Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-inger—isben 29
(vestj.). — 2) i tim. : eti9n tey^ æ gåt å
kom i oipn (Tåning); e^a« teri fd fijr
skéhff, de æ gåt for øwn, nær di skår
tjf (Lild s.); em teri, de æ hæst i æ ipn
(Valsb.), se Fl). Fr. H. s. 82, jfr. Kr. Al-
niueliv V. 84. ^28, betyder ordet zinkille,
der bruges som lægemiddel for ojen-
betændejser; dette kaldtes i ældre tid på
ur. af sin hvide farve på latin: nix (sne),
der blev omgjort til tysk: nichts, lat.
niliilum album, ældre dansk litt. : witten
nix, se Nyrop, V. Skud s. 1 10, jfr. dog An-
dersen, Volksetym.3- s. 1G6, Weig. Wb.,
hvor det tyske nichts udledes afonychitis.
1. -inger, afledningsendelse, der be-
tyder egn, landskab, hvorfra en person
kommer. Alssridr æn (D.; Sundeved),
Fordridr æn (D., Malt h.) mand fra Før;
„ Skalsinger ", Kr. VI. 327. 112, mand fra
Skals; IVarmeii^r æn (Ribe), mand frai
Varming v. Ribe; se -ing.
2. Inger, no. Ey9r (D.) alm. kvinde-
navn; navnerim:
Eridr Wat,
hun sål hin man få apn al lat;
hun kåwt ham ijæ’n får æn ntmo mol,
æn skæful kpl, æn knap^nol
o æ liif^l (pibe fuld) tobak,
Sgr. VIII. 204.835;
Erpr mé he fem fjætd ferier,
hon ka spel åpå he pmcsj de ka kleridv
(Vens.)
;
jfr. gldsk. Ingirith, O. Nielsen Person-
navne.
Ingvar, no. Erivart (J) .) ; Øri9r {Yens.,
Lild s.), mandsnavn; jfr. gldsk. Ingwar,
se Nielsen, Personnavne; Inge.
inklusive, fho. hi9b inkhisitmi (Tå-
ning) i): det altsammen; jfr. fr. inclusif,
lat. includere, indeslutte.
inne, to. se ingen.
ino, bio. se endnu.
inspektor, no. inspdktø’r æn -ar
(D., vestj.); inspdtø’r (Agger) = rgsm.
;
jfr. lat. inspicere, have tilsyn med; land-.
instrument, no. ejstrmné’nc é best.
-9 (Vens.); instrami’nt (Elsted); instro-
mæ’nt æn -ar (vestj.) = rgsm.; fions é
de får é ejstruménc! (Vens.), om noget
ukendt; jfr. lat. instrumentum.
int, to. se egen.
inte, bio. se ikke; intet .se ingen.
interessent, no. enig, i fællesskab;
di totc er olta så ejtrøsé’nta o: enige;
di er ejtrasé’nta om å cyb de støc jor,
o: køber det i fællesskab; no. ejtrasenc-
skab e (Vens.).
iparål, udrbso. se parål.
ir, steo. se I, pers. steo.
ir, no. er de (S. Sams); ir (Agger)
— rust på messing og kobber ;
jfr. Aasen
isl. eir itk. ; sv. erg; lat. ærugo, kobberrust.
irisk, no. irisk æn -ar (Vens.);
irask æn -ar (D., Thy, Sall., Hads h.);
iåask æn -ar (Andst h.) — fugl, fringilla
cannabina; spøgende kan siges om en
ung pige : såan æn irask ! spottende om
en ældre pige el. enke: sekan æn gamal
irask! (D.); iriskeq é (Vens.); jfr. mnt.
ertseken, Sch.Liibb., hvorunder pjt. former
anføres: artsche, iritsch, irdisk; grå-.
irm, steo. se 5. I, pers. steo.
irre, uo. se erre, ærre; op-.
irret, to. erat (Andst); ira (Agger);
era (S. Sams) = rgsm. ; æ grød ær e —,
smager af jærngryden.
is, bindeo., se 4. i, bindeo. s. 3. 40.
is, no. is de (D., vestj. alm.. Søvind
s.); ijs de best. ijsad (Lild s.; Agger);
ijs el. ics best -i, som massenavn best.
-t (Vens.); ijs best. -/ (S. Sams); ias de
(M. Slesv.) = rgsm.; skri o is (Andst h.),
skri is (Søvind s.), glide på is; bios apo
ijs (Lild s.); ijsad brékas i stuar klaqar
å komar i drdwt (sts.) ; no ka icsi bær
åpå dami; no er icst så tykt, de ka hær;
do ma ene go uk åpå icsi el. icst (Vens.),
ordet synes at være i overgang til itk.;
bien is (Mors) = blindskred (s. d.) ;
falsk
is (D.) is, som vandet er svundet bort
fra; han hår såniana pæ^, te fajan kan
et slæb dem po æn skræf is (Mors) ud-
tryk for stor rigdom, se isdam; der
hugges hul på is for i spøg at drukne
tigger el. i alvor taterkvinde, Kr. Alm.
V. 213. 532-33, 234. 597, se gammel
s. 419.48; gåde: sig mig, hvor er vel
den bredeste bro? — isen, den er vel
den bredeste bro, Sgr, V. 50. 7.8, jfr.
DgF. I. 240.31, Sv. Landsm. II; Varend,
gåtor nr. 65; Z. f. M. III. 353. loi. 103 med
henvisn.; jfr. Aasen, is; isl. iss hak.;
htsk. eis itk. ; mnt. is, Sch. Liibb. ; eng.
ice; grund-, katte-, senner-, sjap-, skrog-,
spejl-, spy-.
isangel, no. isarial æn -aylar (Rkb.)
= isflage; jfr. Langel.
isben, no. isbipn æn (vestj.) os pu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
