Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kalv 79
IV. 356. 101, ligeså Mors; andre overtro-
iske skikke se Thiele Overtro nr.267flg.;
en levekalv skal have én [ni] gang af
moderens mælk, og hver gang den har
drukket, skal man give den et slag på
ryggen og sige: drik bedre næste gang!
Sgr. IV. 62. 1-26 (N. Snede), jfr. Wårend
II. XLII, andre råd er, at den skal drikke
nogle dråber af sit eget blod el. æde
den afskårne spids af sit eget øre , se
Sgr. U. 29.219, IV. 53.45.46.55 (Fyn), VII.
45.151; — når kalven nævnes, siges: su
ka’l (D.); sæ ka’l! el. sojt ka’l! el, kom
^•a/.’ (Sundv.); den ene kalv siger: akaet
lø-ø-øw ! den anden svarer : a hlywar hejdl
ø! Kr. VI. 302. 378; bornehistorien:
dæ war jæn gåti æn man, dæ håd tow
kal; no hår a fåto’l de hal, så hlow di
te stud, å så æ dæn histå’ri ud (Mors)
;
findes i mangfoldige varianter , f. eks.
:
i mqi icii ^p dpå hans huks å plø. Da
hqj kam te ^j, da wil kuski tcej, da
haj kam åpå met9n, da faj haj én groma
stu cijst, ejsn i de stu cijst war én beta
cijst; ej9n i de heta cijst war é stu skripi,
ej9n i de stu skrijn war é het9 skrijn,
ej9n i de betø skrijn war i stur ask,
ej9n i dé stur ask war i betd ask; ej9n
i dé bet9 ask war i påri, ej9n i déj påfi
war én stu kåbaskæhri, ejan i déj kåba-
skæhri war i kal, å haj so: „bow!’^ (Vens.),
en rædehistorie (s. d.), jfr. Gr. GI. d. M.
II. 156; spøg med bcirn: man kniber et
i)arn i øret og siger: hwa hij9r æ præst9s
kal (el. rø kow)? — så svarer barnet:
la bæj9r ve! hvorpå man griber hårdere,
til der svares: slep ør! — i sagn, over-
tro og æventyr har kalven sin plads;
pigen, som flår en kalv levende, straffes,
Kr. VIII. 322. 547 ; en levende kalv ned-
graves i porten, derover drives kvæget
Ibr at værnes mod trolddom, Kr. IV. 186;
nedgraves den første kalv, der fødes i
et hus, levende, får folkene lykke med
kvæget der, J. K. 205.1.58; kalve viser en
kirkeplads, Kr. III. 93. 127, IV. 68. 94, se
kvie, slud, tyrekalv ; kalv vogter skatte (s.
d.) (kul), Kr.VIII.64.125, Sagn 1.173.0.^1,
386. .56. 68, .jfr. Wigstr. II. 300, Grimm
MyUi.2. |[. 932; spøgelse-kalv, Kr. III.
17().23(;, 182, VI. 137.200, 145, VIII. 231,
Sgr. XI. 133, jfr. Wigstr. li. 348, Harl. &
Wilkins. Lancash. Folklore s. 156, Mhoff
1^37. 4, Ndl. Volksk. 1. 73. lO; Arne, Sla-
gelse s. 36; hovedløs k —, Kr.VIII.59. lli;
i søen går en k —, Kr. IV, 73. 106; fanden
i kalveskikkelse, Kr. IV. 236 ; nissen som
spædekalv, Kr. III. 68.88.90, IV. 55.69,
VI. 47, 62, VIII. 54. 99, Kr. Sagn II. 42. 6,
70, 117, 83 nr. 13, 161. 60, Sgr. 1, 40. 124,
IV. 175.535; jfr. Wigstr. I. 111, II. 117,
Storaker I. 36, Till. s. 16, Grimm, Irische
Elfenm. s. 8 ; bjærgmandens grå kalv, Kr.
Sagn I. 33.147; i ævent. er en rød kalv
opsadlet, Sgr. VI. 1 1 7 ; kalven slæber hele
natten afsted med bejleren, Kr. Æv. 316.1 7,
Sgr. VI, 119, jfr, 138, IX. 148, Efterslæt
s. 29, Grundtv.Æv. 11.98; jfr.Åsbj. 1.238,
Arnason II. 382. 420, Sundbl.^- 216, Mhoff
402, Grimm K. M. III. s. 330. 1 54, Gonzenb.
nr. 55 anm. ; ni kalve, opfødte med sød-
mælk og hvedebrød, skal drage skat op,
Thiele 1, 347 ; kalv opfødt på samme måde,
skal kæmpe med lindorm, Kr. Sagn II.
196 øv,, jfr, tyr; fødselen af en hvid kalv
med røde ører varsler om den sidste store
kamp, Kr. Sagn II. 338. ,355; — fo kahn
(Tåning, Søvind s.), stærk ømhed i læn-
derne, som kan følge med høslæt eller
andet arbejde, hvor man skal gå for-
overbojet, jfr. høle-; en k —, ukendelig
ved ombunden halm, blev der gjort lujer
med ved bryllupper, se Kr. Holmsl. s. 12;
skæmtehist, om manden, der var frugt-
sommelig med en tyrekalv, se Sgr. XII.
12.10, Efterslæt 209.166, M. Skrædder
s. 62. 60; jfr. Dania I. 283, II, 69, Arnås,
II, 532, Svensén Emå s. 26, Straparola
II. 334-37; gåde: law æ vår liU da loi
di mæ; law æ bloiv stusr, da bon di
mæ; law æ vår dø, da danst æ, Feilb.
Fr. H. 146. 33 (Valsbøl), Sgr. IX. 158.491,
kalv, hvis skind blev til sko, jfr. Wegener
Lieder nr. 424; se bosse-, bo-, dyne-,
guld-, harve-, heste-, jule-, kip-, kus-, ko-,
kvie-, leve-, mælke-, pus-, spejl-, streng-,
stude-, SU-, torden-, tyre-, vand-, års-. —
— 2) om forskellige ting, som findes
inden i andre: det indvendige net i en
ruse (D., vestj.), efter antallet af kalve
kaldes ruserne derefter: jæ’nkah, to’kah,
tre’kaU (vestj.), med én, to el. tre kalve;
det bagerste af et våd, som fiskene går
i, uden at kunne komme ud (Mors);
kali best. (Vens.) i store tove: det tov,
der ligger indeni og hvorom de andre
tampe er lagt; marven i hyld, kålstokke,
gulerødder (alm.); også: de kal (Vejr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
