Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jævnagtig—jævning 65
’rmj9r hyfe ftotn råir (vestj.); fpr I fir
skip^r å æ traw? — ja, sijsn éw9r æn
jawn (Mors). — 6) bio., nys; han vår
hær jawnt, geTi jawnt tor a æ ådr (Ang.)
;
han æ liq jawn kom9n (vestj.); han wå
hærjawn får æn lih kgm sin (vestslesv.)
;
de e jamit spqjdn, hret9 é hoiclt jawnt
(Vens.). — 7) jævn, efter gennemsnits-
boskaffenhed ;
jawn gåt kuw9n, jawn
guw9- de æ jawn hen; n æ. jawn ganidl,
stuw9r mæ ham; æ kuw9n æ jawn mg;
jawn slet, jævnt slidt ; de æ jawn rod9n
0U’9r de hij9l9 (vestj.); jawn guw9, stram,
stuw9r (Agger). — 8) sagte; di snak9
SU jatcn (S. Sams) de taler så sagte. —
9) netop ; wår 9t Sor9n ? — ja, liq jawn
(Andst); a træn jawn te 2)æi2; a’l jawn
et hæj ham om 9t (vestj.) ; de kam jawnt
te ti (Ang.) o: netop i rette tid; dær æ
jawn æn hal snaps, jawn fæm, jawn
nåk (Agersk.); de ver æ il så jawn (sts.)
det véd jeg ikke så lige; hans stamnawn
ra jawnt it Vywhålm (Ang.) o : var just
ikke V —.
— 10) jævnlig; han kom9r
jawn te 9n; vi fæk jawn te 9n æn dram;
a kom9r dær jawn hæn el. jawn væk
(vestj.) stadig; også: vi hruqdr 9t et te
jawns (Vejr., Thy) o: i almindelighed;
jawnt (Fjolde) stadig. — Jfr. Aasen jamn
;
isl. jafn; htsk. eben, eng. even; effen;
ijævne; u-, værge-.
jævnagtig, to. jawnah (Agger) jævn-
lig, han kom9r jawnai9 hærhæ’n.
jævndogn, no. ve jawn down (D.)
;
jawn down (Agger) ;
jæwndøqn (Søvind s.)
— rgsm.; ved forårsjævndogn siges: „no
æ nat å daw liq wi, no ska skiv å plow
uc å skri^ (Sams); fig. no hå do jawn
døwn! (Agger) til den, som har brugt
alt op, han ejede.
1. jævne, no. jawn (Vind s.) en ulve-
fodsart (lycopodium), bruges til at farve
rødt i ; efter J. T. 1 38 lycopodium com-
planatum L. & chamæcyparissus Br., se
jævning 5.
2. jævne, uo.
jawn -9r jawn jawn (D.), ft. tf. -9t
(vestj.), ft. jawnt tf. jawnt (Vens.),
ft. tf. jawnt (Agger);
jæwn -9 -9t nu alm.,
jm -9 -9t glds. (Søvind s.) —
1) = rgsm.; gore jævn; jæivn ve’j; jæwn
^réjnsgréwt9 (Søvind s.) tilkaste dræns-
nfter; jawn (/roe/a?- (Vens.) jævne gamle
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
tørvegrave; ,,no æ de jawnf^ så han,
æ man, hans nij9s wår aw (vestj.) vittig-
hed. — 2) jævne, afgcire en sag; wi
jami9r 9v imæ’l wås (Agger); vi jawn
9t ve wås sjæl, vi skal hå 9t jawh mæ’
hwæraé9r (D.) o: afgjort; spøgende kan
siges ved et slagsmål : di jawn9r 9t i de
gum mæ æ now9r i æ hum (vestj.);
jawn åpå no, o: undskylde, mægle; de
iojen ska jawn åpå de om, o: veje op
I
imod det andet ; de é jéj, dé lær ol tei}
I
jawn sæ sjal (Vens.) o : han er en uor-
dentlig person; jawn hæn po noj (Agger)
tage brodden af noget.
jævngod, to. jawnguw9 (D.), j
—
med en anden; = rgsm.
jævnfærdig, to. jawnfær9 (Valsb.)
— 1) langsom til sit arbejde : æ pik æ
goi nåk, mæn hon ær åt9 j
—, altfor
20 langsom. — 2) jawnfar9 (Vens.) jævn i
sin færd.
jævn handel, no. jawn el. jawn-
hajd (Vens.) middelvejen; hvad der er
tilmåde, hverken forlidt el. formeget; de
æ gåt te jawn haJ9l (Mors) o: man kan
hjælpe sig dermed, te jawn el. jawns
ha%9l (Agger), sgn te jawnhaJ9l (Vens.)
O: i al tarvelighed; se handel.
jævn hen, bio. ligefrem, helt; de
30 ær æn jawnhæn semp9l man (Lindk.),
det er en helt simpel mand; id sipr
ham jawn hæn (Agger) o : jævnlig.
jævning, no. jawn9ri æn (D., vestj.)
;
hak. best. -i (Vens.); jæwn9ti æn (Søvind
s.) ;
jomii (Gjern h.) — 1) dw9r æn jaw-
n9ti (D., Andst) i gennemsnit; dw9r æn
j— fgr vi fir skip å æ traw (D.). —
2) om hvad der er af middelstorrelse
;
di æ jawn9ti9r (vestj.) om fisk, kreaturer
40 af samme storrelse; æn jami9ris kow,
hæst, ggr (vestj.) o: af middelstorrelse;
de e sgnt så jawn9ris, jawn9tis stur (Vens.)
;
æn jawnstis stmr stmi (Lild s.) en jævnt
stor sten; æn jawn9ris jæn (Agger) en,
som er passelig. — 3) jdmti æn (Tå-
ning) møde af bylaget ved kyndelmisse
til at jævne og afgore alle småudgifter
ved byens sager, gadestævne, grande;
J. Saml. VI. 261 „ græsjævning " ; vi ska
hf) ha 9n jami9fi gør å 9t (vestslesv.) o: vi
skal have sagen jævnet, en afgorelse. —
4) tilsætning af mel for at gore mad
jævn, alm.; kom jawn9Ji åpå ^pZ(Vens.);
de gor i jéj jawn9ti få’ ham (Vens.) o:
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
