Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 kikkelilose—kilde
kik -9r -dd -9d (Lild s.);
kik -9r -dd -9d (Agger) —
kige med opmærksomhed (efter noget
bestemt); loi jik å cik9 te hær (Vens.);
i 69 sam 1cik9d hon uwd æ wimr (Lild
s.), ud ad vinduet; hqj cik9r som i toer
ijæm9l e pa tveqstamr (væggeslavre)
(Vens.); „læ mé kom te å cik!" — „Wet
done cik de gro kow i rbw9n? (Vens.);
se hjærte; jfr. Aasen, kika, mnt. kiken,
Sch. Liibb., htsk. gucken; kige, kage.
kikkelilose, no. se kutterilose.
kikker, no. se 1. kik.
kikkert, no. kik9rt æn -9 (Søvind
s.) ; kik9rt æn -9r (D.) ; cik9rt æn best.
-9n flt. 9r (Vens.) = rgsm. ; de ho han
i kik9rt9n (Tåning) o: det soger han at
få fat på; æ hår ham i kik9rt9n! (Agger)
O: lægger mærke til hans færd; jfr. plt.
kieker, Schiitze.
kiks, no. Mqs æn — flt. (Agger) be-
skojt til skibsproviant ;
jfr. eng. cakes flt.,
kager.
kikser, no. keqs9r flt. (D., vestj.);
kiqs9r flt. (Agger); kiks9r flt. (Agersk.)
— skælmsstykker: å jé kiks9r (Vens.);
o gij kiqs9r (Agger) om dyr og msker,
mest om drenge; deraf æn keksiq fyr
(Elbo h.) en fyr, der er mange lojer i;
han æ så ful a kiqs9r (Agger); han hår
såma’n9 kiqs9r (S. Hald) o : såmange lojer-
lige fagter; iaften er der kikser ved det,
(vestj.) o: der er lagt snare på en eller
anden måde ; ordet findes Krist. Gadespr.
;
er det htsk. kicks, fejlstød i billardspillet,
eng. kick, stød, spark?
kil, no. se kegle.
1. kil, no. i udtr. han fæk kijl (Lb,),
også kih’ii o : blev irettesat og jaget bort
;
jfr. Krist. Gadespr. kil, bank, prygl; jfr.
htsk. kejlen, plt. kilen, prygle, VV^eig.
2. kil, no. cijl i (Vens.) ; kijbn best.
(Lild s.) — dyb i havbunden mellem to
revler: yderste, mellemste, inderste k —
,
jfr. J. Saml. IX. 22; kijbn, de dyjb wbn
imel dæh enest ræwl å så Ian (Lild s.);
ikke sjælden i stedsnavne: imell. Skod-
borg og Hjerm h. hedder en smal fjord
, Kilen"; i Rævsh. er der „Doverkil"; i
Sønderjyll. er der fire stedsnavne „Kil",
jfr. den holstenske by Kiel, se U. Bl. \.
332 ;
jfr. Aasen, kil hak. smal vig, isl. kill.
kilde, no. kiJ9l æn -9r (D., Hmr.
h.) ; flt. kæUr (Lonb.) ; ke9l æn -9r (Vejr.)
;
kæl æn -9r (Thy, Mors, Agger); Icel æn
-9r (Sall.); Jcdal æn -9r (Lild s.); cdl
best. cål el. cåhn, flt. cohr el. cål9r; el.
cål best. cåUn flt. cåhr (Vens.); kål æn
(Heil. h., N. Herred, Mols); kæl æn Icæhr
(Løgstør) ; ett. Icæl (Helgenæs) ; kal æn -9r
(Randers, Ålsø); ke9l æn (Sams); kal
æn -9 (Hundslund s., Røgen s., Testrup);
hal æn -9 (Elsted s.); kæl æn -9 (Søvind
s., Vrads, Vor h.): ke9\ æn -9 (Vejlby v.
Fr.) ; kel æn kehr (Dalby s.) ; kæl æn -9r
(Hadersl., Agersk.); kå æn kih (Sunde-
ved); k^ el. kd æn kihr (Ang.); kel
æn -9r (Valsb.); kæl een -9r (Bradr.);
kæl el. kel æn -9r (Fjolde). Det er ikke
altid let at opfatte, om ordet har -I el.
-1. — 1) brønd; å leq æn kijel (D.),
graw én kæl (Søvind s.) grave en brønd;
kast I æ kij9t æhr såi^k I 9n? (D.)
20 peger hen til de to forskellige måder at
arbejde på, enten at grave et stort hul
til vandet nås, så fylde op igen og
sætte brønden, eller sænke en træramme
ned, idet man bestandig graver jorden
bort under den og murer over den, så
kan man nqjes med et hul af brøndens
omfang ; kilder satte med tjæretønder som
rand, se Kr. Alm. V. 295.774; sæt kæl
(Søvind s.), mure en brønd; brønden,
30 som nu sættes af „kildesten", blev i ældre
dage opsat af rå kampesten, hvor man
altid noje måtte våge over at få stenenes
spidse ender vendt indad, at den ikke
skulde skyde sammen. På Fanø, hvor
brønden, på grund af manglende sten,
blev opsat af klægsadder, havde man
den underlige forestilling, at et æbletræ
skulde stå 7 år i brønden, inden det
blev plantet ind i haven. Man fik en
4oæblekærne, lagde den i noget klæg og
stak det hele ind mellem de øverste
saddelag i brønden; jfr. Feilb. Bondeliv
s. 16. 364; de æ halt wan o halt å æ
kiJ9l (D.) kan siges om hvad der er
tyndt og opspædt; han løv9r it i tbw
kahr a jæn gori (Randers), han ær it
bw dæm, dæ spréijd i tbw kah po
jæn ti (Elsted) siges om den dovne;
de æ få sil å smi æ kel æt9r, væn
50 cp ha9n æ drufik9nt (Ang.); — i sagn
og ævent. gæmmes flygtninge i brønden,
Kr.VlII. 138; lægger nissen karl og pige
ud over brønden for at hævne sig, Kr.
m. 70. 92, IV. 55. 68, VIII. 55. 102; Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
