Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jord 45
174 a (Norge) ; Busch, Volkshumor s. 167 ;
manden kom om på den anden side af
jorden og kunde høre folk slå i bordet
hjemme, mens de spillede kort, Kr. Holmsl.
s. 20; den første, som påstod at jorden
gik rundt, Sgr. IV. 177. 538. — 2) jord-
hund; shk i’ jgr97i (Søvind s.); „joren
søk mæ!" ed, Jyd. I. 22. 2; „hqj bléw lo
te jowr9n", Grb. IG. 19 o: kastet omkuld
i slagsmål ; han jik på jån (Støvr. h.) ; lo
me skal hol se we jonn mh de jen ej
(Vens.); hlyw ve æ jpr, læ æ jgr hål
dæj! (Lindk.) kan siges til dem, som
har store tanker om sig selv; di skref
hæn æ jowr (Lild s.) de skred hen ad
jorden; hon wa så grusdh næ we jowran,
da hou hdjonc å go (Vens.) o: hun var
så lille; hdgøn o bår jowr (vestj.) be-
gynde på bar bund; go nipr owd jowr!
gå ned, fra bordet f. eks., på gulvet; (Ze2o
fal ow9 jowr, det faldt på gulvet; han
tccd knap, hwa æn han wel ha teef jowr,
kan siges om den overstadig lystige; han
tced knap, huddn han wel go po æ jowr,
om den overmodige, vigtige (Agger); de
é de tcæsf9 as9n, dé ka go åpå jpr9n;
go, stp, leq åpå jgr9n; de falc no brøj
åpå jgr9n o : på gulvet ; a bløw, som a
skul ha sok9n Uq nir i jgr9n, foh jej te
jor (Vens.) o: til graven. — 3) jordlod, 3o
mark; æ jowr æ gråw guw9, de æ. gåt
jowr (vestj.); et hus mæ jg9 (Søvind s.)
ilk.; et stumr stek9 jgr (Støvr. h.); dær
æ guw9 jordr (sts.); „retiJijæ øW9r ø
jotvr9r", Grb. 20. 4; jgr^n hå lis9 gåt
ow å hwil sæ, som mamn hå9, Sgr. II.
2G. 193 (Lisbj. Terp) ; at jorden har ligeså
godt af at hvile som et mske, er vist
en alm. forestilling, se Kr. Ordspr. s. 1 30
;
dæn man9 jowr (S. Sams) o : den store 4o
jordlod, se stads; nu9 fg et jur9 (jord)
nåk en di fo æ mon ful, Sgr. II. 124. 594
(Fly); de é no waq jgr, dér é te déj
gor; de é no tør, wu, tåy, læt, moh,
s^J9, ljér9, mu9r9 (morret) jgr; e huks
mé jgr; løw å jgr9n (Vens.) o : af jord-
brug; jordlod, som tilhører trolden, dyr-
kes ikke, Kr. Sagn I. 170. G23; jorden
skal mod verdens ende udstykkes i kål-
haver og beklædes med hvidt (o : mergel) so
om sommeren, Kr. Sagn II. 344.397-98.
— 4) muld (s. d.) ; ivi skal ha jgr cyr
i mø^i (Vens.); såsnår vi for æ katø’fl9r
HWdu jor (D.) ; de gow ejt néj te jowr9d
wa styw (Lild s.); læt jg9 (Søvind s.);
leq jowr o jowr, så grow9r dær kowr
(vestj.) = dæn jæn slås jgr gø9r dæn
amn (D.) ; kast jgr o æn dø (D.) ; kdst
jg9r g (Søvind s.); go y’ jowr (Agger,
alm.) af sorg el. skam; alle døde vil
hvile i indviet jord, sjælen får ej ro for
(alm.); jfr. Wårend I. 474. 477, II. 426,
Haukenæs IV. 345; se kirkegård, muld.
— 5) i æventyr og sagn; han satte
danske dronning levende i jord, Kr. I.
309. 30; han hørt’ de to horn under
jorden skrig’, Kr. 249. 4; se levende;
skæmtesagn om præsten, som skulde
kaste jord på den døde, Kr. IV. 164, IX.
252, Sgr. I. 217.1207, X. 232.549, XI.
51.80{1?., Gr. Æv. III. 97. 99; gengangeren
må bryde jorden under rindende vand
for at komme forbi, Kr. VIII. 255, Sgr.
IX.77 ; farer underjorden, Kr.VlII.242.42i,
Sgr. I. 55; præsten løber over, gengan-
geren under jorden, J. K. 54. 9; den hof-
færdige pige synker i jorden, Sgr. IV.
22G.6; jord, givet af bjærgfolk, er penge,
Kr. Sagn I. 352; flyve gennem jorden,
Gr. Æv. II. 32; bjærgkonen taber jord af
sit forklæde, Kr. VIII. 71. 134, det bliver
til en række banker; gåde: hvor finder
døde mand sin glæde? — i jorden, Sgr.
V. 50. 7; hvad er federe end fedt? Sgr.
VI. 24. 316, svar: jorden, se Sgr. XI.
80. 132, jfr. Haukenæs II. 187, Varend
nr. 64, Vadsbo nr. 167, Z. f. M. III.
354. 103 (svensk); Schleicher, Litt. March.
197, jfr. Zingerle, Sitten s. 272.22, se
3. fed ; sværge (s. d.) falsk med jord fra
sin egen lod i støvlerne, Kr, VIII. 204. 343,
Fisch. s. 22, Tliiele II. 126, Sgr. 1. 135.451,
jfr. Wigstr, I. 159; i Harboøre kaster de
ej jord, men sand på døde. Efterslæt
s. 70. 36; frygt for at alt skal komme af
jorden, skæmtehislorie, Efterslæt s. 71.41;
bjærgmand og bonde deler høsten efter
hvad der vokser over el. under jorden,
Kr. Sagn I. 451 flg., se rod; ved ilde-
brand kan man tage jord op foran sin
fod og kaste i ilden, Thiele Overtro nr. 142,
jfr. Krauss, Volksgl. s. 15; bonden lægger
en håndfuld jord på såsæk og sædeløv,
Thiele Overtro nr. 302-3; alt hvad der
sås i næ, vokser under jord, alt i ny
over jord, Thiele Overtro nr. 296 ; kyl-
lingen må først have rørt ved jorden,
inden de drejes 1 såld for at fries for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
