Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 ister—i-s
(D.); i sth få’ ham; i stéføt få, sjæld.
/ stej få (Søvind s.); do Ica kom i ste’
få rnæ’ o: go i mi’ ste; i ste’ fuwør; æ
ya ham pæri o læt ham klæJ9r, mæn æ
hå ah så tnoj såm æn tak ftiwdr 9r,
i de’ ste skælt han mæ uwd (Agger).
ister, no. ist9r de (Agersk., alm.);
itk. best. istard (Vens.); istd de (Søvind
s.) — 1) = rgsm.; fedtlag omkring ind-
volde på svin; den ene af flommerne
afskæres uden at afsmeltes, saltes, rulles
som rullepølse og sammenbindes, røges;
en sådan kaldes også ister, og når der
laves kål, bliver der skåret en skive af,
som koges ud i kålen, der kom kun lidt
kød i, så spistes kålen med smorrebrød
til (glds. vestj.), se isterlev; i en remse:
istar i ol, fjæt i kgl , smor i gamdl
krttwss (Vens.) ;
jfr. flomme, flykke ;
pluk-.
— 2) materie i ojnene (Tby), se morgen-;
jfr. Aasen istra; isl. fstra huk.; loppe-.
isterbånd ,
no. istdhån et (Bradr.
;
Fjolde, Agersk.); istdrhoh æn -sr (D.) —
medisterpølse; se kat; jfr. bånd 5; fris.
isterbiend, Oulz. GI. ; istle.
isterbåndpølse, no. medisterpølse,
i et rim: „Kjesten Donses hun sad ved
det Hjerndrup lej mæ isterbondpølls å
rowle,"Kr. IX. 137.371.
isterdyr, no, istadyr e (Vens.) =
isterhoved (s. d.).
isterflække, no, istarflæk fit, (vestj.)
= flomme, se flykke.
istergrever, no. istdrgrowdr flt. (vestj.,
Agersk.) fedtegrever, kød- og fedtrester,
som bliver tilbage, når fedtet er ud-
smeltet.
isterhinde, no. istdhen (Sundv.);
istdhin æn (Søvmd s.) — hinden omkring
flommon.
isterhoved, no. istdrhiiwdå æn (vestj.,
Mors; Vejr.); istørhø é (Vens.) — kreatur,
hvori der er ister: svin, gæs, hunde; det
er ondt varsel, når man nylig har bosat
sig, at miste et i —,
Kr. IX. 17. 149, jfr,
talghoved.
isterlev, no. istdrløiv æn (vestj,) et
sammenrullet stykke ister (s. d.); en
skæmtehistorie derom se Kr, Molbohist.
s. 52 ;
jfr. istle.
istermave, no. istomaw æn (Davbj.)
æ hemd ser ud som æn i —, når den er
overstrøet med små, hvide skyer; jfr.
agerhøne.
isterrad, no, istarraj æn best, -rajm
(Randers, Udby, S, Hald h,, Himmerl.);
istra el. istarra æn (S. Sams, glds.);
„istræk", Bing, Læsø s. 179, — stue-
længe, våningshus; ordets sidste del er
klar nok; er „ister" besl, med isæt-
hus, J. Saml. 2- I. 30, der synes opstillet
i modsætn, til åshus, men også må be-
tyde stuehus? er det beslægtet med
10 SV. instuga, „sluga, hvari man bor",
Rietz?
isterråling, no. istdrråhri (Astrup)
= isterrad.
istle^ no. betyder sagtens: isterlev
(s. d.), se Kr. VII. 378.
is -træsko, no. fjællestu/hper med
brodder, der bandtes på fødderne, so
Kr, Almuel, III. 84. 29.-, (Gjøl).
i-stund, bindeo. istå’n (Agger) imena
20 drek di kafd, istån de æ warm ; æ te
syq ifywr, o istån hå loi Kræn Tamsst
dætdr o tjæn; se igjen s. 6. 39.
i-stykker, bio, istø’kdr (D., vestj,)j
iste’k (DjursL); istø’k el. isté’kd (Elst€
s.) = rgsm.; se isønder.
i-stædig, to. stædig^ om heste (Søi
derjylL) Mb,
i-stå, bio. åstg’ (Vens.); istå’ (Aj
ger); istå’n (Rkb., D.) = rgsm.; æ klåi
30 CB gau’9n istå’n (vestj.); mol jik åsto’
;
malk æn kow åstg’ (Vens.) malke en ko
gold, også: kowm gor åstg’ (sis.) o: horer
op at give mælk; jfr. istand,
i-synderlig, bindeo, isq’jdh (Vensi
især,
i-synderlighed, bio. isynaMiei (S«
vind s.. Røgen) især.
isænner, bio. se isønder.
især, bio. isæ’r (D., Vens.); ish
40 (Søvind) = rgsm. ; htmr å dm isæ’r, hver
for sig; a teykdr ene åpå non isæ’r; di
e gal hu9 tow, isæ’r da ham (Vens.).
i-sætte, uo, indsætte, måske især
om præsteindsættelse; æ han i’sæt; rendr
ska han i’sætas? (Ang.),
is-økse, no. ijsyws æn -ar (Lild s.)
økse til at hugge hul på isen med.
i-sønder, bio. «sop"w9r (n. f. Århus)
;
iseJ9r (Torring, Rougsø h.) = rgsm., se
60 istykker.
i-så, bio. ond; „åj9n hok9 se, om de
er i så ej e en rerk9dor" , Grb. 230. 24,
anden bukker sig, om det end så er
ind ad en kirkedor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
