Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 indviks—ingen
= rgsm.; hq.j e blbivdn pjivek9lt i saqdn;
de e så ejwekdlt, de mé ka hbld ene fej
HO relihjce ic 9.
indviks, to. se indenvægs.
indvold, no. inwol æn (Søvind s.)
;
ejwol æn -dv (Vens.) ; inwol flt. (D.) ; invol
flt. (Agersk.); mvol et (Bradr.) = rgsm.;
ejtvohn slébt kdv ham, de so lit uk (Vens.)
;
også kan høres: dær æ gum inwol i ce
kuw9n{D.) o: kærnen er melrig, se indel, i"
indmad.
indvortes, to. bio. ejtcortds (Vens.)
= rgsm.; hon er e — syq^, hår d ene gåt
e —, lijdr å hi e — sygdom.
indvælte, uo. ejwætc -»r -9 -9 (Vens.)
vælte sig ind; haj ejivælc9r se åpå bl
dem, haj kom9 te’.
indvælter, no. ejwælc9r i (Vens.)
kæleord til et lille barn, der hænger sig
Inge, no. Eri9 (D.) — 1) mands-
navn; deraf: Eri9S9n, Inges son; jfr. Ingi,
Nielsen Personnavne, isl. nrsk Yngvi, ght.
Ingo. — 2) kvindenavn, i en sangleg:
fru Inge, Gr. GI. d. M. I. 31.33, Sgr. II.
229, Skytts h. s. 73.
Ingeborg, no. Ey9bår9 (D.) alm.
kvindenavn; derom rimet:
kreydl sæJ9r eri9l,
klyn i kår9 sæJ9r Eiphåra (D.);
el. fæm feri9r, de sbr Erp,
å æn klyn i kår9,
de si9r Eti9bår9 (vestslesv.)
;
el. stro i æ kleri, de si9r Et},
Synsr- å Ndrbår9,
de si9r Eri9bår9! Fb. Fr. H. s. lOG;
gldsk. Ingiburgh, isl. Ingebjorg, ght. Ingo-
berga, se Nielsen Personnavne s. 50, norsk
Ingeborg, se Aasen Navnebog s. 24 ;
,Inge,
i moderen for at få die; hmis e de /"år 20 måske høvding el. stamfader, dog meget
i bet9 ejicælc9r, dæ konidr?
indværk, no. ejwerk e best. -9 (Vens.)
indvendig mekanisme; der er e gåt e —
i d\i klåk; de ka ivæ de sam, få nær
ejwérk9 é skit, så h der ene no å jør.
indædt, bio. i tim. han ær så inæt
gal o mæ (vestj.) om et mske, som har
bidt sig fast i sin vrede.
-ine, alm. afledningsendelse, hvorved
dunkelt; -bjorg, hjælp eller beskyttelse
Aasen anf, st. s. 62; om rigtigt?
ingefær, no. erisfær de (D., Agger);
eti9far9 de (Vens.) = rodstokken af zin-
giber officinale L, ;
jfr. htsk. ingwer; koql
øl å e’^9far9, mé sok9r i, de é så gåt få
kul (Vens.), deraf: eti9far9øl (Vens.)
med tilsætning af i —
.
ingen, steo. eti9n fk. ett. flt., et Æ
m
kvindenavne dannes af mandsnavne, f. 3o(D., vestj.. Heil. h.); ejja« it. Søvind s.
eks. Hansine, Nielsine, Sorine, Thomasine
osv. ;
jfr. Aasens Navnebog s. 95 —90;
se Sine.
influenza, no. en forkølelsessygdom,
æ flusyq9n{T).); hcsL fiyu>sy(idom9n (Vens.)
;
ce floræ’ns9 (Askov) ;
flywjæns (Århusegn),
jfr. „jomfru Jensen", navnet for samme
sygdom i København.
-ing. — 1) afledningsendelse, som
og sagtens flere steder i Østj. -I, hvad
der ikke er betegnet, da jeg fra begyn-
delsen var usikker m. h. t. lyden (Elbo
h.. Vor, Hadsh.); e>^a« it (Randers egn);
Kristensen opgiver et: Mds. h. til skellet
mellem Langå og Grensten, ligeså øst
f. Guden å i Sal, Trust, Gjern, Fårvang,
Tvilum, Vole, Linå, Mollerup; it i Tov-
strup og østligere sogne, samt i Ry, Vor
betegner egn, landskab, by, hvorfra en ^o Ladegård, Veslbirk, Underup, se Kr. IX.
person kommer; Sundeved: Awnbøhri
flt. -9 (Avnbøl); Brofl9ri (Brobøl, udt.
Brof9l), Nøft9ri (Nybøl, udt. Nøf9l), Tom-
bøldti (Tombøl), og mange flere, bruges
vistnok mest i flt.; B rad er up: Nibhridr
flt. (Nibøl); Tømr9ri9r (Yønåev)\ Sær9ti9r
(Sæd udt. Sær), se Lyngby Sj. Sprogl.
s. 75, jfr. Birsted, Samsing, -bo. — 2)
særdeles alm. afledningsendelse for no..
163; eti9H ejt (Mors, Thy, Lild s.); eri9n,
et (stødt, i), ent (Agger); ej9n el. g« el.
en el. ijn, hak. huk. ett. flt.; itk. ene
(Vrensted, Stenum s.) el. inc (Børglum,
Furreby, Vens.); itk. ed (S. Lyng, N.
Hald h.); æd (Uldum); itk. æjt, ænt,
ænt9s el. ænd9s (Mols, Grenå, jfr. Kr.
Sagn I. 402. 12), -n- for -n- ?; ent (Vo-
rupøre); itk. ent (S. Sams); itk. e (Mds. h..
f. eks. doring, forkøling, indbinding, mild- 80 vest f. Randers) ; eti9n — ei el. f’al (Sunde-
ing, minding, munding osv. ;
går i Samsø-
målet over til -i, se hjemning, hvælving,
kylling, rympling. Samsing ;
jfr. isl. -ingr
;
eng. htsk. -ing, se Kok s. 198; -inger.
ved) ; eii9n el. im — int — it it9ns, med
eftertr. e9t, vist -i (Ang.) ; emri el. em — int
(Valsb., Bradr.); em — il eX. ihk {siøåi. i,
V.Vedsted, Sem; Agersk.) ; itk. int (Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
