Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 kiming—kindingsliver
konen; jfr. mnt. kimer eL kimmer, Sch.
Liibb. ; kinken. — 2) ,den, som kimer
med klokken, deraf Kirsten Kimers, et
øgenavn til el kvindfolk, som gærne vil
skændes", V. S. O.; jfr. Kirsten Kimmels
i en remse Kr. Molbohist. 156. 434, se
Kirsten-.
kiming, no. kima^ æn (vestj.) dag-
gry; de två liq i æ k— ; jfr. htsk. kimme,
„hervortretender scharfer rand", Weig. 10
Wb.; holl. kim; eng. chimb.
kimmel, no. se kindøl 2.
kimle (?), uo. kemdl kemh [kem^U]
(Røgen s.) Ujæle for, gore kur til.
1. kims, to. cims el. cems el. cemsk
-ms (Vens.) som ikke tåler berørelse,
især ved hovedet; c— we hgr9, om bom,
som ej vil have deres hår redt; dernæst:
vanskelig, værkelig, haj æ nud c— å’
sæ, gnaven; æn c — piq, en, som stikker 20
næsen i vejret; hun var endda ikke så
meget kims ved ham, Gr. GI. d. M. I. 221
o : hun indlod sig med ham ; dyr jø dem
cims we 9 (Vens.) når de, skont sultne
og tørstige, vrager æde og drikke.
2. kims, no. cems el. cims i best. -/
(Vens.) i udtr. som: no, do cimsi, drhk
no! nå, du kræsne, drik nu.
kimse, uo.
kems -dr -t (vestj.. Mors, Agersk., Ran- so
ders); nt. kems tf. kemst (Mols);
cems el. cims, cimsdr cimst, cimst el.
cemst; el. cems -ar -9 -9 (Vens.) —
slå med hovedet, kems mæ hdmd9t (Ran-
ders); køerne di rhn rofi9nom å kems9t,
Kr. IX. 252 (Hads h.); fig. lade hånt om,
k — ad 9t (vestj.); han sejdr å kems9r
æ 9d (Mors); „men her (flasken) tøt a
di cemst e", Grb. 2. 31 ;
jfr. Aasen, kimsa,
slænge med hovedet.
kim.selioved, no. cemshu9 é (Vens.)
person, som slår med nakken.
Kinafart, no. i udtrykket; han fæk
æn kin9fart (D.) ; æn kimfart (Søvind s.)
O: et fald fra en stor hojde, en hoved-
kulds styrten ned ad en skrænt el. lign.,
se sneglefart.
kind, uo. no. se kjende.
1. kind, no, barn; findes i viserne;
der føder hun så lidel en kind , Kr. I. so
193.1, jfr. 179. 3, II. 20.6, 167.3,236.3;
jfr. Aasen kind, kælenavn i vuggesange,
ligeså Rietz; ordspil mellem nyisl. kind,
lam, og tysk kind, barn, se Arnås. II.
535; jfr. htsk. kind, henføres til gr. go-
nos; kinken.
2. kind, no. kin æn -9r (Agger) ; kin
æn -9r (Vejr., Husby -Rur, Sem, D.);
ken æn 9r (Mors, Davbj.); ken æn -9r
(Lild s.) = rgsm. ;
„hin torer po kinnc-
ren trill", Rlich. Rindst. ; æn spes næjs å
æn bleq kin, dær ær æ ddw9l in (vest-
slesv.); jfr. Aasen isl. kinn huk.; htsk.
kinn, henføres til lat. gena ; kjage, kjæbe.
kindben, no. kinben et flt. -hen el,
-ben9r (Agerskov, Fjolde, Rradr,, Ang.);
kinbii9n æn (Thy); kinbipn æn (Agger);
kenben et -n9 (Sundev., Dalby) — 1) =^
rgsm., men bruges i alt fald i S. Jylland
meget alm. om kind; di æ rø i æ kin-
ben, har ros9r å æ kinben (Agerskov);
vandet randt ham ned om kindbenene
(Ang.). — 2) kinben (Agersk.) fjæle,
der er fæstede på siden af en ålegård
(s. d.) for at hindre vandets indtrængen
;
se risdække.
kinderpulver, no. bornepulver, pulv.
magnes. c. rheo (P.) (vist alm.); jfr. htsk,
kinder-pulver.
kinding, no. kimri el. ken9ri æn
-9r (vestj., Salling, Søvind s., Sønderj.);
best. flt kineri9r9n (Elsted); itk. (Ager-
skov.); keni i best. -ji (S. Sams) — 1)
tangen, hvori vognstjærten er fastgjort,
også: æn par kimrpr (D.). — 2) to
småreb, der i form af en tang fæster
hovedlaget til klaptræerne på hestens
grime (Andst, vestj.). — 3) navn til et
af de garn, sildevåddet består af, se
J. Saml.VIII. 168 (Sall.). — 4) , kindinger"
skal være et navn til blåbær-planten, vac-
cinium uhginosum L., J. T. 257 ;
jfr. Aasen
kinnung hak., dorstolpe, Rietz kinning.
kindingnagle, no. kimtinawl æn -9r
(D.) naglen, der fæster stjærten til gaffelen.
kindingreb, no. kimrirev el. kin-
rev (D.) korte, tynde rebstykker, fæstede
i to huller, kinlawhwohr (Thy), i hvert
„klaptræ" (s. d.), og hvori „hovedlaget"
el. „hovedrebet" er fastgjort.
kindingring, no. kimrireri æn (D.)
en ring, som i gi. dage sloges om kind-
ingerne, bagved naglen; nu bruges i
stedet en „brillering",
kindingstiver, no, kimristymr æn
-9r (D.) to jærnstykker, som går fra
kindingerne til steldet, for at stive dem,
et til hver side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
