Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirkeklæder—kirkelys 131
77. Arnås. I. 585, 150-54. 191. 192. 195.
224. 282. 327. 489-90, 11. 67, iMaurer, Isl.
S. s. 74. 123, Rafn Oldn. S. III. 178. i
lort. om Thorstein Skelk; sign. Arnås. I.
211, II. 87, trolde vil begraves, hvor k —
ej kan høres; klokkerne kaldes , Rørby
tyre", Kr. Sagn 1.420.49; derimod synes
ikke forestillingen om at ringe med k —
for at få bjærgtagne tilbage at findes i
Jylland ; hojlagen hyrdedreng hører dog
k— og frelses, Kr. Sagn I. 240. 852, sig.
Agnete og Havmanden DgF. III. 51.6, Kr.
I. 252. 6, II. 75.4, Thiele II. 260, jfr. Søe-
gaard, Fjeldb. s. 1 1 2, Asbj. III. 70. 1 3 1 . 1 54,
Wigstr. i. 135. 167, II. 89, Renvall s. 1 1,
Sande I. 14. 96, Tvedten s. 61.66, jfr.:
gengangeren vågner ved kirkeklokkens
ringen og jamrer sig, Wigstr. II. 109, sign.
Grimm Myth.^- s. 428 : klokkelyd fordriver
trolde; kæmper s. 520; dværge s. 973;
liekse s. 1028.39; alle onde ånder s.1057;
underjordiske, Mhotf 316.428; alfer, Iri-
sche Elfenm. XGIV, Folkl. Journ. V. 25;
k — er sunken i dybet, sés dér, ringer
til de store htijtider, råber i dybet: ,skam
for [få] den mand, der førte mig fra Eng-
land!" Kr. III. 99, VI. 66.96, VIII. 87.
169-70, 197.327, IX. 199, Thiele I. 161.
194. 207. 232 flg. 237. 252, II. 15, jfr.
Daae. Rygdesagn I. 105, Haukenæs III.:
195, Wigstr. II. 81. 107, Renvall s. 27,
Hofberg s. 136, Mhoff 117. 148.49, Z. f. M.
I. 195, II. 109. 243, Grimm Sagen I. 6.
nr. 4. 203, Hartl. Fairy T. s. 204, Suffolk
Folkl. s. 88, Amer. Folkl. IV. 26; klok-
kerne ringer på havsens bund, Hartland
Fairy T. s. 84, Nicholson Yorksh. s. 52,
Magyar T. s. XXIX; bjærgfolk bærer en
k— i en hoj, Kr. Sagn I. 360.81; k—
skal vies af præst, provst, bisp, Hofberg’
s. 100; dette er sikkert forsomt tillige-
med deres dåb, når de er flojet ud af
tårn, Kr. Sagn II. 349. 21, se Kuhn N. S.
nr.355-56, M.S. 81.164. 167,W.S. 1.23,
Strackerj. I. 246 c, II. 188.516, Wolf N. S.
560. 624, Henderson s. 122, se endnu
Strackerj. II. 8.269-70, Urdsbr. II. 236;
gengangere kan ikke røre den, som
sidder under k—, se Or. GI. d. M. III.
148. 1,5, jfr. Storaker Till. s. 9, Nicolaiss.
Nordl. I. 32; Molboerne skærer en .skure
i båden til den side, hvor de har sænket
kirkeklokken, se Fausbøll, Molbohistorier
s. 34. 57 b, jfr. Licbr. Volksk. s. 117. 69;
Renfey Orient I. 135; Schmitz, Eifler S.
I. 108, Mélus. II. 550 (Schweitz); jeg
tror at mindes med sikkerhed, at døve
born kunde helbredes, når de lagdes
under k —, mens der ringedes med den
(vestj.), jfr. Wigstr. I. 112; gåde:
jeg har så stor en mund, dertil så
rund en tunge,
dog har jeg mangen gang for kongen
måttet sjunge,
mine fødder er af stål, derpå jeg kan
ej gå,
dog mange de af mig den sidste ære få,
Sgr. VI. 25 .332
;
el. hqjt hængende, vidt svingende, en
hamplunte og en malmstunte, Sgr. IX.
16. 67, jfr. Varend nr. 30; mork tale:
„stintende lint, lysegrå pint, og en kob-
bertvis ?" (vestj.); hvad råber hojest i
en by? (Vens.), svar: k — ;
jfr. ringe,
sølv.
kirkeklæder, no. kerkdklæjdr dæm
flt. (D.) ; cerkklhr flt. best. -klhn (Vens.)
— det sæt klæder, man går i kirke med.
kirkekone, no. kerkdkun æn -kumr
(D.) — en kirkegangskone.
kirkelam, no. kirklam et (Agersk.)
— 1) et lam, der af hele sognet gives
til degnen. — 2) best. cerkdamt (Vens.),
også under navnet: kirkevare; under kir-
kerne (s. 125.16) er i sin tid efter sagnet
levende (s. d.) dyr blevne begravede: lam,
gås, gasse, tyr, stud, kalv, hest, se Thiele
II. 295, Gr. GI. d. M. II. 255. 57; Kr. Sagn
II. 349.17.22.24.25.28, Anholt s. 23.47,
Sgr. VI. 46. 410, Grb. 174 nr. 34, jfr.
Wigstr. I. 116, Grimm, Irische Elfenm.
s. C; på kirkegården går så et spøgelse-
lam, der varsler død for hvem, der ser
det, Sgr.III. 30.41, XI. 25. 38, J.K. 420.1400,
Gr. GI. d. M. II. 226. 253; præsten får
anden mands død at vide af kirkelammet,
Thiele I. 329, sign. Skytts h. s. 88, Wå-
rend I. 341 flg.; dets leje, Kr, Sagn II.
349 nr. 2; se kirketårn.
kirkelav, no. mos, som skrabes af
kirken, er bestanddel af heksepulver (s.
d.), jfr. Kr. VlII. 192. 320: hun skrabte
mos af kirken om natten, det skulde
bruges ved hendes konster.
kirkeligning, no. kerk9liqn9ti æn
(Lindk.) = kerksræjnøtl (Lindk.) afgift til
kirkens vedligeholdelse.
kirkelys, no. kirkans ly9s et (Rradr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
