Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kile—kimer 121
»
kihr kilrs kihrt kihrt (Elsted);
kili tf. kilidr (Vejr.);
kili kili kihd kihd (Mols);
Jccehk tf. kæhgt (Fjolde)
=:^ rgsm. ; do må et kihrmæ! (D.); også:
æ kim}- kiUrdr (Thy) = pregler (vestj.),
det stikkor i dem, når man fra stærk
kulde kommer ind i varmen, (også Mds.
h., Ribe) ; kildrin (Agger) kildren ;
jfr.
Aasen kitla; Rietz keta; litsk. kitzeln,
mnt. kettelen Sch. Liibb. ; se kiddel, krildre.
1. kile, uo.
kijl -dr -t -t (Agger);
kil kil kil kil (D.) ;.
kil, kih el. kil, kil kil (Søvind s.) —
— 1) fæste med kile; kil én hjoli (Sø-
vind s.). — 2) kil kil kil kil (D.); han
kil gråw o (D.) skynder sig; kil å’(Vejr.),
cil åsté’ (Vens.), ile afsted; kan kihr p
ijé’n (Lild s.) løber til, tager fat påny;
se kil. — 3) , klipfisk kiles hos Skagens
fiskere, når man, efterat fisken er halv-
torret, skærer den del af nakken bort, klip-
nakken, der sædvanlig hænger ved krop-
pen, når hovedet skilles fra bugen". Mb.
2. kile, no. cijl æn best. -9n el. cil
fit. cijhr el. cibr (Vens.); kil æn kihr (D.,
vestj., Mors, Heil. h., Randers, Søvind s.,
Agersk., Sundev.); kijl æn kihr (Agger)
— 1) = rgsm., kile til at kløve med;
wi ska sæt dn cijl i rømn å’ dæ (Vens.)
o: sy en kile bag i bukserne, spøgende;
flg. slo æn kil ve (vestj.) drive på en
sag; se drive-, for-, jærn-, side-, torden-.
— 2) genstande, som er kileformede:
et kileformet stykke toj; et kileformigt
stykke af en mark. — 3) en sandrevle
el, stenrevle i ageren, hvor sæden let
forbrænder, se brand-, brænde-. — 4)
uformeligt, stort stykke smørrebrød; ka
do åsd sæt dæn kil ve 69 ? (S. Hald) o
:
fortære det store stykke, ligeså Søvind s.
— Jfr. Aasen, kile hak. ; htsk. keil, mnt.
kil, Sch. Liibb.
kileskjære, uo. kilskær -skær -skor
-skpn (D.) at overskære toj el. marker
sål. at der fremkommer kiler.
kilke, uo. se kilte, kjelke.
killing, no. céhti i best. -/ flt. -9r
(Vens.); cehri æn -9r (Åby) kili i best.
-ji flt. -ar (Samsø); kiUn best. kilnan
flt. kilnar (Mols); kiUri æn -9r (D.,
vestj., Skodb., Hvidd., Brandr., Forhall.);
kihri æn -9r (Thy, Agger, Ålsø, Ulstrup,
Torrild, Norup, Falslev, Harridslev, Ran-
ders, Viborg, Nustrup, Emmcrlev, Bed-
sted); Uhri æn -9r (Mors, Davbj., Rød-
ding [M.], Bjerring, Linå, Uth, Dover,
Havbro, Årdestrup, Gimming, Nimtofte,
Saxild); kæhri et -9r (Aller, Skryslrup,
Hammelev, Bjært, Vonsb., Hjoldelund);
kæUri et -9r (Fjolde, Åbenrå); ordet er
j
i den største del af S. Jylland itk., jfr.
10 katunge — 1) katlens unge, også de
fleste steder om kaninens og harens
unger, o leq kil9ti9r (D.); æ kihti hår
gåt we å wær skrej, de stån æ kat wel
slek 9n (Mors); jfr, hare-,, hå-, katte-,
musse-. — 2) enkelte våde, faste totter
i hø el. kornneg (Lb.). — 3) et fiskeri-
udtryk : skipperen på havbåden har for-
uden sit antal „stik" (s. d.), som bådens
øvrige besætning, desuden en killing o:
20 et extra stik , hvis udbytte bliver hans
;
jfr, Aasen, kjetling, isl, ketlingr hak.,
ketta hunkat.
kilsk, to. kilsk (Agerskov); kilsk
(vestj.) — om ager og eng, som har kiler,
kilte, uo.
kilt -9r (D,);
cilk -9r -9 -9 (Vens.) —
kilte klæderne op, hon cilk9r he cbwl
åp (Vens,); kilt sæ (Agersk,, Braderup),
men: hon æ kilt9t; jfr. kilte, V. S. O.
;
Rietz kiltrå; eng, kilt.
kiltebånd, no, kilthpn æn -hon (D,)
;
kilthån et (Sundev,) et bånd, der bruges
til at fæste kvindernes skørter op med;
uldne bånd med to dusker, som bindes
af kvinder om skørterne af sommeligheds-
hensyn, når de arbejder (Fanø),
kiltested, no. kiltstæj et (Agersk.)
stedet hos kvinder, hvor de kilter deres
40 skørter op, glds,
-kiltet, tf. se op-,
kime, uo,
kim -9r -9t -9t (D., Søvind s., Ager-
skov; Elsted);
kitmr kimr9r kimr9d (Thy);
kijm -9r -t -t (Agger);
cijm -9r -t cifmt (Vens.) —
— rgsm., ringe med små korte slag, som
der gores til festaftener med kirkeklokken;
50cpn kijmin (Agger); é cijmi no. (Vens.),
se Skytis h. s, 60 ;
jfr, Rietz kimma, eng.
chime.
kimer, no, kim9r æn (D,, glds.)
— 1) en bødker, æ kim9rkun, bødker-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
