- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
15

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ildklove—ildsår 15
-a«(Vens.); ilklæm æn -ar(Støvr., Elsted s.)
— ildtang; tyk å fijad som æn ilklæm, iron.
lim. (Andst); han sedør te hæst som æn
ilklæm o æ såw (vestj.); første gang kvæget
om foråret drives på græs, drives det over
ildklemmen, som lægges i doren (D.) glds.,
se kniv; en i — på bordet varsler splid
i huset, Kr. IX. 57. 631; i ævent. går ild-
klemmen bestandig i stykker, Kr.Æv. 316,
el. falder omkuld, Efterslæt s. 28, se under
ild : dække ild s. 20. 2 ; — gåde : vh du,
hivæm de ku skræw te si nawal? — svar:
en ildklemme (Søvind s.), jfr. Sgr. VI.
62. 579, ordspil mellem navle og nagle.
ildklove, no. ilklåyp æn -ar (D.)
ildlang; se klove.
ildkugle, no. ilkul æn -kiihr (D.)
= rgsm. ; se ilddrage.
ildløs, no. illøs æn (D., Søvind s.)
— 1) ildebrand, se forbrand, ild. — 2)
;
spøgende navn til en by af lader ude
på tørvemosen, J. M. 111, o: uden ild.
Udmærke, no. barnet kan hverken
få i— el. modermærke, når moderen
lader såmeget som en fingerspids usyet
af sommen forneden i hendes særk, Kr.
VI. 254. 21.
ildnagle, no. ilnawl æn -9r (D.,
vestj-, Rkb., Ikast). Fra Holstebro (No-
egnen) er opgivet formen: ihrnawhr flt. i
om smærtelige neglerødder; i D. betyder
ordet dødt kød i et sår; sign. Liebr.
Gerv. 170. 1109; jfr. andenegl, -næb 2.
ildne, uo. jydepotterne „ildnes", som
indledning til brændingen, ved at de i
en skorsten el. et særligt torrehus på en
rist anbringes over en svag ild, hvorefter
de brændes i en grav, Nyrop Dsk.Pottem.
s. 13, Sehesl. Jydepott. s. 11, se grindle,
ildpyt.
ildorm, no. ilworm i (Vens.) St.
Hansorm.
ildpande, no. ilpoj æn best. -påjan
flt. -påjar (Vens.) fyrfad ;
„knap kam der
en bet» muws å løb ruj9n omkreri il-
p^pn" , Grb. 152. 10; ka do leq no glødr
(ipå ilpåjdn ? (Vens.) afb. se Fb. Bonde-
liv s. 376.
ildpind, no. ilpe’h (Thy, Lonb.) —
uvntræ, en lang stang at rage i ovnilden i
med.
ildpyt, no. ilpøt æn -pøtdr (Lindk.
) — ildgrav til at brænde potter i;
I
lå den flade jord lægges lyngtørv med
lyngsiden opad på en cirkelflade af 6 —
7
alens tværmål, ovenpå lægges gryderne
med mundingen nedad, de mindre gryder
inden i de slorre, dog ikke mere end
tre. Efterhånden som gryderne lægges,
dækkes de med lyngtørv, når alt er dæk-
ket, stikkes ild i tørvene, efterhånden
som gryderne kommer tilsyne, dækkes
de atter med tørv, ialt 3 gange, hvortil
bruges en fork; tilsidst dækkes gryderne
med aske, for at afkøles langsomt; bræn-
dingen må foregå i stille vejr; jfr. Sehe-
sted, Jydepott. s. 11, Kr. Almuel. V. 15.
ild-rage, no. ilrqq æn best. -dn flt.
-ar (Vens.) rågen, hvormed ild og emmer
rages ud af ovn, kaldes vel alm. blot:
rage.
ildrød, to. ilrø (D., alm.) — rgsm.;
mods. kålstvdt; itsnd^s rø (Vens.).
ildskovl, no. ilskåwl æn -skåwl (Thy,
D.) ; ilskowl æn (Støvr., Elsted s.) ; edskåwl
(Sundv.) — 1) :- rgsm., skovl til at tage
ild med. — 2) bakke til al tage feje-
skarn på, fejespån (D.).
ildsped, no. jærnslangen, som sme-
den rører op i ilden med (Røgen s.);
skal efter endt arbejde sættes ind i bæl-
gens tud og sandskeen lægges overkors
på den, se smed.
ildsted, no. ilste æn (vestj., sj.);
ilstej et -stéj9 (Søvind s.); ilstéj et best.
-stejdt (Randers, Elsted s. ; Sams) ; ilstæ e
best. -sted flt. -ste9r (Vens.) — arnen på
skorstenen (s. d.) ; ilsted i di gamdl fratmsdi’
kaUs ås9 ånste9 (Vens.).
ildsten, no. ilstipn flt. (D.) stenene
i den ovn, hvori mursten brændes, der
har ligget ud til den stærkeste varme
i trækrenderne; hårdt brændte sten.
ildstue, no. køkken (Sams), Mb.;
se ilders.
ildsyge, no. ilsyqan æn (Lindum,
Norl. h.) miltbrand, sygdommen kendes
på mørke pletter under huden på lår
og bove af kreaturer, se Kr. Almueliv I.
79.286-91.294; se ild 3, samt under ild:
drage ild, s. 10. 16; ildsår.
ildsår, no. ilspr (D.) = „ildsårelse",
J. Saml.^- 1. 55 (Vens.), fås af barnet, når
moderen under svangerskabet har trådt
over ovnlojel (D.); når moderen er gået
over ild (Vens.); sygdommen viser sig
ved udslæt og hudløshed, især mellem
benene: barnet lægges så ind i en tønde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free