Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl 93
lende glad; de wå kål te’ dce (Lild s.),
iron. : det var noget, som kunde magte
dig o: det var godt til dig; han æ kål
få klø el. de æ k- f- k- (S. Hald) spot-
tende, han kan tumle eller have fnat;
„de war kål te famn !" så hun Mæt Yrsst,
di ga himr dætar een mælmar (vestj.),
tvetydigheden ligger i, at mellemmaden
skal magte fanden, og så taler hun om
sin datter; også alene: de æ kål, de doer
ær (vestj.) o: godt, fortræffeligt; de wa
kål! bravt, skont; også: de wa nåk så
kåls (vestj.) o: gjort som karl kunde
gore det; han æ så kåls i æ mon (vestj.)
o : stortalende ; hon e kol ida’ ! (Vens.) o
:
det er strængt vejr ; æ stur kam sæ stram
kål, Efterslæt s. 241 o: studen kom sig
som en karl, blev sund og rask; spot-
tende siges: do ær æn hijdl kål i æn
fad grød (vestj.), el. æn hor kål i blød
moq (sts.), sommetider fojes til: når du
er i til armhullerne; el. æn hor kål i
krij, nær do ei^dn får ær i (S. Omme);
han æ stumr kål, hu dær ær eridn får;
kål i uu>9r o tål (vestj.); do ær
æn kal i æn far grør, mæn i æn far
væUri dråwndr do (vestslesv.) ; do 9r øn
kål, hu dær eti9n anør ær; do 9r dn
kål som Kasp9r, o han 9r 9n kål som
9n klow9n swynlgt; do ær æn hijøl kål,
nær do ka sed i æ åwn o hå 9n par
stuw9r flådbon9t træsksr stamn ud9nfår
(vestj.); do æ^’ æn døqte kal i hår å
skek, mæn di lår å hen, di du9r kon let
(vestslesv.); de ær eipn somie kål, ham;
de ær æn kål, dær æ wåq9n el. dær ved
« si sjæl o sæj el. dær ær dp i æ toj
(Lindkn.) o: noget overmodig; do ær æn
rask kål te liqføh! (vestj.) kan siges til
en, der går med store træsko; til bom
kan siges rosende: do 9r æn kål! (D.),
æn swæ kål ! (Agger) ; også om kvinder
:
de ka nåk teer, hon wa kgl (Vens.) o:
glad, vigtig; de ær æn hamsl kål (Mors)
O: som taler hojt og skænder meget;
„piq9n fåtæ’h nåk så kol te mqj å kun
om de hæ spelå’p" , Grb. 128. 48; no ggr
An wal så kål (D.) o: nok så rask, mo-
dig; — hqj bléw så kdl i hans CBJ (Vens.)
blev så lystig i sin ende o: så lystig, at
han slog bag op. — 3) tjenestekarl
(alm.), karl i mods. til dreng; han ka
kon go får æn hal kål (D.) o : er ej karle-
stærk el. voksen, kan også betyde: o
tij9n får æn hal k— (D.) tjene to steder,
.3 dage om ugen det ene, 3 dot andet;
de ær ey9n saq å væ kål, næ dæn it
ska skæ hrø (S. Hald, også Tåning) sigter
til, at forkarlen skærer brødet og skal
holde kniven istand, og kan ikke let
skære sine medtjenere tilpas; karlene fik
i ældre tider ikke pengeion, men de
skulde have en vis del korn sået i et
10 stykke af marken, hvoraf de fik afgrøden
;
henimod juletid fik de lov til at lærske
deres korn af og få det gjort i penge,
Kr. VIII. 204. a44; jfr. busvend, forsvend;
kål æ dæn, dæ ka gø kåls arbdd, el. dæ
ka go si skor o drek si dram (vestj.);
de ær æn reri kål, dær et ka bær æn
skip lus 6w9r træf byqmarkør ud9n o
skult sæj (vestj.), el. den, der vil være
k —, må kunne slå sin mand, drikke sin
2odram, bære . . . Sgr. III. 137.762; do
ær ene kol, fori do ka go din skor å
drek din dram; hqj æ før kgl, haj hor
uwr i lom9n å pijb i mui (Vens.) ; dæn,
dæ ku stå i9 æn skip å leq æn tøn rbw
9po sæ, han war æn hi9l kål (Lild s.),
jfr. kariestykke; fæst9r do æn kål får
æn skæhri, så for do o sij9, hu stuw9r
han blymr (vestj.), hvad karlen kan be-
stille, se Sgr. II. 83 ; i bornerimet hedder
sokarien: „tærsk i lo", „sov på lo", Gr.
GI. d. M. III. 190, Kr. Anholt 121.317, jfr.
Sgr. V. 150.153; „stå fast" (vestslesv.);
tjenestekarl el. dreng dræbes af nissen,
Kr. Sagn II. 72. 123, 79. 147. — 4) han
sdt æn stum kål epg 9 (Løgst.) = en svær
ed. — Jfr. Aasen, kali, kar; isl. karl hak.;
htsk. kerl, mnt. kerle, „freier nicht ritter-
biirtigen standes", Sch. Liibb. ; eng. carl,
churl; kjælhng; følfod, kvinde; arm-,
40 avls-, bedste-, bonde-, brav-, brøde-,
bukse-, bære-, dagetals-, dige-, eftermid-
dags-, fattig-, for-, forgangs-, fransk-, færge-,
før-, gammel-, grus-, gårds-, halloj-, halv-,
halvlods-, halvlpæls-, hellods-, handels-,
hav-, hovedpande-. Hul-, høle-, høst-, kjole-,
kjærne-, ko-, kongens-, kraft-, krambod-,
lade-, lim-, markeds-, mergel-, mose-, plis-,
plov-, pulsvåd-, redningsbåds-, ringe-, råds-,
sildevåds-, skov-, skriver-, slæt-, små-, som-
50 mer-, stald-, stang-, stovle-, syld-, syssel-,
tjeneste-, træsko-, tørve-, ung-, vand-,
vej-, våd-, åger-.
2.Karl, no. Karl {Aggev) mandsnavn;
Kar9l (D.jVens.) ; Karsl, men Kåls9n (Støv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
