Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 isbjorn—i-slæt
bis; jfr. mnt. isbén, eig. ischben, se
Grimm Wb. und. eisbein, Scii. Liibb.
isbjorn, no. ishjoru æn (Søvind s.);
ijsbjén i best. -i flt. -hjdn (Vens.) = rgsm.
;
se hvidbjorn.
isblomme, no. [ishlom æn] (Ham-
melev, N. Slesv.) en art stenurt, sedurn
acre L., .1. T. liiO; nok også en art me-
sembryanlhemuni med cylindriske, isglin-
sende blade (V. Vedsted) ; se vild isblomst.
isblomst, no. ishlomst æn (Eisled s.)
polteplante med tykke, kødfulde blade;
navnet bruges nok om afarter af sedum
telepliiimi o. a.
isbåd, no. ijsbuwsd æn (Agger) = rgsm.
isbårre, no. ijihåty æn -r (D.) ==
isflage, se barre, isskode.
isdam , no. isdam æn (vestj.) til-
frossen dam ; om æ næt kam æ gorhu
å to ham å æ særi å hor ham ur æpo’
æn isdam væjsisn æ. ggr, Kr. IX. 205
(Jebjærg, Sall.), jfr. Kr.VI. 48. 04; se fandon
s. 2G5. 40.
isdrift, no. ijsdrøirt æn (Agger) =
rgsm.
ise, uo.
ijs -9r -t i/iist (Agger);
is -9r ist isf (Andst);
is -9 -dt -9t (Søvind s.) —
hugge isen op, f. eks. ved en mølle el.
for at skib kan komme i havn.
isejer, bio. se isønder.
isen, uo. se hise, isne.
isenbenssalve , no. ungvent. ner-
vinum (Hjorring).
isende, to. se isne.
isenfarve, no. is9nfar9 de (D., Malt,
alm.) farve, hvormed kakelovnen blankes,
i stykker; grafit; jfr, htsk. eisenfarbe;
stokkesmorelse.
isenkræmmer, no. ijs9nkrém9r i
best. -/ flt. -9r (Vens.) = rgsm.
iset(?), to. is9 (Ang.) sprækket, revnet,
om afbarket (ege)-træ, som er torret i
luften; måske kan smiignes gisten (s. d.).
isflage, no. ijsflgq æn best. -9n flt. -ar
(Vens.) ; isf-åq æn -dr el. -flaq9r (Andst)
;
flt. -flåqf^r (S. Hald); ijsflåq æn -flaq9r
(Agger); isflak æn -9. (Sundeved) — løs,
drivende isstykke; se barre, kave, klage,
skode, skodse, skolie.
isflod, no. isfp æn (D.) en storm-
flod, der ved vintertide vælter ismasser
ind over landet.
isgarn, no. ijsgpn é best. -f (Vens.),
best. -(jpn9/, (Elsted) — engelsk uldgarn.
isier, bindeo. se endsige,
isinde, bio. isi’n (D., vestj.); isej
(Vens.) = rgsm.; se sind.
ising, no. is9ii i best. -i flt. -9r
(Vens.) — en art fladfisk, sletten (S.
Himmerl.); se sandtide.
iskave, no. iskaw æn -9r (Slet,
ioHorn h.. Vejr.) = isflage.
iskjælder, no. iskeh æn (Søvind s.)
;
ijseæhr æn best. -9n (Vens.) — rgsm.
isklage, no. ijsklaq æn best. -9n flt.
-9r (Vens.); ijsklåq æn .-klaq9r (Agger;
Mors, Thy) — isflage; min fæ.d9r ær s,
kol såyn di sod i æn ijsklaq (Lild s.
hans fæ69r æ så kål såm ijsklaq9r (Agger
is-kold, to. iskgt (vestj., Søvind s
ijskol (Vens.) — rgsm.; kold som is.
i-skred, bio. iskræ’j el, iskræ’jt (vestj
— i skred; han ær i —, i gang, ved
komme; fo æ. uw9n iskræ’j, i gang.
i-skud, no. isko itk. best. isko
(Sams) skødsel til ovn.
is-kul, no. (Råbjerg s. ved Skagen)
et vidnesbyrd om hævninger og udbrud
findes på hele Norges og Jyllands vest-
kyst, ni. stykker på indtil en fods gen-
nemsnit af en lava el. pimpsten med
30 regelmæssige, store, runde blærerum. Pa-
stor Jacobsen i Råbjerg har meddelt mig,
at han næslen altid kunde finde stykker
I
deraf på stranden, og at denne lava tid
i
ligere under navn af „iskul’ blev hente
af smedde og anvendt til at glatte derei
arbejde. Deichmann-Branth, Geol. Fhf
i det nordl. Jyll. Tidsskr. f.’pop. Fremst.
af Naturvdsk. 1881, 5. h. Findes alm.
på kysten ved D., men uden særligt navn,
40 og nok lige til Frankrigs kyster.
is-lag, no. islaw æn (D., Søvind s.)
= rgsm.
Island, no. Ijslaj (Vens.) i visen
:
de agted dem til Iseland, Kr. I. 17.5; din
kjære.st, hun sidder i Iseland s. 39. 2;
bjærgfolket flytter til Island for at undgå
kristendommen, Kr. VIII. 37 ; se Norre-.
Islandsktroje , no. ijslanstroj æn
-9r (Agger); ijslqjsk tréj æn (Vens.) —
&o strikket troje fra Island til udvendig brug,
ej om de hjemmelavede.
i-slæt, no. islæt de (D., vestj.. Vejr.,
Thy); itk. (Vens.) best. -3; islht (Søvind
s.) ; islæt (Agger) : isbr (N. Sall.) : isleq
hl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
