovlstikker se Mu-
seum 1892 s. 134; røvere får kørende
(N. Slesv.); så gal (vred) som il o wan;
å æ åsk o ij æ il (Agger); dæn el, dær
hræmr gåt, vel di ol pust i; æ el bræthr
bæst; sålæti ^^^ ^^^’’ samht (vestslesv.);
væn æn vaht9r edl, så rak9r æn i ær ask
(Valsb.); de æ gåt indræJ9n te æn hot i9l
O: det er let at gå ind som ægtefælle i et
velforsynet hjem ; de æ eti9n sak å ri bw9r
ær i9l mæ an mans a9s (Ang.); hur dær
personer til at slå ild for dem, at so hår van il fgr^ ka læt kom il ijæ’n {yesty)
de kan gribe tommerne, Kr. Almuel. V.
149.397, 274.715; de slor il i æ halm
(Lindk.) tænder let og hurtig; hoq il
(Vens.) slå ild med fyrstål, bruges også
om at frembringe ild ved svovlstik; de
smak il i héq9 (sts.) fig. han blev plud-
selig vred, billedet lånt fra at smelte
beg; ,fålk mint, illet wa sat åpo mæ
villi", Jyd. 1.4.2; æ eal skempar int(y\h.)
om gamle kærestefolk; de ær eti^n spøq,
nær dær gor il i gam9l hus (vestj.) o:
når gamle bliver forelskede; „nær dær
ær ild i æ uwnstræ (ovnrage), ær æ
møngs pus liså guwe som den ren kjæld"
el. „løber di liså snar te æ møngs pus,
som te æ kjæld", fig. om forelskede;
hwæfn dæ leqa mæ il, ka læt hræn sæ
(Låsby); hwæm dær æ nærast tve ihn
O: ilden er ikke at spøge med; „som *« hræ^jar sæ føst (Vens.); ihn lownar ene
hqj rijdr ahbéjst, hlyw9r 9 som dé ica
kldr il i niåtiki å héjsti" , Grb. 138. % om
morild ; æ do kotmn får å lån il ? (vest-
lesv.); sku do hærom o hint i|? (vestj.)
siges om en, der i stor travlhed kommer
ind ad ddren for straks at gå igen, man
Jante" sædvanlig ild i en træsko, jfr.
Kr. Almueliv V. 136.370; når man ved
middagsbordet siger: de æ fåh så warm
nu9 (sts.); — ild kaldes i æ ven tyret
,stafyr«, Sgr. XII. 5, ,roe% Sgr. XII. 7,
jfr. Svensén, Emå s. 28, „rovn* el. „rat-
terej", Kr. VII. 378. 380, „firregon",
J. K. Ævent. s. 156; „vrå", Sgr. V.
200; „det hellige isgnat", Sgr. VII. 108;
„ro", Gr. GI. d. M. III. 47; — bjærget
skiller sig ad og det er, som de rider
i ild til midt på hestens sider, Kr. V.
som dæm grød ær! kan swares spøgende :6<> \ SI] inde i ilden ligger et forbrændt
di hår ås9 van o æ il sin sijnda (D.), \
slot, deri en drage, Gr. GI. d. M. II. 29;
.... væt å æ ial sifit sonda (Åbenrå) ; ørnen flyver med Esben gennem ilden,
ær el ær ur, ær ask æ kol, æ grør æ i
Gr. Æv. II. 32; en uudslukkelig ild, Kr.
i’-æjan, æ køqs fåræ’jan (besvangret) ,
Æv. 12; pigen rager med bare arme i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
