Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ilddrage—ildebrand 13
fremmede el. det giver blæst, J. K. 396.
1^84. 85, Thiele, Overtro nr. 576, jfr.Liebr.
Volks. 328. 131 (Norge), Warend I. 294
flg. ; Magyar T. s. LXV : varsles ufred i
hus; sladdrer den i kakkelovnen, kom-
mer der et sladderagtigt besøg, Thiele
Overtro nr. 577, Sgr. VIII. 224. 931-33,
jfr. Wolf, Beitrage 1.235.420; falder ilden
sammen på skorstenen, kommer der snart
fremmede, J. K, 396. 1289, blusser den
ud-ragede ild op, er der en hemmelig
brud, Sgr. IV. 123.305; se endnu Slrackerj.
II. 66. .339 med mange henvisn.; ild tæn-
des på htije, Valborg og St. Hans nat
(s. d.), se væk-, våge-; jfr. Warend 1. 153.
1 60 ; — gåde om ilden : va æ stærksr som
jærn å stihl ? (Agterup v. Læk) ; se end-
videre gryde, tid; tand. — 2) ildebrand;
i stuv il (Vens.); dær ær il løs (Agger);
jfr. haj stak il åpå hukst (Vens). — 3)
:
sygdom, sagtens miltbrand; om efteråret
kan kypni fo ihn (Randers) de dør da
i mængde; der kan falde ild over svin,
Kr. VI. 204. 282, Thiele Overtro nr. 259,
jfr. ildsyge. — Jfr. Aasen eld, isl. eldr,
SV. eld, jfr. Sv. Landsm. I. 7, ordet eld
belyst af de svenska landsmålen; blus,
brænde, forbrånd, fyr, gloende, glød, ilde-
brand, kok, kors, lygtemand, lys; fnat-,
gade-, helvedes-, hvege-, kul-, lue-, lyn-,
made-, maj-, mor-, nat-, skorstens-, snot-,
spån-, træde-, væk-, våge-.
ilddrage, no. — kan man kaste en
kniv over en ildkugle, der egentlig er en
flyvende drage, en ilddrage, kan man få
halvdelen af den skat, den ruger over;
idet den kommer til vinduet om natten
og siger: ,kom ud og del!" så skal
svares: ,læg min part og tag din!" Kr.
IV. 366. 206.
1. ilde, uo.
il -9r ile ile (Vens.);
il -9r -t ilt (Agger);
il -9 -9t -9t (Elsted s.);
il -9r -9d -9d (Thy; vestj.);
eA -9 -9 -9 (Sundev.) —
lyre i bagerovnen med lyng el. ris: «| i
i æ åtpn el. il æ åwn (vestj.), dog også
uni at varme ovnen med tørv (Skast);
wi ihr nie løri, jenh9ncs hælar hiiyplspon
(Vens.), ej med tørv; „hon ka jé ene
døj, in de hlywdr ile ^jdr hær", Grb.
154. 38; om heksen: hun kan ikke dø,
forend der kommer ild under hendes
seng; di ihr te dæn fjæ lat i æ huws
(Agger) o: de fyrer vældigt; il (^i9r jéj
(Vens.), il omr jæn (vestj., Agger) giire
en Hvet tungt, pine og plage en, drive
en frem med magt, anklage; „il ene ^jdr
ar, do ku nemt sil hrej ej", Grb. 230. 20;
jfr. Aasen, isl. elda.
2. ilde, to. bio. 4(alm.) — rgsm. ; — 1)
to.; han hår æn il uwdsijin, o: ser dår-
lig ud; de war ek så il æn histåri (Ag-
ger). — 2) bio. ænt9n de gor il Jueh
wal; æ ær il tjænt mæ 9r; il tapa’s (Ag-
ger); de si9 så il ui, ldwt9 så il (Søvind
s.); a fåstgr 9t il nåk (vestj.); han ku
il håq æ howr (Agger) vanskelig nå bordet
med hagen ; de war il, do jik dærhæn
(Vens.); han so il te mæ; il t9pas, tdfræj
(vestj.); de vår il (Bradr.); å, hu sær
il niar de! (vestj.); brmdraw9n tcar il
nåk så gu9 å ta æn bre skor mæ (Lild
s.) armdragene var knap nok så gode at
tage et bredt skår med; ordspil mellem
ild og ilde, Kr. Molbohist. 60. 190; jfr.
Aasen sv. illa, isl. illr; ildt, ond.
ildebrand, no. ihhrån æn -hråh
(D., vestj.); ihhrån æn (Agger); iUhroJ i
best. -hråii flt. -hroj (Vens.); ildhrån æn
hest. -9n (Støvr.); ihhrgn æn (S. Hald);
ihhrån el. -hrgn æn (Søvind s.); ealhran
æn (Sundv.) — 1) = rgsm.; dæ kom9
trej slaw falk te ihhrgn, nåwd få å rer,
nån-9 få å si te’, å nåw9 få å stel, Sgr.
II. 58. 305 (Lisbj. Terp); ,giv dig tilfreds,
lille mor, der er ingen skade sket!"
sagde manden i Holme til sin kone, da
hun klagede over, at deres hus var
brændt; folk plejer at sige: man bliver
ikke fattig af ildebrand, Kr. VI 329. 121,
jfr. Fb. Bondeliv s. 1 93 ; under byens brand
kommer manden og siger : „ har jeg for-
målt og forvejet nogen, så lad, gud, mit
hus brænde også!" Kr. Sagn II. 310. 249,
jfr. Thiele I. 148. 167; konen stikker ild
på sit hus, for at kunne advare folk mod
at gå over brøstfældig bro, Kr. Sagn II.
311. 254; manden beder: „gud fri mæ
fra ildebråend og tyvehåend og nisser
og varulve og spøgelser" ! Kr. Almueliv
III. 123.435; ved Helligtrekongersaften at
I
udråbe de tre hellige kongers navne fries
man fra ildebrand, se Kr. Alniueliv IV.
150. 412-13 (Fyn), Thiele Overtro nr. 119,
Gr. GI. d. M. 111. 165; se husløg, stork; en
trold kalder folkene op ved ildebrand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
