Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
karlestårl—karmoti <)5
skip o smid een tyn råw o si røk, o de
ær æjsdn æn kålstok (D.); en karl, som
på den måde tager en td. hvede, Kr.
Almuel. II. 185. 421; bærer en td. rug
under hver arm, sts. II. 159.374; se 3. karl.
karleståri, no. kålståri æn -ar (vestj.)
en kejtet, stiv mandsperson.
karlet, to. kåb (vestj.); kob (Sø-
vind s.) — indbildsk, overmodig; han ce
så koh, få de han ve9; di ka il majtid
ham (Søvind s,); se stor-.
karlethed, no. kdbkipd (vestj.) over-
mod, indbildskhed.
karletræsko, no. koUreskor i (Vens.)
;
kåltræsku (Ry) — træsko til mandsbrug,
10’’ og derover; i handelen går deraf
15 par på én snes.
karleynde, no. kalyn (vestj.) yndest
hos karlene, siges pigerne at have, når
de får godt vejr til at torre toj efter 20
vask, se Kr. IV. 375. 323.
karlfolk, no. kålfålk (D., vestj.,
Agger); kålfålk et (Søvind s.); kolfålk
(Vens.) = rgsm. ; mest flt. til karlmenneske
(s. d.); k — o kwinfålk æ di hæst falk,
dær æ te’ (vestj.); i enkelte landskabs-
mål kan dog siges: et kålfålk (Støvr. h.,
Sønderj.); se knæ.
Karls jægere, no. flt. — himmel-
hunde, se Gr. DgF. III. 909. 121 e; navnet 30
minder om la mesgnie de Charles Quint
;
jfr. Odins jæger.
karls slæt, no. alm. mål for enge:
fir, fæm, sæjs kåls-slæt (vestj.); di tvest
(JU9 hdskidn åm, htcd mam kåls slæt di
had i æti (Lild s.); se tønde sæd.
karlssten, no. kardlstijm (D.) di-
kromsurt kali, alm. farvemiddel, kendt
også i ældre tid.
karlsvogn, no. kglswuwn hest. -m;w»40
(Vens.) ; karlstcun (Thy, Agger) ; kålsuwn
(Lild s.); karlsivowH (Vejr.); kålswomi
(Sall.); kålsvun (vestj.); kahsmian (QY?iåe-
rup); kadlsvun (Emmerlev); karlsvusn
(Elbo h. ; Valsb.) — 1) stjærnebilledet
den store bjorn; her og der forstået:
karlevognen, se drengsvogn = den lille
bjorn; jfr. Junge s. 351, eng. Charles’s
wain, Grimm Myth.2- 138. 687, Z. f. M.
11.424, MhofT 360. 484, Busch 253, so
Strackerjan II. 63. 332, Kuhn W. S. II.
87.270fig., N. S. 200, Urdsbr. VI. 95, Ur-
c{uell II. 30. 45 ; stjærnebilledets navn i
mange forskellige sprog med forestillinger.
der knytter sig til det, se Mélus. II. 30,
1.53; Odins jægers køretoj, Kr. Sagn II.
105. 15, se syvstjærne; gåde: hvad er
det for en vogn, som hverken har hjul,
bund, stang eller sæder? J. K. 250. 49.
— 2) i udtr. han ær åp å åq i el. æ
konidn i kålswuan, Sgr. XII. 78. 183 o:
har fået med sin overmand at gore; se
svoger.
karlummer lys, no. = lysepinde,
tyrripiude, udkløvede tynde pinde af mose-
træ, der bruges el. brugtes som pråser
(M. Slesv.) ;
jfr. fir-candles W. Gregor s. 5 1
;
Karlum en by i nærheden af Læk i M.
Slesv.
kar-låg, no. kårlåq æn -låq (D.)
to halvmånedannede stykker at dække et
kar med.
karm, no. karm æn (Mell. Slesv.;
D. glds. ; Søvind s.); kåarm hak. (Mols);
karm el. karm i hest. -i flt. karm (Vens.)
1) lukket vogn, karet; han løfted’ hende
i den hængende karm, Kr. 1.200.16; „hon
sti åp i karmi", Grb. 99. 68, „hoti her kuski
å spéj få karmi^, Grb. 210.47; se due-,
guld-. — 2) karm æn karm (D., vestj.,
Agger, Vens.) en ramme, som omslutter
noget: brønd, dor, vindue; „haj tow
skidn i karmi å faUr i fat" , Grb. 34. 7,
han tog skeen i vindueskarmen og falder
i fadet o : giver sig til at spise ; æn karm
winir (Agger); å, de ær æn går te æn
karm vinarsr (Branderup) kan siges spot-
tende om en lille ejendom; di leqa di
hwijlt arm i di tårn karm (Vens.) om de
dovne. — 3) en stor, firkantet kasse, lavet
af tynde stænger el. risgrene, og som
sættes ovenpå vognen, når man kørte
kort hø hjem (Ringkb. —Holstebro); se
Aasen, karm, kvarm, indfatning; dor-,
kilde-, male-, mølle-, vind-, vindues-.
karmand, no. karman hak. (Mols)
potte kræmmer.
karme, uo. køre i karet (Tønder),
Kok; karm å’p (D.); de æ gråw, som,
do karmar å’p, bakker op med anret-
ning; do karmar såmand sarml, du skra-
ber såmange sammen (D.).
karmhoppe, no. karmhåp æn -håpar
(Mds. h. ; Agersk.); de ær æn reqtiq k —
(Mds.) rigtig en smuk og god best; spø-
gende om heste, der køres i stads med
(Agersk.).
karmon, no. kårmon ed (Heil. ; Thy,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
