Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 ild
dromme om ild betyder penge, Thiele
Overtro nr. 197; ilden farer ud af halsen
på dragen og hans hunde, Kr. Æv. 378;
spiagelse-hunden har ojne røde som ild,
Kr. IH. 193; ild står hesten ud af næsen,
Kr. IV. 1 10. 150; spøgelset overspytter med
gloende (s. d.) ild, Kr. VIII. 230. .397 ; ilden
hører djævelen, helvede og fred-
løse sjæle til, jfr. Grimm Myth.^- 868,
Sagen nr. 282. 174, Z. f. M. I. 190,
Rafn Oldn. S. III. 177, fort. om Thorst.
Skelk. ; — ild værger mod trolddom
og spøgeri; dværge er rædde for ild,
Kr. IV. 27, VI. 12. 1(5; ligeså nisser, under-
jordiske, bjærgfolk, Kr. Sagn I. 22. 95,
29. 128. 45. 195, II. 86. 174; når der ikke
længere var kristenblod el. ild på gården,
skulde den omstyrtes af en lindorm (s.
d.), Kr. VIII. 63. 121; ild af ni slags træ
frier fra forgorelse, Thiele Overtro nr. 247;
ild helbreder udslæt, forjager fanden sts. nr.
476.773, især virksom, når ilden slåsved
sten og stål, Kr.Almuel.V.l 97.491, Sagn
II. 369. 115, jfr. Hofberg s. 164, Wigstr.
I. 100, II. 85. 86. 90. 220; kirkegangs-
kone går over gløder (s. d.) ud af sit hus
første gang til kirke, Kr.Almuel. IV. 86. 237
;
der kastes ild efter heksen, som går ud
af doren, Kr. IV. 398. 558, IX. 70. 750, Gr.
Gl.d.M.IlI. 158.24, jfr. Hagemann s. 107,
Faye s. 69 anm., Renvall s. 34, Grimm
Myth.^ 1056; i bryggerkarret, at øllet ikke
skal blive forhekset, Kr. VI. 291.381; brand
svinges i doren for at få lykke til brænde-
vinsbrænding, J. K. 396. 88 ; ild føres gen-
nem nyt toj, inden det bruges, Kr. IV. 384.
408-9, IX.51.559(a]m.), jfr. Renvall s. 31,
glød ; der kastes ild i vand efter besværgel-
ser, Thiele Overtro s. 156; over sprængte
heste (Gjern h.); Valborg nat over krea-
turer, Kr. Anholt 114. 294; et nyt kreatur
fik tre gange kastet ild over sig, over
hoved, ryg, lænd; tre gange kastedes
der ild gennem en maske på fisker-
garnet, J. Saml. 2 I. 48. 49 ; er en brønd
forhekset, kastes ild af ni slags træ i den,
sts. s. 58 (Vens.); natild helbredes ved
at en person med at sjældent navn slår
tre gange ild over den syge, Sgr. X. 1 76
(Vens.), Kr. IV. 383.407, VI. 281.284,
VIII. 324. 551-52, jfr. Nyrop Navnets Magt
s. 202 ; kan hestene på grund af spøgeri
ej trække vognen, skal man gå tre gange
avet om vognen og slå ild mellem hestene,
tage vognkjæppen op ved den hojre side
og slå ild ned i hullet, Sgr. II. 200. 785
(Støvring); koldfeber helbredes ved at
svinge en træsko med ild tre torsdage
over den syges hoved, Anders. PI. V. s.
237 (Fyn); der lægges ild i en træsko
under heksens seng, når hun ikke kan
dø, Kr. IV. 200. 279, VIII. 274. 462, J. K.
418.95, Grb.154.38, Gr.Gl.d.M.II.104.72,
10 245. 407, jfr. Wigstr. I. 117, Wårend I.
378, se glød; jfr. Arnås. 1.224, ild vær-
ner mod gengangere; Krauss Hexensagen
19 a mod hekse; Amer. Folkl. 1. 185 mod
trolddom (Irokeser); Tylor Anfånge II.
195 flg., beskytter mod onde ånder (Au-
stralien), jfr. Hardwick Traditions s. 141
;
man skal gå tre gange med gløder om
skifting (s.d.), Kr. Sagn 1. 312.41 el. kaste
den i ilden for at slippe den; heksen
2otilkaldes el. straffes, dræbes, el.
et mske drages uimodståelig ved at sætte
noget på ilden af deres person el. noget,
som de har rørt ved og koge (s. d.) det,
se J. Saml. IV. 135. 139, Sgr. II. 63, 121.
561, XI. 206. 570; heksen brændes ved
at komme gloende strygebolt i den for-
heksede smorkærne, J. K. 210. 182, el. ved
at kaste en gloende hestesko med 5 el.
7 huller og gjort af egstål i mælken, Kr.VI.
30 354.7, J.K. 210.183; el. pinde glødede kors-
vis, J. K. 21 1 . 185; el. ved at kaste en potte
med fløde i den gloende ovn, J. K. 21 1.186;
el. ved at brænde halmen af hendes seng,
J. K. 105. 276; el. ved at ilde ovn for lå-
sede dore, Kr. IX.70.751 ; el. ved at brænde
issebenet af den forheksede ko, Kr. An-
holt 57 ned. ;
jfr. Haukenæs VI. 226, Sande
I. 54, Wigstr. i. 141, Strackerj. I. 97. 104 a.
308. 324. 358. 238 Hg., 11. 183, Wolf N. S.
40 371, Krauss Hexensagen 44 a, Urquell II.
142, 111.293 jfr. 31 8, W.Gregor s. 38. 191,
Henderson 186. 219, Folkl. Journ. III. 378,
V. 195, VI. 189, Vil. 279, Yeats F. Tales
s. 160, Mélus. I. 399, III. 195, IV. 317.
319, Magyar T. s. LXVI, Amer. Folkl. IV.
1 26-7. 256, Andree Parall. 11.16, Tylor Ur-
geschichte 166 ; man skal kaste s al t (s. d.)
i ild, når gryde koger over med mælk,
at køerne ej skal lide skade, Sgr. VII.
w 44. 141 ; Kr. IX. 1 6. 145, jfr. Wigstr. 1. 1 26
;
ild, som ej vil brænde, tændes i fandens
navn, Kr. Almuel. V. 188 ned.; — ilden
varsler: buldrer ilden i kakkeloven el.
falder ud af den, kommer der snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
