Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 kat—kattebyldsten
Rockholz, Kinderlied 224. 372, Schleicb.
Lilt. Miirch. s.202 ; Zingerle, Sitten 281 .119;
ka do staw te æn low9ti musfæl mce træf
hoqstaw ? (veslj.), se Sgr. VI. 52".
484, jfr.
Simiock, Ratliselbuch s. 142; Rochholz,
Kinderlied s. 272. 5(]2; Joos, Raadsels nr.
492; sign, Peter, Volksth. I. 131.;rø9. 4^2;
æ kåm ne9 i æ lai^ da så æ gråfi’t9man;
skal æ knus dæ mæ min taii’^ eller: dæn
UU man ve latdn gék, da ful ham pro- lo
fiteman. „Frofi’tdma’h, vohcen vel do gå?
do vet væl up min plæt^n slå ?" svar
:
kat og mus (Aglerup v. Læk); for, som
en knap; bag, som en tap; midt i, som
en melsæk, Sgr. IX. 140. 4G3, III. 183.974;
jfr. Antiq. Tidsskr. 1849—51 s. 320. 50
(Færøer), Haukenæs II. 177. 17, Z. f. M.
111. 347. 41 (svensk), Wårend nr. 33, Vadsbo
nr. 30, Rochbolz Kinderlied s. 224. ,371,
Zingerle Sitten s. 275. 54; jfr. ko, kok; 20
se endnu om katten: Busch, Volksgl.
s. 219, Strackerj. II. 89.375; Grimm R.A,
588, Myth. 2-
935; Rochholz, Glaube I.
160, Mélus. II. 235, W. Gregor s. 123%.,
Henderson s. 206, Hehn^- s. 374. — Jfr.
Aasen katt, isl. kottr hak.; htsk. katze,
mit. catta ; forkatten, fyr, 1 . huge 4, perris
;
abe-, drille-, dyre-, flyve-, grimmiskov-, han-,
hav-, hun-, hus-, jærn-, kjære-, klavre-,
klese- , lade- , læ- , majmåneds- , mare-, 30
mark-, misse-, morgen-, muse-, mår-,
pine-, ranni-, Ron-, skræbe-, slæbe-,
smadder-, snurre-, sorte-, skov-, stramme-,
stue-, svide-, vild-.
2, kat, no. bælte til at gæmme penge
i; ordspil mellem kat og pengekat, Kr.
Alm. VI. 222. .525; plt. kaUe; Rietz, katt,
,
penningpung, van! igen tillverkad af katt-
skinn" ;
penge-,
katekismus, no. — 1) = rgsm., mest 40
om Luthers el. Balslevs k — ;
„katekismus-
præst", skæo. til en præst, som stiller
få fordringer til konfirmanderne, Kr. VIII.
95. 180. — 2) bladene i koens vom (s. d.)
(Agersk., Bradr:, Ang.), jfr. kongens hat,
mangefold, sdmebog; se gr. katechizein,
meddele den første undervisning; Holm-
blads-,
katekismusdreng, no, fanden skæl-
der præsten ud for en k —, Kr.VI. 144.206; 60
jfr, Blicher, Vium .s. 210; må vel betyde:
en, der ikke er kommen videre end til
katekismen, ulærd.
katekismuslue, no. hue af vadmel.
med ørelapper af skind (glds. Himmer-
land).
kathalset, to. kathalsø (D., Nord-
slesv.) som bærer hovedet hojt, er vigtig-
raager, om piger og karle; kaihalsø o
krashøst9 (Vejen).
katle, uo. katdl kathr kald (vest-
slesv., D.) jage; æ ska nåk katdl jær ur
(veslslesv.) ; han katdl æ piq isæfi (D.)
;
se katle.
katolsk, to. kato’lsk (alm.) — 1)
— rgsm.; orn Romerkirken og hvad der-
til hører; det skal nok have været for
lang tid siden i de katolske tider, da
troen ikke var rigtig, Kr. VII. 237; han
drikker for dem alle ligesom den katol-
ske præst. Kok Ordspr. 37..5()0 (Hadersl.);
„gud fri os fra bisser og basser, vrinsk
hæjst, katolsk præjst og alt hvad i mørket
kan skræw’", glds. bon, variant til Kr. IV.
345. 444, Sagn II. 323. 302. — 2) for-
styrret i hovedet, sær, om dyr og msker;
han æ hipl k — el. k — i æ hutvd (vestj.);
„han wa en raugall venstemand, dæ be-
standi lo i proses mæ Mas Hun, dæ wa
lisse katolsk som hojremand". Jæger,
Ferien s. 49; „så bløw Kjesten rint ka-
tålsk å hwæll å ba om daw (opsættelse)
da", Blich. Bindst. ; hon e ren kaipisk
(Vens.) o : ude af sig selv ;
jfr. gr. katho-
likos, almindelig; se: tysk.
Katrine, no. Katri’n (Elsted s.) alm,
kvindenavn; Katri’n, Ka’trm Dårtd, Ka-
trrn Mari-f (D,); Mæt Katri’n, Aij Ka-
tri’n (Elsted s.), forkortes alm. til Trine,
se Karen; i bornerim: Katrine, Katrine
Katrolle, Sgr. VII. 219. 818; jfr. kyse-,
skulder-. Støvlette-,
Katrine-is, no. talcum pulver (P.).
Katrines dag, no. Sæn Katri’jns
dawiyWås.) en helgensdag, d. 25. Novb.
;
se Karens dag, kål.
katræfsæ, bio. se kanske.
katte, uo. å kat ætd noi (Vor, Bj.
h.) jage, drive efter, skynde på; a ska
snar kat dæj å æ væj el. astæ’j (D.).
katte-as, no. J. T. 3, en plante, røl-
like, achillea millefolium L. (Rkb.),
katteblomst, no. kathlomst æn -ar
(Thy) katost, en plante, malva vulgaris L.
kattebyldsten, no. småsten af rullet
kvarts; leger man med dem, får man
kattebylder o: små bylder, J. K. 408. 1347
(Vens.); se kattesten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
