Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 kat
æ hat ska ha si nijcelk! (vestj.), når der
gores for megen larm; hær hjælpdr eipn
stritan, æ kat ska ha si mjælk (vcstj.);
uM i æ maw, de æ katdns 2>iatv (Malt)
;
dær æ stmcdr sår9, æ kat æ dø i Bård
(vestj.) kan spøgende siges, når born er
bedrovede; mæ lown å mæ san fæk æ
kat fjåwtdn kihriar (vestslesv.) ; væn æ
kat æ fin9st så vel æn Mes (N. Slesv.);
håd han flij9r å æ kat, så håd hanio
mimr å æ mus (vestj.), jfr. Kr. IV. 218. 306
;
i gamdl kat ladar ås9 mjélk (Vens.); ner
æ kat rywds, så go di kihridr (vestj.) ; nær
katan rywds hlywd celjrprn jor (Vens.), jfr.
Blicher 111.104; æ kat knorar int, for æn
fær mu9S, å æ piq int for hun fær hudS
(Vlb.), jfr. Sgr. Xi. 123.276 (Bj. h.); æn
ka trin æn kat sålæri o æ hal te æn
væmr æ klmr ud (vestj.); „me ka tre
kati så leri åpå hål, te haj wejd klø9n^^
te’’, Grb. 246.355; han knejser som en
kat med et ålehoved (Vens.) ; katten leger
sålænge med musen, til den slipper i
den (Rkb.); kati we nak, hwes skej, haj
ska ryw i; haj gor U9n om, lisom kati
om di war9m grø (Vens.); ål kat æ gro
i mørk (D.) ; dæn kat æ snar slaw9n
ihjæ’l , dær rætj,9r mæ æ tarm9r om æ
hals (Fredericia); dær ær oh så møj å
ta å kati å leq åpå pus (Vens.), Sgr. X. 30
107. 284, der er ikke synderligt at tage
fra katten og lægge på pus (katten) ;
„æn
ska hjælp sæ som æn ka!" så æ kæhri,
hun tar æ humr mæ hin kat (vestj.), jfr.
Sundbl.^- s. 164: hun fejede ovnen med
katlen, Pomm, Volksk. I. 103; mam ka9t
gir tynt slap (Sundev.); æn ka et ta ant
aj æ kat en æ hæh (Thy) ; di ka ek folå’^
mij9r å æ kat in æ hæh (Agger), jfr.
Arnås II. 3; han gyr ek æn kat fotræ-’d*«
(Agger) om den godmodige; de sir ene
il uk åpå i syq kat, de hans ywn ræjar
(Vens.); ,no gjo wo kat rå hassel" (Ran-
ders egn) kan siges, når der er to el. tre
lys på bordet ; han ær et så guw9, te æ kat
tår ham (vestj.) om en slet person; når
born sporger: hwa skal a gyJ9r? kan
svares: tæj i æ kat9s hal o kyJ9r, så hår
do noj o gypr {vesl].); bruges i eder og
beslægtede udtryk: katgn klø dæ- ! (øst].) ; so
kat9n ta m9, ryw mæ! (vestj.); se pine-
kat; de ska dær, kat9n får hæn, e^9n
fo tcds te! (Lild s.); ,gi katten han håd
di hæ ligfar !* And, Begr., o: pokker i
vold med disse ligbegængclser ! fy for al
katten! (vestj.); ow få kati! smertens-
udråb; fy få kati! no ska kati kom
æt9 dæ! (Vens.) du .skal ske en ulykke;
latv han fæk o siJ9, hwæm dær kåm,
så tåw æ kat ve’ ham (vestj.) o: så
for han afsted; å, de æ kat9n te sår9
å nåwr9n te Når9! Sgr. XII. 77. 156
(Mors) kan svares, når der sporges:
hvor er dog det henne? og betyder:
det er borte! kat o kwinfålk æ sæj-
lyw9 (D.), katten er sejglivet, den har
ni liv, Thiele Overtro nr. 252; jfr. Folkl.
Rec. III. 76 (Engl.), Pomm. Volksk. 1. 104;
katten kaldes Mette, mis, Mogens, mus,
pus (s.d.), ys; i borneremser: „løv om nat",
„smut i låe", Sgr. V. 150. 154; „kismus-
kej% Kr.Vll. 378, jfr. Sgr. IX. 84; „pusse-
lidt-godt", Sgr. VII. 183; „makabejer",
Gr. GL d. M. 111. 47 ; i fort. om de lojerlige
navne: „Stafær", Sgr. XII. 4 el. „Remme-
lin«, Sgr. XII. 7; „Rompe-drej", J. K. Æv.
1.156; „Rubis", Sgr. VII. 108; hund og
kat kaldes „kongepar", Sgr. V, 200; jfr.
Svensén, Emå s. 29 „Lemjuk"; hankatten
siger: „mårbro Lqws!" el. „mårbro
Lawst, æ hår så unt i mi maw !" (Agger)
;
hunkatten: „jeg er våg!" så svarer han-
katten: „jeg er meget vagere!" Kr. VI.
302. 381 ;
jfr. Ndl. Volksk. I. 180. 2; om
sommeren siger katten: Icaninjælk æ var
en wan! om vinteren derimod: de æ så
kålt i æ lå6, hwæm dær enda kanmjælk
håd (vestj.), jfr. Sgr. XI. 143.436, XII.
141. 353. 54 ; når pigen slagter og sporger
katten: hvor skal jeg begynde? svarer
den maw! for den vil have tarmene,
Sgr. VII. 231. 857, se også Pomm. Volksk.
I. 59.70; — katten bliver mager, når sva-
lerne kommer, den kan ikke tåle at æde
dem, Sgr. IV. 153. 427, VII. 66.370; for
at holde en ny kat ved huset, skal man
bære den ind i køkkenet, lade den kradse
tre gange i soden på skorstenens bagerste
væg; prøver den så at løbe bort, kan
den ikke komme længere end til mark-
skellet (Herning); el. bære den baglængs
ind ad gården og gennem doren, Kr. IX.
18. 160, J. K. 203. 147 ; andre forestillinger
Z. f. M. III. 169. *312.36, jfr. 75, Strackcr-
jan I. 105. 145; nær dæn ori kmn fløt i’
heii9r nyj hjem, skul hon hå stohn æn
kat æn ste å ta mæ’ sæ dær hæn å kast
en i hemr nyj hjem, far hon gik en spl;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
