- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
128

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128 kirkeejer—kirkegård
kærgo^r æn (Fjolde) = rgsm.; „åp åpå
cérgori" , Grb. 63. 61; kirkegården nævnes
i Helium (Vens.) ccergor, men en gård,
Kirkegård, ved kirken derimod Cærksgor;
ingen vil lade nogen af sine begrave som
den første på en ny kirkegård; den først
begravne hører djævelen til, se Baring-
Gould, Str. Survivals s. 22, Henderson
s. 120 flg.; kaldes „vokumaSr", hans lig
Andst); kcerkgå^ æn (Agger); kérkigdfi io rådner ikke og han må modtage alle
for? svar: for hullet (Vens.), jfr. Sgr. IX.
190. .585.
kirkeejer, no. kérkiéjs æn -r9 (Sø-
vind s.) ; cérkéjør i best. -i el. -øn fit. -»r
(Vens.) = rgsm.
kirkefolk, no. kerksfålk dæm (D.);
ch’kfålk (Vens) — folk, som går til eller
fra kirke.
kirkegang, no. kerkagåfi æn (D.,
æn (Søvind s.) = rgsm.; dær ær æn
swæ Icærkgåxi (Agger) o: der kommer
mange til kirke; at „holde sin k — ",
siges om barselkvinder, der første gang
går i kirke efter bornefødsel; hun ind-
ledes med en tale af præsten og led-
sages tit af alle lagets koner, se Feilb.
Fr. H. s. 101 ned., Kr.VlII. 16.37, IX. 2. 18,
Almuel. IV. 84. 229. 234. 235 flg. ; inden den
senere begravne, Arnås. I. 223, lign. fore-
stillinger synes at måtte forekomme hos
os; græsset, som vokser på k —, tilhører
degnen, Kr. Almueliv V. 144 øv. (alm.);
markeder på k—, Stolts Optegn, s. 120;
ordspil: at karl „ligger på kirkegård",
Kr. Alm. V. 89. 245, frier ham fra soldater-
tjenesten, men han lå og sov en rus ud
der; i kirkegårdens nordvestre hjorne
dag sidder konen „inden kirke" el. „inden 20 begraves de fra havet ilanddrevne døde.
kirkesæde; hun må inden sin kirkegang
ikke gå ud fra sit hjem el. gå over hjul-
spor, vej el. sti, Sgr. IV. 68.147, 132.355,
VII. 40. 98. 109, Kr. Sagn I. 264. 910, J. K.
371. 49, jfr. Wigstr. II. 104, Suffolk, Folkl.
s.l 1 ; skal gå ud af sit hus over en glød, Kr.
Almuel. IV. 86. 237, jfr. Wigstr. I. 98. 235,
II. 264, Folkseder s. 50, Jonsson, More
s. 6, Urquell I. 164.52; en fransk kirke-
(Agger), også selvmordere (s. d.), jfr.
Gavall.Warend 1.486, Suffolk, Folkl. s. 49,
dødemand , rakkerkjorne , strandvasker
;
manden som plojede en gammel k — om,
får ikke fred, for hver fure atter er vendt,
Kr. IV. 70. 99; pige går ved nattetid på
k — og sætter stok i grav, Kr. Alm. VI.
1 70. 369, se ligkiste ; på k — leger nogne
bom, Kr. Sagn II. 306. 235; danser døde.
gangskone afbildet Mélus. I. 15; sign. Pi- 30 Kr. Sagn II. 303.224; døde, myrdede, kan
tré, Archivio III. 333: k— fremstiller sig
med et lille lys i hånden, det tændes,
hun knæler på kirkens dortærskel, hvor
præsten læser de befalede bonner over
hende, dernæst fører han hende ind i
kirken, idet hun holder en flig af hans
stola i hånden el. over sit hoved; således
føres hun til knæfaldet ved hovedalteret,
modtager velsignelse og hører messe; se
ej komme til hvile uden de jordes
kirkegård i „kristen jord", se Kr. Sagn
II. 363. 87, jfr. Tvedten s. 67, Wigstr. I.
157. 164. 207, II. 1 1 1. 148, Hofberg s. 22,
Arnås. 11.101 . 293, Vernaleken, Myth. s. 49,
Hardwick Traditions s. 141. 176. 179, Ty-
lor Anfånge II. 28, Cloust. Fictions II. 134;
køres ilanddrevne døde forbi k —, rejser
de sig på knæ, Wigstr. II. 227. 28; hav-
W^erlauff Antegn, s. 126. 507, Strackerj. 40 mand, som er begravet på k —, må graves
11.128.452.
kirkegangskone, no. kerkdgåriskun
æn -kumr (D.) kone, som holder sin
kirkegang (s. d.).
kirkegulv, no. Icerksgwol æn (Andst)
= rgsm. ; nær hon (heksen) komør ni9r
o æ kærkigtcål , så smiddr hon æ vin å
brø fræ’ sæ, Sgr. IV. 1 95 (Skals).
kirkegård, no. kærgor æn (Agger);
op, Kr. Sagn II. ]b’2.^<i, se jord 4, lig;
jomfruer, som danser på k —, synker i
jord, Kr. Sagn II. 286. 159. 60, sign. Grundtv.
P. Palladius’ Visitatsb. s. XXIV. 36, Henr.
Petersen, Nordb. Gudetro, se Rettelser;
jfr. Haukenæs II. 77, III. 150, Wigstr. I.
143, II. 349, Arnås. II. 7.8, Cavall. II.
301, Krauss, Hexensagen s. 25 b, Busch
Volkshumor s. 63, Grimm S. I. 275. 232,
kærdgor æn -gor (D., Støvr. h.); c^r^or »o Kuhn N. S. s. 161. 187, Folkl. Record II.
el. cérøgdr el. cerkdgdr i -gor (Vens.);
kærgod æn (Søvind s.); hærgpr æn best.
-9n, glds. -gdn (Elsted); kærgå æn -gård
(Sundev.); Icergor æn (Brader., Angel);
201 ; dans forbydes af Karl den store og
Goncilier, Rochholz D. GI. I. 204.317; jfr.
dans om liget, Tvedten s. 15; ved graven,
Urquell III. 21 (Serbien); religiøs dans til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free