Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kattedag—kattepis 111
kattedag, no. katdaw ilt. (vestj.,
Mollemslesv.) ; katdawøn flt. best. (Vens.)
— de første 3 el. 7 el. 9 dage efter
hundedagene, de har ord for at være
rus9 (vestj.), have uroligt vejr; jfr. Kr.
IV. 372. 283, IX. 22. ’i03.
kattefejer, no. J. T. 300, sagtens
fejllæsning eller trykfejl for katterædder
(s. d.), erica tetralix L.
katteføde, no. Icatfø (Vens.)
føde, som sættes hen til kat.
kattehale, no. kathål æn -hahr (D.,
ulm.); kathal -hahr (Braderup) — 1) =
rgsm.; i udtr. å; ve do et hå æn kathål?
(D., Agger), afvisende spm., se hægte;
kathål! siger dorvogteren i bejlerlegen,
når den sidste skal komme ind (Ulvb. h.);
han tøkdf hejdh værddn hcetpr i én kat-
hol (Søvind s.), jfr. himmel, verden. —
2) en opstående nagle på vognstjærten, 20 en druknet kat.
katteklemme , no. katklæm æn
(vestj., Elbo h.) klemme, forlegenhed.
katteklo, no. katklør flt. (D.) en
plante, alm. kjællingetand, lotus cornicu-
latus L. (D.); rundbælle, anthyllis vul-
neraria L. (Thy), J. T. 284.
kattekonge, no. katkoti æn (Testrup)
den, som det i fastelavnslegen lykkedes
for, at slå katten af tønden; han valgte
rgsm., 10 sig en dronning, katdromri; jfr. Kr. Al-
mueliv IV. 55. 127, Skylts h. s. 104; kat.
kattekop, no. katkåp et (Støvring);
hak. hest. -kåjn flt. -kåp (Vens.) koppen,
hvori der hældes mælk til katten.
kattekrelle, no. katkrehr flt. (Vlb.)
katteperle, frugten af katost, malva L.
katte-lig, no. i tim.: han sir ud i
æ huw9 som æn katliq, dær ær omr-
fesan (vestj.); der er sagtens tænkt på
hvorpå i gamle dage hammelstokken
heftedes (D.). — 3) fællesnavn for en
del planter, hvis vækst el. blomsterstand
har en fjærn lighed med en kattehale;
ulvefod, lycopodium L. (Sall., Hmr., Vens.,
Mors); en kløverart, trifolium arvense L.
(Himmerland), J. T. 346; troldurt, pedi-
cularis palustris L. (Rkb.), J. T. 103;
slangehoved, echium vulgare L. (Mols),
J. T. 298.
kattehov, no. et ordspil, se l.huge
s. 663. 38; Sgr. 11.126.r.3r,, Kr. IX. 1 18. 271.
kattehul, no. kathwål æn (D., Lild
s.) et hul, skåret i en port el. en dor,
hvorigennem katten kan smutte ind.
katte-is, no. katis de (Sundev.) is,
som vandet er sunket fra.
kattejag, no. katjaw æn (Agger);
kaljay e best. -jaw9 (Vens.) — stor hast-
værk; dæ wa sont é katjaw (Vens.).
kattekilling, no. katcehri i best. -i
flt. -9r (Vens.) ; katkibti æn -ør (Støvring)
;
katkiUri am -9r (D., vestj.); katkihri æn
-9r (Agger); katkæhri et -9 (Åbenrå,
Sundeved) = rgsm.; „æn ska hjælp sæ
som æn ka!’’ så hun æ kun, hun tarøt
æ humr aw mæ hin katkiUri (vestj.),
jfr. Busch, Volksh. s. 141 ; et tit genkom-
mende træk i ævent. er, at dronningen
kattelort, no. = rgsm.; lægedom
mod bindelse, Kr.VI. 366. 123, se honselort.
kattelud, no. kattepis, en plante,
bulmeurt, hyoscyamus L.(Thy), J.T. 309.
kattemåned, no. katmånt9 best.
(Vens.) Marts, fordi kattene i den måned
bliver mjavske.
katten, to. kaidn (Hmr.) kræsen,
om dyr og msker; jfr. hæsken, kjækken,
30 vånden.
I
kattenævet, to. katnow9 (Malt) fmger-
I
nem ; også katnowøhipd no.
katteost, no. J. T. 1 40, plantenavn,
malva L. (Ålb., Hors., Sams); snerre, ga-
lium verum L. (Varde); se kattekrelle.
katteostrod, no. der udleveres radix
allheæ el. rad. tormentil. (Hjorring), men
er nok radix alceæ af malva alcea, rosen-
kalost (G. & D.).
’
kattepande, no. i tim. spes te æ
æn som æn katpan (vestj.); ved ojens-
forblændelse syntes en k — et sølvkrus,
Kr. Æv. 271; i en legeremse: tol kat-
pamr ska stijøqss i tol kåvdrpååsr, o dæn,
dær et kd sæj de ud9n o stam, ska gna,w
katpan9r o slek kåv9rpåh9r o hær 9m
syw mil numrøn Tist9 (vestj.).
kattepine, no. katpin æn (D., vestj.);
katpijn æn (Vens.) — klemme, forlegen-
beskyldes for at have født en kattekilling, so hed; a war i sont én katpijn, a wést
seKr.V. 172, Kr.Æv.227, Sgr.V. 186, VII.
163,Gr.Æv. II. 1 17, jfr.hundehvalp; heksen
(s. d.) har billedet af en kattekilling i sit
oje, Kr. VIII. 299. ,")ii, se harekilling.
ohr, hons a skul grib te’ (Vens.); jfr.
katteklemme, klese; labet.
kattepis, no. J. T. 356, en plante,
en art krageklo, ononis hircina Jacq. (Thy).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
