Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 kalkværk—kalk
— 2) om personer: storsnudet, over-
modig, som bryster sig; kalku’nsk højpr
(Vens., ligeså Agger) ; i en byremse: Obbe-
kjær kalkunske haner, Sgr. I. 15.43, Kr.
IX. 132.348.
kalkværk, no. kalkværk et (Søvind
s.) = rgsm.
kallebunk, no. en leg: ,tage k— ",
Sgr. IV. 142. 40. 41, = klafonnes (s. d.).
kallebussium, no. blodludsalt, kali
borussiacum (D.).
kallepier, no. se galloppere
kalli, no. se ’2. kalv.
kallun, no. kalu’n æn (D., Støvr.);
kalu’wn æn best. kalu’wndn el. kalu’knøn
(Vens.); kald’wnøn best. (Silkeborg); ka-
lå’mi æn (Agger) — den ene af drøv-
tyggernes maver, se koUing. Af tale-
måder mærkes: a ska væn di kalun!
(Elbo h. ; Vens.) el. a ska rest den ka-
lu’wn! (Vens.) prygle dig; væj sin kalu’n
(Vens.) o: kaste op; han hær et gåt ka-
lu’9n (Vlb., M. Slesv.) et stærkt bryst;
også om heste : er tyk og fed (Bradr.) ; no
æ dær kalu’n i’ ham! (D.) mod; ræde-
historie (s.d.) om den dødes kallun, Sgr.
XI. 10. 11, Gr.Registr. nr. 87 a; selever; jfr.
htsk. kaldaunen, mnt. kaldunen, kallunen,
Sch. Liibb. ; mlat. calduna.
kalmus, no. kalmus (Vens.) = kal-
musrod.
kalmusfleg, no. kalmørfleq æn (Sem)
= kalmusrod.
kalmusrod, no. kalmdrru (Vens.);
kalmusruwdd (Thy); kalmarror (Sem)
— en plante, acorus calamus L. ; med
kalmerrod i munden kan man uskadt
gå ind til smitsomt syge, Kr. IX. 76. 811;
kahudrrowd o ælhlå,
de ka æn strø i æ lå,
så skal æ mus et gør skå,
Kr. IV. 405. G19; born samler rødderne
og spiser dem (D.), se Aus d. Kinder-
leben, Oldenb. 1851 s. 14; jfr. htsk. kal-
mus (Hojsang 4. 14), et krydret rør, gr.
kalamos, se halm.
kalosche, no. kalo’si i best. kald’si
flt. -ar (Vens., Agger) = rgsm.; jfr. fr.
galoche, overtrækssko ; mlat. gallica [so-
lea] = sandal; klodse.
kaiosere, uo. o kalosfr el. kolose’r
æn par stijui (D.); å, kalunse’r (Vens.)
= galoschere, et skomagerudtr., mindre
end at forfødde.
kalot, no. kalå’t æn (Tåning) hue
til småborn: også om kasket, ve do sijdy
do for æ kalå’t aw! a ska tæj di i æ
kalå’t (D.) O: i nakken; gal i kalå’tdn
(Agger) o : vred ;
jfr. fr. caiotte, flad hue
;
se hæsse-.
kaistik, no. se kålstikke.
kaluk, no. forekommer i et par
I
byremser, og må være et hånsord: Faw-
10 sing kalu-kker flt., Kr. IX. 127.332; Faw-
sdri kalu’ka, di sked i djæ kruka å gæma
9t te posk å æd9r 9t te djæ julawt^ns
næts, s. 131. 345 (GI. Estrup gods, S.Hald
h.); halunk?
1. kalv, no. kal æn kal (D., vestj.,
Agger, Bj. h.. Søvind s., østj.); kal i
best. kali flt. kal best. kaUn (Vens.);
kal i best. -i flt. kal best. -dn (S. Sams)
;
kal æn kal (Fanø); kal et kal (Stouby
20 ved Fredericia, Bjært, Vonsbæk, Aller,
Skrystrup, Agersk.); kal et kal (Sundev.,
Åbenrå, Bradr.) ; kah et kah (Ang., Ege-
bæk, Fjolde) — 1) = rgsm.; ungen af
ko; æ ko stær mæ æ ant, æ trir9 kal
(Agersk.); ku9n æ mæ kal (Søvind s.)
O: drægtig; et ikke sjældent forsommers
arbejde er: o swi æ kal (vestj.), man
svider hårene af dem med brændende
halmviske for at tilintetgore utoj; løk9n
zohæti9r ve ham lisdm skit ve spe kal (Sø-
vind s.); wå føløq æ håt9 (hartad) mæ
føl (dativ), å kal (S. Hald), ordspil mel-
lem kalve og kalde, se kalde 3; de ær
et såd9n o fg kal som o læv åws9n
(vestj.) tim., jfr. Kr. Almuel. II. 146; de
æ sun kal, dæ slek9r æ stap; hgn, de æ
nåw9 sen kal å dræ.j (vestslesv.); han æ
åpdræjm som kal i sti (vestslesv.) o : om-
hyggelig opdraget, forkælet ; om den meget
40 frittesyge kan siges : han el. hun ka spør
æn kal å æn gæl kow (vestj.) ; fig. bruges
ordet om en ung fyr, der ikke kan begå
sig blandt pigerne ; dær ær jæn, dær for
æn kal hærud9nfår (vesij.) o: kaster op,
så kan vittigheden fortsættes med
sige : dær æ nak spæjlskiå (s. d.) om 9H
o: den er kommen for tidlig; ved då^
lig føde kan man sulte kalven af koer
Kr. VI. 262. 90; kalven „får liv" midt
60 drægtighedsperioden, Sgr. VII. 43.l33(Fyn|
den nyfødte kalv skal svinges tre gan^
over koens lænd, mens koen endnii
ligger, og skal bæres ind i bøglen med
hovedet først, Kr. VI. 263. 100 (Vestervig),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
