Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kildebins?— kildekarm 119
Sagn I. 133. 507, 154. 568, H. 37. 142,
OS. 109 flg., 97. 216; Gr. GL d. M. 1. 14. 10,
156, jfr. III. 98; møllesten væltes ned over
manden i brønden, Gr. Æv. 11.60, Kr.Æv.
33, J. K. Æv. 1. 125 ;
pigen smides i brøn-
den, Kr. V. 119, Æv. 179, jfr. Asbj. I. 62,
Sgr. VIII. 198; en kilde dannes af en
nød , Sgr. VIII. 34 ; for ikke at længes,
når man rejser i tjeneste, skal man tage
101 flg., 595; Strackerjan 11.69.343;
Grimm Myth.2- 550. 553. 1129, Irische
Elfenra. s. LXXX, Hardwick s. 267, Tylor
Anfånge II. 214 flg.; Hazlitt, Brand Pop.
Antiq. især III, 1 flg., W. Gregor s. 40,
Folkl. Rec. II. 100, Black s. 102, Harl,
& Wilkins. Lancassh. Folkl, s, 169 flg.,
Suffolk Folkl. s. 167, Mélus. 111,377,8,
Amer, Folkl. II. 253, se knappenål, offer.
en sten (s. d.) med hjemmefra og kaste lo vand ; da manden toede sin skabede
i brønden, hvor man opholder sig (vestj.),
jfr. Sgr. VIII. 177.704; salt skal kommes i
brønd St. Hansaften, ellers kjærner hekse
smor i den, Sgr. IV, 140, 60; brønden
kaldes i ævent. „Pavænne", Gr. GI. d. M.
III. 47, Sgr.V. 200, XII. 4; „PehweeP, Sgr.
XII, 7 jfr. Pår-i-vånne, Swensén, Emå s. 29,
se navn; gåde: ,Klawses hunnd di syn-
ker te bonnd i døj, ve di synker nier, i (jo)
hest i kilden, mistede den sin læge-
doms magt, Kr. III. 107.150, VIII. 83.160,
Almueliv V. 105. 300, Sgr. IV. 165.513,
jfr. Mhoff s. 103. 120.126; markeder op-
stod, jfr. Wigstrom Folkseder s. 20, Hart-
land Fairy T. s. 50; i Flensborg er „die
Gronnerkeel" (navnet er sagtens dansk),
hvor de små born fiskes op af, Mhoff
s. 105; en kilde er bundløs, Sgr. IV.
howw^er stor æ hol"? (Vejleegn), når 20 165. 514, J. K, 116; da dammen har tii-
spanden går til bunds, rejser brøndvippen
sig i vejret, jfr. Ehlers, Råthselb. 8. 42,
46. 352; æn mantdl kan badæk 9t, fir-
åtyw hæst int træk 9t? Fb. Fr. H. 142. l
(Valsb.), jfr. Sgr. II. 43. 268, IX. 15.51,
.1. K. 247. 24, smlgn. Z. f. M. III. 191. 73,
Joos Raadsels nr. 39, Rolland Devinettes
s. 97. 221, Tr. Pop. I. 54. — 2) kilde;
æn hæh kijdl (Lb.); æn hkh col (Vens.);
løb fra en hellig kilde, kan fanden ikke
øse den ud, Kr, IV. 238 ; kilde, som frem-
kommer, hvor en mands blod flyder,
Arne s. 47; i underverdenen, som kun
fryser én gang i 100 år, sts, s, 76; gå
tre gange avet om kilde for at øve
trolddom, Thiele Overtro nr. 735 ; springe
tre gange over k—, Kr. Anholt s, 69. 147;
jfr. Wigstrom I. 120. — Jfr. Aasen kjelda,
i denne betydning bruges i Mell. Slesvig, 30 isl. kelda huk., sv. kalla; „vel egentlig
Ang., Valsb.: kvæl; dær æ sdnt æn søq-
ndti te’ ham el. di stræmt te, som de
ku tve te dæ hhh col (Vens.); de
hellige kilder besøgtes Valborg aften
og St. Hansnat, de syge drak af vandet
og badede sig deri; at offre en skil-
ling til kilden var almindeligt; i de
sidste 50 år har kun Thorsager kilde
været besøgt (Djursland); hellige kilder
koldt vandspring, af kald", Aasen; htsk.
quelle ; se brønd, holk ;
gade-, salt-, spring-,
stald-, vippe-, væld-.
kildebing, no. brøndkarm, Kr.V, 11 8.
kildebom, no, kælbom æn (Thy);
kalhbm æn (Elsted) — bommen, hvorom
tovet, som bærer spanden i brønden,
vindes op.
kildebred, no. rand af brønden.
nævnes ofte, se J. Saml. VII. 5, J.K. 117.8, 40 se Kr. III. 70. 92, „kjedel-" trykfejl for
411. 1367; registret i Thieles Folkesagn, kjelde-.
især II. 22 flg., I. 169 må rettes til 189;
Sgr. I. 23. .57, 36. II6, IV. 168. 524, X.
158. 426, 206, XI. 122. 266, XII. 133. 259;
Kr. III. 326, IV. 7 1 . lOO. 103, VI. 69. 102. 103,
143. 203, VIII. 59.111, 82.1.58, 110.212.13,
IX. 199; Kr. Sagn II. 193.71; Gr. GI. d. M.
I. 183. 187. 226, II. 73; M. Skrædder s. 5;
Grb. 1 73. nr. 33 ;
jfr. Junge nr. 235 ; S. Kjær,
kildedække, no. kaidæk et (Elsted)
dække over brønden, gennem hvilket
pumpen er ført.
kildefugl, no. cblfbwl i best, -i flt.
-fbwl (Vens.) = kildespurv.
kildegraver, no. kælgraw9 æn -ra
(Søvind s.) person, som graver brønde.
kildejunge’, no. kijdljøri æn -ar
Stavnsb. 384; Werlauff s, 308; Wigstr. 1. 60 (vestj.) ; keljori æn -sr (Vejlby v. Fr.) —
126; Warend I. 132. 170; Daae, Bygde- j
brøndvippen, som bæres af „sulen" og
sagn I. 23 flg.; Faye 111. 120; Bang, [
som bærer stangen med spanden.
Norges hellige Kilder, Kria Vdsk. Selsk. 1
kildekarm, no. kijelkarm æn -karm
Forh. 1885 nr. 6, der nævnes 34; Mhoff |
(vestj.); kælkarm æn -karm (Agersk.) —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
