Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 karig—karl
(D,); karetiiiaqn- i best. -inaq^n (Vens.)
= rgsm.
karig (?), no. kariq (N. Slesv.) mid-
dagsmad opvarmet i panden til den, som
har været ude; ordets form er mig
tvivlsom.
karilli, no. = kavaj, se Kr. VII. 198.
kariol, no. se karriol.
karken, to. karkin — flt. (Agger)
kræsen, jfr. hæsken.
karklud, no. korkluw i hest. kor-
klui el. -kluwi flt. -kluw best. -dii (Vens.)
;
kårklud el. kårkluwd æn -kluwd (Thy,
Mors, Agger); kårklur æn -klur (Vejr.;
Davbj.) ; karklud æn -klud (Støvr., Andst)
;
karklui æn -klui (Søvind s.) — klud til
at vaske kar : fade og tallerkener af med
;
han hlétv lisom én karklui (Søvind s.);
så slat9 som. i korklu (Vens.) o: faldt
helt sammen; frugtsommelig kone må 20
ikke torre sig om munden med en k —
,
så kommer hendes barn til at savle,
Sgr. IV. 69. 157; gåde: hvad er det, som
er mest brugeligt i gården og mindst
regnet? Sgr. IX. 95. 317, 189. 567.586.
1. karl, no. kdl i best. -i flt. kol best.
-9n (Vens.; Løgst, S.Hald, Støvring, D.,
vestj., Agger, Heil. h., Norrejysk); kåøl i
best. -i flt. kå9l (S. Sams, Mols) ; kcol æn
kql (Sønderj., Agersk. ; Åbenrå, Sundev., so
Braderup, Ang.) ; karl æn — flt. (Fjolde)
;
m. h. t. grænsen kan anføres kål (N.
Farup, Aller, Bjært); kat el. kaøl (V.Ved-
sted s., S. Farup, Sem, Arrild, Nustrup,
Skrystrup). — 1) mandsperson, tit med bi-
betydning af ugift, jfr. mand ; dræri war haj,
mqj hløw haj, mæn kpl hor haj oh wqt
(Vens.); vi må ha béj skekøt atdr æ kål
(D.); tæj kon ve, kål! a ved, I hår årk!
(Andst); æn før kål, æn swær k — (Lild -»o
s.); vi æ snar æn par kål liqdan, ant
a 9I et stæl (Andst); de ær æn ggi kql
i ham (Sem) ; i Angel også om gifte ar-
bejdsfolk: vi har to karle på kosten; han
er den ældste karl i byen (Ang.), om en
gammel gift mand ; æ kql skal æn se ætdr
æ hgi, æ piqdr ætar æ ben (vestslesv.),
el. æn ska kin æ kål om æ hals, æ piqar
om æ hijdn (vestj.) o: se rent linned
som bevis på, at de holder sig smukt; so
„dejni ser ham, hons de wa får i røj
kdl brdw9 wa te", Grb. 70. 91, degnen
siger ham, hvad det var for en rød karl
brevet var til; „de wa, men kohn lo
søj9r", Grb. 148. 30, soldaterne; herre
manden solgte karlene til krigstjeneste,
Kr. VI. 86. 128, jfr. Almuel. II. 82.211;
„dé gamdl kdl", Grb. 153. 10 - „de li
hol", Grb. 192. 117, 215.48, djævelen;
mest med to. i Søvind s. : ndwi slqq kol,
æn fob kpl, nbw9 gam9l kol; — de ær et
gåt o vær jæm kål imæ’l så man9 kwin-
fålk9r (D.); do ær æn het9 omrsåt kål
lisom æ stårk (vestj.); han er en hoj
rank karl som en bikube, har lår og
ben som tobak for en skilling, el. hår
lor o hij9n som æn teriksme (vestj.), el.
æn hyw fær9 kål som æn bikuv, mplt
æt9r æn tapståti, ^^^i ^oti’pr o æn han-
fåri imæl æ skål9r9r (Andst); de ær æn
hyw, fær9 kål, han ka stp o æn ton o
håq æn ån el. æn skroptus (vestj.); karl
skal lære kvinde (s. d.) konster, når der
skal være magt deri, Kr. VI. 292. .387,
IX. 71. 755, jfr. Griram Myth.^- 1 104, Wig-
strom I. 188; er der ved forklædning
tvivl om konnet, vil karlen gribe noget,
der kastes ham i skødet, ved at slå
knæerne sammen, se kvinde; i ævent.
står to karle og rører i et kar blod,
Kr. VII. 330; at møde en karl er godt
varsel, Sgr. VIII. 222. 913, jfr. Hardwick
Traditions s. 63, se møde; æ kql ær
i djær tql som æn griv9r æn fåicl i
æ hql, Gr. GI. d. M. III. 224.405; river
karl det sidste hø el. korn op, får fårene
bukkelam, gor kvinde det, får de ålam;
lukker mand el. kone porten, sker det
samme, Kr. IX. 17. 147, 37.403-4; som
karl el. kvinde giver soen, der kommer
fra ornen, el. møder den, når den træk-
kes til ornen, får den orne- el. sogrise,
Kr. IX. 17. 154, J. K. 224. 264; jfr. Urquell
III. 346; en frossen k —, der går istykker,
da han tør op, Kr. Molbohist. 114.359;
karle og kvinder skal mod verdens ende
bære ens dragt, Kr. VIII. 385, Sagn II.
345. 399. — 2) om en person el. noget,
som har mandens kraft el. sundhed ; som
kan gore karls arbejde; dp 9r æn døqt9
kål, mæn de wå di mumr et (vestj.),
vittighed; han ær æn braw kål, kål få
si hat, et kål får å ku tæj 9t o : magter
ikke (vestj.); de er i kpl te tæm9n (Vens.)
O; han magter sit arbejde; han §ow sæ
te å moj kål (Mors) gjorde sig for modig
;
han wå hijd kål (vestj.) el. han bUw så
kål omr 9d (Lild s.) stor på det, jub-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
