Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kanalliestreg—kanedans 85
herhen hører sagtens skæo. æn kanari-
kwin (vestj.); „do æ da æn hjæ mær å
skjendsk kana’rrikvind", And. Frieri; en
erke-kanalH-kjæltringe-knægt, Kr. Almuel.
II. 58. 147 ;
jfr. fr. canaille, af lat. canis,
hund; rakker-, tosse-.
kanalliestreg, no. kana’listræqdr flt.
(D., vestj.) = rgsm. ; wer ulép9n åpå ka-
na’Ustreqsr (Vens.) ; spilopper, om drenge.
kanariefugl, no. kana’r9- e\. kanal’i-
fdwl æn -fåwl (Randers) ; hest. kana’li-
fowU (Vens.) = rgsm.; en bekendt sang-
fugl, fringilla canaria; er indført fra de
kanariske øer, hvorfra den skal være
kommen til Europa midt i 16. årh.; kon-
gen kan blive rask, når han får en k
—
til at synge for sig, Kr. Æv. s. 263..
kanariegræs, no. J. T. 238, en
plante, fuglegræs, stellaria media Sm.,
„kaldes undertiden i Thy og Sall. k — ".:
kanariekvind, no. se kanallie.
kande, no. kan æn -9r (D., vestj.,
Agger, Søvind s., Sams, Agersk., Bradr.)
;
huk. (Mols); kqj el. kg^j æn hest. kajdn flt.
kqj9r (Vens.) ; kan æn -9r (S. Hald) — 1) =
rgsm.; å, stræv sawt o swerp æ kan
(D.) O: varm kaffekanden i en fart; „gi
kanden herhit, så grauøl å jaøl wi drik-
ker". And. Begr. ; ved trolddomskonster
får pigen kanden til at gå foran sig, Kr.
VIII. 268; k —, som har tilhørt bjærg-
folk, Kr. Sagn I. 178. 646-47. — 2) tønde,
som afmærker linen med fiskernes kroge
:
„for hvert sæt kroge er der igen fast-
gjort en line, „ kandelinen " („kavde" er
trykfejl) på 20 —30 favnes længde til en
„kande", der flyder oven på vandet",
Jyll. I. 236 (vestj.). — 3) et mål for fly-
dende varer, i Norrejyll. = 2 potter, i
Sønderjyll. = 2 krus. — 4) svampdåse på
pibe (Agger), jfr. oskande. — 5) kan9r flt.
(Agger), kqJ9r (Vens.) om stive, usmurte
stovler. — Jfr. Aasen, isl. kanna huk.;
htsk. kanne; udledes af lat. canna, rør;
kanel; flæbe-, fløde-, fængte-, fætte-, halv-,
hvæse-, kaffe-, kop-i-, krus-i-, muse-,
mælke-, opskrummel-, os-, smor-, sovse-,
sølv-, the-, tjære-, tran-, trende-, øl-, å-.
kandebord, no. kanhoi- [et\ (Ager-
skov; Vor, Nim h.) en hylde el. afsats
på væggen i dornset, hvor tallerkener
sættes op; nu af brug.
kandebænk, no. kanbæijk æn (Mds.,
Mors, Thy, Holstebro) ; kqjbætik i best. -i
flt. -bætik (Vens.) — hylde, el. rik i køk-
kenet, tit med rum forneden til spande
og kedler, ovenfor fade, øverst tallerken-
rammer ;
„Jens Pis9n8 kun .
.
. høt ...de hon
ras9U haq we djæ kcøbé’qk", Grb. 227. 73;
do skul sej i æ k— (vestj.) til den dovne;
toet do ha nu9 åpå kajbæ^ki? (Vens.)
o : prygl ; ordet er ved at gå af brug ;
jfr.
SV. kannebånk, Gavall. II. 184,
kandeline, no. se kande 2.
kandemål, no. kanmgl æn (D.) et
mål, som rummer 2 potter.
kanderække, no. kanræki æn (Sø-
vind s.) et sæt hylder i køkkenet med
lister, hvortil den øverste kant af tal-
lerkener kan støtte sig.
kandeskab, no. kanskav æn (Hmr.)
skab til kander, er nu næsten af brug;
se kandebænk.
kandestang, no. udtryk fra vester-
havsfiskeriet ;
„den første „kande" (s. d.)
hives ud, og den til denne fastgjorte
„kandestang", som bærer den egentlige
krogline, har i den yderste ende påhæftet
en kampesten, som tvinger kroglinen til
havbunden", se Jyll. I. 237.
kandidat, no. kandidå’t æn -9r (D.)
;
kanidå’t æn -9r (Agger) — i senere år
i rgsm. ’s betydning; tidligere: fyr, vist-
ao nok med noget aparte udseende, dær kåm
jawn æn fin k — hær fåbi’ {D.); snurrig
person (Agger); se kannis; jfr. lat. can-
didatus, som er iført hvid klædning, em-
bedsansøger.
kandås, no. i udtr. ve do ha jæn
o æ kandå’s? (N. Slesv.) o: på skallen.
1. kane, no. kbn æn best. kån flt.
kon9r (Vens., Sams, vestj., S.Hald; Aller);
kan æn -9r (Søvind s., Nustr., Branderup,
40 Skrystr.) ; ka9n huk. -9r (Mols) = rgsm.,
slæde (s. d.); kane er finere end det alm.
slæde (Søvind s.); i ævent. hænger alle
fast ved kanen, som rører ved den, Gr.
GI. d. M. II. 201, se: holde ved;
de ær 9n gie å cyr i sle,
mæn de ka bdn å cyr i kbn (Vens.),
se 1. både, slæde; jfr. htsk. kahn, båd;
mnt. kane; Rietz kana, slæde.
2. kane, uo. kån -9r -t -t (Agger)
50 dåne, dø.
kaneagende, no. kbnaqi h (Vens.)
i udtr. dl æ løst9n i å få é kdiigqi (Vens.)
o: komme til at køre i kane.
kanedans, no. glds. dans (Thy);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
