Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 ingenhånde—ingen ting
endda ikke; de tcæ a oh inir ej slet
efic (Vens.); „han ku jo it snak ræt,
næj vesl eke de", Kr. IX. 233 (Udby
Nedre, Gjerlev h.); a mo wal ml sæt
mi kåra, Kr. IX. 1 70 (Vorupøre) ; hon ha
hod)-, de wci æntds <jål å fclles mæ e liq-
låm, no wa hon ænt hari lætiar, Kr, IX.
242. 81 (Lyngby, S. Herred, Mols); a wol
ent gor 3 (S. Sams); næi, a gid mæ
pinsdø æd, Sgr. X. 225. 528 (Uldum ?) ; dæ io
skul ed vær il i højdn, Kr. IX. 215 (Lin-
dum) ; næj, de vest di ed, Kr. IX 259. 100
(Kvorning, S. Lyng h.); han tur ed sjæl
go in ijæ’n, sts. 260. 101 (Glenstrup, N.
Hald h.); dø ku han ed, sis. nr. 102
(Handest, N. Hald h.) ; han sjjor ætd, om
Påwl e hå sit hans kåw, Kr. IX. 218. 55;
ce do e båti (Ålum v. Randers) ; de ve a"
(sts.) det véd jeg ikke; ek hæpr il,
å ii (Sem) heller ikke, også ikke; de^^
vel æ iidk (V. Vedsted, Hvidding), jfr.
itte ikke (Sælland); æ ka no ihns kom
astæ’j mæ de dær tysk^ (Ang.) ; hæ do
ent el. end^s hø9 de? (Åbenrå); di hai
jå jatvnt ii fæjt niojl, e^dn a’ dæm, J. M.
53; ordet sammentrækkes med fore-
gående småord, der endes på en vokal;
,a ha’ntj lugi opp", jeg havde ikke lugen
oppe ; „ do raa’ntj røhb mæ, ma’ntj sej e "
,
du må ikke røbe mig , ikke sige det ; so
„do sku’ntj ha bløvven sløv", du skulde
ikke være bleven klog; „de Hh a’ntj",
„det led jeg ikke, To Nov. 24. 32; do
mane ta så mø æ gåri (Vens.) du må
ikke tage så meget ad gangen; tvet done
jentdri onc? afvisende svar; de wel ane
o: a ene; mene o: me (man) ene; kane
o: ka ene; kunc o: ku ene; hane o: hqj
ene; tvine o: v/i ene; derimod: haj fåstw
ene no p a; a er einc sownd, å de é do*<>
nåk icæhr o: ene hæhr (Vens.); de
ska’jt wær got; wi mo no’jt trow; de ku
a’j(. lij å sij; da’jt, da ikke; så ka tvi’jt,
vi ikke; pas9r di’jt dpo (Lild s.); a kat,
jeg kan ikke; de ver at, det véd jeg
ikke; wa dut i æ høj? (vestj.) var du
ikke i byen; de æ slæt få gåt, det er
slet ikke for godt: a kat fq dt, jeg kan
ikke få det; de vel at, det vil jeg ikke;
de vel do dat dert vil du da ikke; de viHo
dit, det vilde de ikke; do skut gyjsr dt,
du skulde ikke gore det; ve dot mæ mæ?
vil du ikke med mig; æ komar hæjt
igæ’n (Branderup) o : heller ikke ; ene nm
(Vens.); encnoteti el. -nøtsti el. -nøtdn,
udtr. de h’ é hetd kon e — (sts.) o: noge
der ikke er værd at agte; et nøj (Hell.h.,’
Års h., Løgstør); et nåwdt (D.); ii nåtvdr
(Sem) O: intet; et uddu el. un (D., veslj.)
it om (Elste) ; hans kåw håd e un jit howa
(Ålum) o: kun; jfr. ikkun, ikke heller
for ordets oprindelse og formernes ui
vikling redcgor Lyngby, U. Bl. I. 58, ve
henvisning til oldeng. ænig, oldfr. énic
plattysk iennich, eng. any — nogen; ol
nord. engi, gi. dansk ænigh — ingen, s
også Sj. Sprogl. s. 53; isl. itk. elki, ekki
enti, se Fritzn.^- under einngi; jfr. også
gldsk. æncti, københavnsk enid for inte
og ikke; iidk er vel en dobbelt nægtels
= itte ikke.
ingenhånde, bio. emhan (Agersk.’
de ær e— å snak om o: ubetydeligt
ingen nød imorgen, no. glds. dans
(Djursland); S2)el dæn: wi skal eridn
ha imå’r (Agger).
ingensinde, bio. ef^dnsin (vestj.)
rgsm.
ingensteder, bio. eridnstæjdr (Lin
knud, D.); etianste (vestj.); éridnstejd (Sø
vind s.); ejstdr el. estdr el. ejstdns (Vens.)
= rgsm.; de hor ejstdr hjem, de haj
stor å sedr o: det er meningsløst; hqj^
er olstdr frå å hor ejstdr hjem (Vens
o: han er hjemløs; når der siges o
noget, at det er ingensteder, kan svares:
„eridnstæjdr’’ de ær i æ huns ræw (Vejle)
el. i æ huns rom (Andst); forblommet
udtr. er: han er præst ved Ingensted
kirke; de er fra Ingensteds gårde, Kr.
IX. 117. 2t)6. 67; røverpigen kalder sig
Maren Innestei {emstæj), Fisch. s. 40, for
at lede forfølgere på vildspor, se ingen,
selv; i Ang. synes ordet at kunne betyde
„ingen ting"; Hag. anf. under ting: han
dowdr e^dnstæj te’ o : han duer ingen-
ting til.
ingen tal, se atten.
ingentider, bio. ei^dntir el. -iijr (Ag<
ger) ingensinde.
ingen ting, no. etpn teri (D., vestj.)
— 1) = rgsm.; haj for en kron få
daw, de e jo ejdn tey^; der er ejdn te(i i
tvæj (Vens.) ; hwa a fæk, de skal a sæj
dæ, a fæk æn fjqrpart a e^dnteri ! (Andst)
O: slet intet; hvad er ingen ting? derpå
kan svares: æn fæddrløs huwds uddn
skawt , el. æn hlajløs knyw uddn hoivt
i
a
I
ns
1
É
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
