Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kat 107
å nær (le skul nær rejtiq (/dl, akiil hon
gu hi9h huicsan igetml å hi^h tipn kåsl
kal^n en I hwær rom, far hon kam dær
sidl. Æn hon hehr een ajdn Wwdh lefl
war bså gto nåk, mæn æn stohn kat
wa de bæjst; æn kuan had stohn æn
kat mæ’ sæ fræ æn hærsgqr te hemr
ni/i hjem, så trak hon åså hieh løkøn
mæ’ sæ fræ hæiymamn (Liltl s.); når
man drager ind i et nyt lijem, skal man
tage en kat med og slippe ind ad doren
først, J. K. 202. 146, Kr. IX. 60. 674, jfr.
8undbl.2- UG, Wigstr. 1. 125. 228, Warend
N. XVIII, Grimm Myth.2- 973 anm., Myth. ^
Abergl. nr. 499, Wuttke nr. 440, W. Gre-
gor s. 124, Liebr. Volksk. 293. 358; de
ska wær got i æn ni/j huws å hagraw
æn løwdh swot kat åjdr dartrd (i laden);
dæfi skul leq apo sin røq mæ hud en i
hines, for så kun dn krat ol héqs, dæ
wil prøw å go dær en (Lild s.); ligeså
i kalvestien, når kalvene dør, J. K. 204. 152,
Kr. Sagn l.’lG4; P. Bjerge. Aarbog 11.53,
jfr. Folkl. Joiirn. II. 260, Mélus. II. 237;
fra et gammelt hjem til et nyt bor en
kat ikke flyttes med, det bringer ulykke,
Kr. VI. 265. 120; at føre en kat med ind
i et nyt hjem giver husfred, Thiele Over-
tro nr. 135; skal sidde på brudens knæ
når de unge flytter ind, Wigstr. Folkscd.
s. 49; nær æn held (et barn) hår støt
sæ, tådr di før folk å kåst9r ad 9po
kal9n, så ka dæn hct9 nåk fone’m, te de
gør ejt nnt læ^dr (Lild s. ; Vens.) ;
jfr. Kr.
Anholt s. 59 ; har man en blegn på tungen,
skal man sige tre gange: dær ær æn
blæn dpo min tåi^!" u di tow føst gåti
ska dær æn ajdn jén sej: „spøt 9n uwd!"
mæn dæn tri&i gåri ser di: „spøt 9n uwd
i wb kat9s røw!" (Lild s.); katten træk-
ker et nidderbo ud af folk, Kr. Almucl.
V. 73. 198; vil et får ikke modtage sit
lam, er der det råd at kaste en kat på
det; så kan siges om stiffader el. stif-
moder, der menes at være hårde ved
stifbornene: „en skulde kaste en kat på
dem!« Kr. IV. 359. 127, J. K. 183. 32; for-
end et nyfødt barn bliver lagt i vuggen,
skal man „svinge en kat" i den; man
tager katten ved benene, svinger den
frem og tilbage og kaster den rask ned
på barnets plads, så får onde ojne ingen
magt over det, Kr. VI. 255. 31 ; inden
man sætter bier i en ny kube, skal der
s.cttcs en kat ind i den, så går der ikke
mus i den om vinteren, Kr. VI. 267. 132,
J. K. 179. 12; jfr. Wigstr. II. 284; hjær-
tet af en kulsort kat bruges til trold-
dom, J. Saml. IV. 163. 152; andre sym-
pathiråd se Black, Folk Med. s. 151 ; den,
der er god ved katten, får godt vejr til
sit bryllup, Kr. IV. 359. 130, VI. 278. 256,
IX. 46. 507, Sgr. IV. 60. 102, VIII. 220.
10 887, jfr. Strackerj. I. 23. 4, Urdsbr. VI. 62,
Urquell I. 13.28; dæn, dær et æ giim
ve æ kat, hlyw9r et guw9 ve si man
(vestj.), se Thiele Overtro nr. 332, jfi*.
Wuttke nr. 547, Arnås. II. 555 ; at møde
(s. d.) en kat, når man går ud, varsler uheld,
Sgr. VIII. 222. 913, Thiele Overtro nr.586,
jfr. Wuttke nr. 271, Strackerj. I. 24.6,
Folkl.Journ.lV.13, Méhl.453; ser (s.d.)
j
katten én, forend man ser den, når man
20 er fastende, bliver man syg, Kr. VIII.
275.466; et lille [udøbt] barn må ikke
først røre ved en kat, så bliver dets hud
ikke lægsom, se hund, Kr. IV. 350.40,
Thiele Overtro nr. 389, jfr. Wigstr. II. 158,
Jonsson, More 7; hekse iføre sig katte-
ham, jfr. hare se Kr. III. 256, IV. 200. 280,
317, VL 172, Sgr. IX. 67.243, 239.832,
J. K. 204. 150, jfr. Wigstr. I. 152. 182, II.
125.212, Asbj. III. 8. 307, Nicolaiss.Nordl.
30 III. 41, Mhofl". 207. 281, 227. 311 fl{,’.,
566.576, Grimm Myth.^- 997. 1013. 1051,
K. M. nr. 69, Wuttke nr. 217; Strackerj.
1.279.0,327.220, 340. a, 349. b, 354.233,
356. b, II. 260. d, Wolf N. S. 340. 246,
474. 390 ng., Kuhn N. S. 288. 321, 301.342,
Liebr. Gerv. 45. XCIII, 137.1, Folklore
Record I. 121 (Japan), Magyar T. LXII;
en dværg gor det samme, Grb. 1 30. 6 fig.
;
maren i grå kats ham, Sgr.1,78; jfr. djæ-
40 vel en i katteham, Haukenæs IV. 490. 517,
Z. f. M. IV. 412, Grimm Myth. 1018-19,
Mélus. L98, IV. 393; havfrue i katteham,
Kr. Sagn II. 147.15, 153.27; nissen, Kr.
Sagn 11.46.28 ; s p g e 1 s e r som katte, mest
sorte, Kr. IH. 181. 194.274, VL 50.68,
VIIL 58. 108, 65. 126; 232. 401, 274.463,
Sgr. IL 14. 14, 201. 787, jfr. Grimm K. M.
nr. 4, Arnås. I. 404, Wigstr. L 151, II. 151,
Z. f. M. II. 243, IV. 271, Strackerjan I.
60 232 k. ; katte varsler død, Kr.VIII. 346.608
;
menneskesjæl i katteham, J. K. 391. 1256,
jfr. Grimm Myth. 2-
1036, Sagen nr. 250;
fordomte sjæle, Strackerj. I. 176, Wolf,
N. S. 539; katte går hekses ærinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
