Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 jomfru Lisken—jord
— Hufå gor han et de? — Få hans
huw9 wa skorø! — Næj^ de æ lown! —
No æ do’ min, jomfroiil! (veslj.)
jomfru Liskon, no. lil iiidsuiigrende,
kælne småpiger kan siges: do æ ræt æn
jomfro LiskdH ! el. Lislc9n, hun ska dans
få pisken (Andst), el. fåsto do i^iskøn?
Sgr. I. 87. 369 (Lisbj. Terp);’ jfr. Schiilze,
Lieschen, deminutiv form af Lisbet, som
fællesnavn.
jomfru Marie, no. se Marie.
jomfru Maries sengehalm, no. Ma-
ri’jds sæydhalm de (Thy); jåtnfruMari’jas
særidhalm (Vens.) — en plante, gul snerre,
galium verum L. (Thy), smalbladet timian,
tliymus serpyllum L. (vestj.).
jomfru og trold, no. J, T. 322, en
art gøgeurt, ordiis L. (Thy) ;
jfr. fandens
hånd.
jomfruskjørt,no. J.T.294 = jomfru-
særk (Mols).
jomfruspiritus, no. solutio ammo-
niaci (P.).
jomfruspring, no. pige, som for-
følges, springer ned af Gårslev kirketårn,
se Thiele I. 99, jfr. s. 78, sign. f. eks.
Grimm S. I. 184. 142, 368.320-22.
jomfrustage, no. jåmfrustaq *(Vens.)
en lysekærte, der stod på gulvet med
en fod, lyset fæstedes hojt nok til at
folk kunde sidde og arbejde om den;
jfr. stonnismand.
jomfrustykke, no. jomfrustok æn
(D.; veslslesv.) det første stykke efter at
endeskiven er skåren af brødet. Forkl.
til navnet findes mulig i den franske
skik: aprés avoir dit le Benedicite . . .
le pére Ghåtelain, suivant un vieil el
saint usage, tra^a une croix sur un des
pains avec la pointe de son couteau et
en coupa un morceau, représentant la
part de la vierge ou la part du
pauvre, Eug. Sue, Myst. d. Paris II. c. XX.
jomfrusværm, no. jåmfruswarm
(Vens.) ;
jomfruswarm æn (D., vestj.
:
vestslesv.) — den første sværm af en
framsværm (s. d.).
jomfrusærk, no. J. T. 294,^ en art
snerle, convolvulus arvensis L. (Årh.).
jomfrutobak, no. J. T. 321, nico-
tiana rustica L., efter Blicher.
jomfruvoks, no. jomfrowåws de
(vestslesv.) voks, som jomfrusværmen
sætter.
jomp, uo. se jumpe.
jon, to. ;
joning, no. se jævn, jævning.
Jonas, no. Om J — i hvalfiskens bug
lyder gåden : ligkislen svævede, liget lå og
bævede; ligkisten åd og fik mad, liget lå
og bad (vestj.), se Sgr. VI. 23.305, 49. 44-t),
IX. 134. 406, jfr. Z. f. M. III. 10. 347. .39;
Vårmeland, Runa 1 849 nr. 1 5, 1 848 nr. 42
;
Wigstr. I. 292.67; fjærnere slår Vårend
10 nr. 119, N. Vadsbo nr. 170, Urquell IV.
80; Simroch Råthselb. s. 91; Rochholz,
Kinderl. s. 205.515; Joos, Raadzels nr.
280; Ndl. Volksk. I. 19.12; Chambers,
Pop. Rhymes s. 108; W. Gregor s. 76;
Mélus. III. 04, Folkl. I. 355. il (rabbinsk);
hvalfisken (s. d.), som slugte J— , i en
skæmtehist. Kr. Molbohist. 129. 394; lig-
nende krøniker se Tylor, Urgesch. 434
;
Amer. Folkl. IV. 13, Magyar T. s. 197.
20 316 flg. (finsk), 399; Steel, Wide Awake
Stories s. 411, jfr. Kronos, som sluger
sine horn; Grimm, K. M. nr. 5 og var.,
se kat.
Jons jæger, no. se Odins jæger.
jontj, se jo 2.
jor, no. se gjord.
jord, no. jowr e\.juwr de ttLjowrel.
juwf (vestj.); jowr æn best. -9n ([Ljowrar
el. jpr best. -an (Vens., Agger); juwr æn
iode (Thy; Logst.); jowr best. -dd (Lilds.);
jor æn de best. jån flt. jordr (Støvr. h.
;
Elsted s.; Kvorning, S. Lyng h.); juar
æn best. -9n (N. Sams), best. -9t Hunds-
lund s. ; jp9 æn de best. -røn (Søvind
s. ; Sundv.) ;
joør æn de (Bradr.) ;
jo9
(Sundv.); ;m9 (Valsb.) — 1) jordkloden;
præsten søger en sammenligning og siger
:
æ jor æ så ran, så ron . . . som et hæst-
hgi ’(N. Slesv.)," Efterslæt 223. 209. 10, jfr.
4oHaukenæs IV. 427, se hestehoved; de e,
som de’ se hør åpå jpr9n; de stost cél-
tr9rj, jgren ka her (Vens.); „olier wild a
ønsk mæ støer himmerig po jon". And.
Bars.; jån æ stuwør (Støvr. h.); spors-
målet: hvor langt er der fra jord lil
himmel, besvaret Sgr. VI. 153. 752; hvor-
længe man er om al rejse jorden rundt?
— ét dogn, om man følger med solen,
Gr. GI. d. M. 1. 1 1 2 ;
jfr. Busch, Volkshumor
50 s. 155 flg.; hvor midlen af jorden er?
J. Saml. 1. 170, se værd; jfr. Grimm K. M.
nr. 152 anm. ; om forestillingen: „den,
som slår jorden, slår sin moder", findes
her, véd jeg ikke, se Liebr. Volksk. 332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
