- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
16

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 ildsårelse—imellem
el. en kærne, når ovnen ildes, og em-
merne rages ud over barnet, jfr. J. K.
365. 16; barnet skal tre gange avet flys
over og under ild, sånart solen er gået
i jorden, med hovedet foran, stiltiende,
Kr. IV. 267. .m5; vejes over ild (Vens.);
jfr. en retssag, Rilje Folkebl. 17. Jan.
1883; sign. Warend 11.433, nyfødt barn
vies ved ild, Liebr. Gervas. 221. 32.
ildsårelse , no. ilsgr9ls (Vens.) = lo
ildsår (s. d.).
ildt, bio. i udtr. a blow så ilt (vestj.)
o: jeg fik ondt; sagtens en itk.’s form
af ilde (s. d.).
ildtang, no. iltai^ æn (Stavr.); il-
tåti æn -dr (Fjolde) — rgsm.; se ild-
klemme, -klove.
ildtvand, no. iltwan (Mds. h.) kal-
des også glusnwan, hjatwan, monwan,
kommer op i munden ved halsbrynde, 20
sure opstød.
ildvarsel, no. ilwasdl æn (vestj.)
ild, som varsler om ildebrand, se Kr. VI.
224. 304., jfr. forbrand.
»
ildvogn, no. = rgsm.; en ildvogn
kommer kørende hver nat kl. 12 tre
gange rundt om Sortehoj (Plovstr., Malt
h.), Sgr. III. 38. 66.
ildvorn, to. ilworn el., itwåra (Hmr.,
vestj.) om dyr og mskr, hidsig, arrig, 30
ondskabsfuld; „han blow ilworrn" el. „il-
worre", Blich. Bindst.
ildæg, no. ilek æn (Vens.) æggen
på leen, inden den er sleben, når den
kommer fra essen.
1. ile, uo.
il il il il (Andst);
il il il il (vestj.)
= rgsm.; skynde sig; jfr. htsk. eilen,
holl. ijlen.
2. ile, uo.
il -or -ad -ad (Heil. h.);
yl (Randers egn);
ijl ijhr ijlt ijlt (Vens., Thy);
il ihr iht iht (vestj.; Mors) —
1) om vejret: det er stille og lummert
mod torden el. regn, solen stikker; de
ijh såda’nt ida; de ijhr te ræn (Vens.);
de ihr får æn hæjar gel (Sall.), også:
æ suwal ihr (Thy) ;
jfr. Aasen ela, trække so
op til iling; æl. — 2) de ihr (Holms-
lands kl.) blæser jævnt frisk, jfr. bramme,
iler; se sv. ila, blæse hårdt el. køligt,
Rietz.
iler, no. ihr æn (Holmsl. kl.) rask
blæst; vi fæk æn ihr å æ sydå’wst.
ilhede, no. ilhijdd een (vestj.) lum-
merhede.
iligegodt, bio. ili’jyut (Aggei) alligevel.
iligemåde, bio. iliqmnåda (D.) —
rgsm., fremmedord; „tvalkomdu hjémf’
— „tak ilrqmo!" (Vens., glds.), nu dog
alm. i liq9 mådd.
iligeside, bio. æ. stow ili’jsij el.
oli’jsij niw ham (Agger) jævnsides med,
side om side med.
iling, no. ihri æn -9r (D., vestj.;
Søvind s., Agersk.); ijUti i best. -i (Vens.)
— 1) lummerhedt vejr; de ær i gruliq
ijhri tvi hor ida’ (Vens.) stærk solvarme
mell. regn og torden. — 2) vindpust, der
på et enkelt sted kruser en blank hav-
flade (Søvind s.). — 3) byge af regn el.
hagl (D., vestj., Sønderj.); jfr. Aasen,
eling; se 2. ile, æl; mol, skure; flyve-.
ilingvejr, no. ihrioær (Agerskov)
bygevejr.
ilival, ilivvel, bio. se alligevel.
ilke, uo. elk -dr -9t (D.), nf. elk
(Mds. h.) — 1) elk sæj in o (D.) —
vælte sig ind på; elk el. elc sæ ej (Vens.).
— 2) være udholdende i arbejde el. be-
gæring; han „elker ved", så kan man
ikke blive ham kvit (Mds. h.). — 3) Mb.
gnide, skure noget på overfladen så
stærkt, at det er til skade. — Jfr. Rietz
ilka, langsomt røre, gynge, arbejde;
1. egle.
ilkevorn, to, elktcon (Plougstr
drillesyg; jfr. krellet.
illing, no. se ælling.
ilter, to. ilt9r(Ve}v.,\).); iltdr (Agger;
Elsted); i^c9/- (Vens.) == rgsm.; haj ho spnt
9 ilc9 sej (Vens.) et hæftigt sind; „ilc9 sej
jé sec9 wej", Grb. 230. 21, iltert sind gcir
sigtet vindt o: giir, at man ikke træffer,
wej for rimets skyld istedetfor we^c.
iltervorn, to. ilterwårn (Agger) —
ilter.
iltog, no. iltåq æn -tåq9r (vestj.);
ijltoq é best. -9 fit. -toq (Vens.) — rgsm.,
nyt ord.
ilyvvel, bio. se alligevel.
iløs, to. se idløs.
ilovler, bio. se alligevel.
im, steo. se I pers. steo.
imellem, fho. bio. bindeo. imæ’l
(D. , vestj., Agger); imé’l (Søvind s.);

etz.
I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free